Det myldrer frem med bøger om natur. Og det er vel at mærke ikke de traditionelle hånd- og opslagsbøger, som vi kender dem, men derimod personlige, essayistiske fortællinger med en tydelig og tilstedeværende forfatter som for eksempel hos den engelske insekt-elskende Dave Goulson, hos tyske Peter Wohlleben i hans bøger om såvel træers som dyrs hemmelige liv, og hos norske Morten A. Strøksnes i ”Havbogen”.
Nu er det så blevet svenske Patrik Svenssons tur, og hans bog om ålen (som er hans debut, og som på rekordtid er blevet solgt til udgivelse i 33 lande) er på alle måder fornøjelig og tankevækkende læsning.
Patrik Svensson er kulturjournalist på Sydsvenska Dagbladet og har fisket ål med sin far, fra han var ganske lille. Og netop fortællingen om ham selv og hans far løber parallelt med fortællingen om ålen. Vi får altså to udviklings- eller dannelseshistorier, og det fungerer godt, ikke mindst i kraft af Patrik Svenssons sikre og energiske sprog, hans evne til at skabe smukke billeder, og hans store både natur- og kulturhistoriske viden.
Ålen har en lang og stolt historie, ikke mindst når det handler om at gøre folk nysgerrige. Trods ivrig forskning er der nemlig stadig meget, vi ikke ved om ålen. Den lader sig ganske enkelt ikke indfange i den almindelige opmåling af verden. Som Patrik Svensson skriver:
”Der gives omstændigheder, om hvilke man må vælge, hvad man vil tro på. Ålen er sådan en omstændighed.”
For selvom man ved, at ålen både fødes og dør i Sargassohavet, er der aldrig nogen, der har set en ål lige netop der. Der er stadig ingen, der (helt) forstår, hvad den skal med sine mange metamorfoser, og der er ingen, der ved, hvor gammel en ål egentlig kan blive.
”Ålens gådefuldhed bliver et ekko af de spørgsmål, alle mennesker rummer i sig: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor skal jeg hen?”.
Således skriver Patrik Svensson, og dermed læser ”Åleevangeliet. Historien om verdens mest gådefulde fisk” sig ikke blot som en fortælling om en fisk, men også som en skabelseshistorie, en dannelsesroman og en eksistensfortælling.
Det kan lyde søgt, men det fungerer på forunderlig vis, dette forsøg på at skrive en menneskelig eksistenshistorie ved hjælp af ålen, og det er og bliver svært fascinerende, når Patrik Svensson skriver såvel familie-, videnskabs- som kulturhistorie med ålen som omdrejningspunkt, når han ubesværet bevæger sig fra Aristoteles over ålen som symbol i litteraturen, fra Bibelen til Günter Grass’ ”Bliktrommen” og Boris Vians ”Dagenes skum”, videre til Freuds tanker om ”Das Unheimliche” og tilbage til åen bag sin fars barndomshjem, hvor de sammen laver ormekugler, sætter ruser og ikke mindst kommer hinanden ved.