Prøv avisen

Haruki Murakami: I Østen læser vi mere for oplevelsens skyld

”I Vesten har man et meget analytisk forhold til litteratur. I Østen læser vi mere for oplevelsens skyld,” siger Haruki Murakami. Foto: Per Folkver/polfoto/ritzau

Mange af mine romaner har samme handling som i et eventyr. De handler om almindelige mennesker, der oplever ualmindelige ting, fortæller japanske Haruki Murakami. Læs eller genlæs artiklen her

Der var både eventyr og svaner i luften, da årets modtager af årets H.C. Andersen-prisen, Haruki Murakami, forleden mødte en god del af sine mange danske læsere på Sostrup Slot & Kloster ved Grenaa. Omgivet af det smukkest tænkelige flammehav af en skov fortalte den japanske forfatter i det gamle klosters pyramidesal om sit forfatterskab, som de cirka 300 fremmødte at dømme efter de engagerede spørgsmål kendte særdeles godt.

Selv lægger Murakami større vægt på oplevelse end på fortolkning, fortalte han:

”I Vesten har man et meget analytisk forhold til litteratur. I Østen læser vi mere for oplevelsens skyld,” sagde han.

Forbindelsen til H.C. Andersen gjorde professor Anne-Marie Mai tydelig i sin pristale, der blev trykt her i avisen i mandags. Og Murakami vedkender sig gerne slægtskabet med den danske eventyrdigter:

”Andersens historier er meget mørke. De egner sig egentlig ikke til børn!”

”Mange af mine romaner har samme handling som i et eventyr. De handler om almindelige mennesker, der oplever ualmindelige ting. Mine personer lever på ét plan, der er meget hverdagsligt, men bevæger sig så ned i et undergrundsunivers, hvor hverdagen opløses. Til sidst kommer de op igen til virkeligheden og er blevet forandrede. Mine personer har også altid en guide med, og det kender man også fra klassiske fortællinger,” sagde Murakami, og bedyrede, at han derudover har meget lille anelse om, hvad der sker i hans historier.

Selv genlæser han aldrig sine romaner, men læser gerne sit forfatterskab i oversættelse fra sprog, han ikke kender.

”Jeg er meget inspireret af sprogets musik. Rytme og improvisation er vigtigere for mig end handling og symboler,” sagde Murakami, der ud over H.C. Andersen udnævnte Balzac og Raymond Chandler som inspiration.

Flankeret af sin oversætter Mette Holm og interviewer David Jacobsen Turner fra Morgenavisen Jyllands-Posten læste Murakami også en novelle op. Den var 35 år gammel og på japansk, så meningen var ikke indlysende tydelig, men Murakamis pointe om, at sproget har sin egen musik, stod klar under den smukke oplæsningsseance.

Og så hjalp Mette Holm med sin løbende oversættelse med til, at de tilstedeværende forstod indholdet. Samme Holm skal i øvrigt snart til tasterne igen, for Murakami kunne fortælle, at han snart er færdig med en ny roman:

”Den er længere end ’Kafka på stranden’, men kortere end ’IQ84’,” sagde Murakami med henvisning til to hovedværker i forfatterskabet på cirka 600 og 900 sider.

Fra salen ville en tilhører gerne høre mere om den ikke-skønlitterære del af forfatterskabet, og en tydeligt berørt Murakami fortalte, at arbejdet med bogen ”Underground” (ikke oversat til dansk) ændrede hans liv. Heri interviewer Murakami overlevende efter saringasangrebet i Tokyos undergrundssystem i 1995 og zoomer ind på den japanske psyke for at finde ud af, hvilke historier almindelige mennesker, der har været ude for det værste, rummer.

”Man har et særligt ansvar som professionel fortæller, når man møder fortællinger så stærke fra almindelige mennesker,” sagde Murakami.

En tydeligt tilfreds tilhørerskare brød derefter op og gik frit hver til sit, men kommer nok tilbage, når Sostrup Kloster inviterer til flere samtaler om kunst og samfund. Det sker i foråret 2017, hvor journalist Anders Laugesen og kreativ direktør Christian Have inviterer til en række ”Profetiske samtaler”, hvor kunstnere og debattører skal indkredse tidens vigtige åndelige spørgsmål.

Læs professor Anne-Marie Mais tale til Murakami her.