Prøv avisen
Opera

Med Mozart på camping

5 stjerner
De fem velfortjente stjerner ledsages af et velment råd: Selvom man har fået nye polstrede stole i det sjællandske amfiteater, bliver det lumsk koldt, når natten sænker sig over landskabet. - Foto fra forestillingen.

Opera Hedelands nye Mozart-forestilling er en af de mest spektakulære i mange år

Hvis læserne aldrig har hørt om Don Alfonsos Camping med tilnavnet Amore, kan vi afsløre, at den ligger cirka fire kilometer syd for Hedehusene - men resten af sæsonen holder den kun åbent den 7. og 8. august, hvor Opera Hedeland sætter punktum for en af de mest spektakulære Mozart-forestillinger i mange år.

Årets forestilling i den enestående kulisse er nemlig et af talrige eksempler på, at det undertiden udskældte fænomen med ”opdateringer” af de store klassiske operaer sagtens kan give meningsfyldte og kunstnerisk spændende resultater.

Vel var camping ikke nogen udbredt ferieform på Mozarts tid, men den fjollede handlingsgang i ”Cosi fan tutte” - den tredje og sidste opera, Mozart komponerede i samarbejde med librettisten Lorenzo da Ponte - viser sig at passe fortrinligt til det campingmiljø, den svenske troldmand af en instruktør, Tobias Theorell, og hans team har skabt på den store grønne drejescene.

Telte af forskellig størrelse omkranser den receptionsvogn, hvor campingfatter Don Alfonso i skikkelse af den aktuelt meget efterspurgte baryton Simon Duus regerer. Han bistås af sin emsige og skægge assistent Despina, sunget og spillet med stort overskud af Ditte Højgaard Andersen.

Opera Hedeland har desuden lavet en ypperlig casting, hvad angår de to elskende par, søstrene Fiordiligi (Denise Beck) og Dorabella (Maria Kontra) samt deres to forvandlingskugler af kærester: Guglielmo (Lars Møller) og Ferrando (Adam Frandsen). Og det hele fungerer faktisk forbløffende troværdigt, også fordi man har indforskrevet et hold folkedansere, der desuden fungerer som korsangere og ganske almindelige campister. De indgår fint i handlingsgangen, også fordi der ikke drives rovdrift på dem.

Der er kulørte lamper, når mørket falder på - og det gør det jo helt naturligt sådan en augustaften i Hedehusene - og ifølge et opslag på campingfatters vogn er pølserne billige, håndbajerne ligeså. Et sted i periferien af campingområdet går nogle velnærede høns omkring og nyder livet. Hvem havde dog kunnet forestille sig, at der kunne skabes en smuk symbiose af Mozarts mirakuløse musik - ”Cosi fan tutte” har jo karakter af én lang serenade - og dansk campinghygge. Det er noget af en bedrift, at det er lykkedes.

År for år har Opera Hedeland forbedret sit koncept uden at gå på akkord med det musikalske. I orkesterpavillonen bag scenen huserede et ensemble ved navn Collegium Musicum. Det fremgår af det gratis program - og i den grad også af spillet - at musikerne kommer fra vores ypperligste orkestre, såsom DRSO og Det Kongelige Kapel. Og aftenens dirigent, Henrik Schaefer, der har været bratschist i Berlinerfilharmonikerne og assistent for Claudio Abbado, havde et fint tag på Mozart. Det havde han for øvrigt allerede bevist ved Opera Hedelands to foregående Mozart-opsætninger i 2009 (”Tryllefløjten”) og 2012 (”Don Giovanni”).

De fem velfortjente stjerner skal dog være ledsaget af et velment råd: Selvom man har fået nye polstrede stole i det sjællandske amfiteater, bliver det lumsk koldt, når natten sænker sig over landskabet, og månens runde skive stiger højere op på himlen. Det er altså klogt at gardere sig med tæpper og varmt tøj, også fordi Cosi vitterligt er en længere affære. Men den er ikke Mozarts sidste opera, som det påstås i programmet. Både ”Tryllefløjten” og ”La Clemenza di Tito”, begge fra 1791, kom til verden halvandet år senere end ”Cosi fan tutte”.