På det ydre er det ikke svært at få øje på alderstegnene. Den beton, der er så tidstypisk for 1960’erne, er med årene blevet mørkere grå og virker slidt. Til gengæld er der indenfor på Silkeborg Højskole den samme vitalitet, som har kendetegnet højskolen siden begyndelsen for 50 år siden. Den naturskønne beliggenhed lige ned til Silkeborg Langsø i den østligste ende af byen er også intakt, selvom motorvejen til Herning nu skærer sig igennem landskabet meget tæt på.
”Til liv og fest, arbejde og fællesskab” står der på en seddel bag den grundsten, der blev lagt til byggeriet i 1968. At det stadig gælder, er forstander Jacob Zakarias Eyermann helt klar til at skrive under på. Ligesom han hylder det nuværende motto: ”Et frirum med plads til at tænke selv – med omtanke for andre”. Men med til vitaliteten hører især det faktum, at Silkeborg Højskole i jubilæumsåret huser flere elever end nogensinde før i skolens historie. 130 elever er i gang på efterårsholdet, og for 14 dage siden blev der udarbejdet venteliste til forårssemestret, da der også der allerede nu er fuldt hus.
”Vi er i rigtig god form,” siger Jacob Zakarias Eyermann om 50-årsjubilaren, og fortsætter:
”Selvom mange politikere forsøger at tale de unge til at komme hurtigere gennem uddannelsessystemet, så er der virkelig mange, der tager både et og to dannelsesår efter afsluttet ungdomsuddannelse. I den forbindelse er højskolen populær. Det typiske er, at de først skal tjene nogle penge, og så kommer højskoleopholdet som gevinsten bagefter.”
Mund-til-mund-metoden er højskolens vigtigste ”reklame-fremstød”. De fleste, der søger Silkeborg Højskole, kender nogen, der har anbefalet stedet, hvor det med forstanderens ord er ”som at være på sommerlejr hele året”. Dermed har han også antydet, hvad der er højskolens dna. Skolen er tænkt og skabt af FDF og er Danmarks eneste af sin slags. Det hed fra begyndelsen, at højskolen var ”en gave til den danske ungdom og en stemme ind i det danske samfund”. Det var altså ikke en lederskole for FDF’ere, men en skole, der kunne tiltrække bredt. Sådan blev det, og sådan er det stadig. Et mindretal på 10-15 procent på hvert hold har tilknytning til FDF. Alle de andre kommer for højskolens fokus på musik, kunst, udviklingspolitik og friluftsliv. Og, ifølge forstanderen, for omgangstonen og samtalerne.
”Vi er ikke en kristen højskole, men en højskole, der har ståsted i den danske folkekirke. Det er noget særligt i højskoleverdenen, at jeg er teolog, og vores formand Jens Maibom Pedersen er teolog, men det betyder ikke, at vi er forkyndende. For mig er Silkeborg Højskole en 50-årig, der først og fremmest har en lang erfaring med at diskutere tro og eksistens. Vi insisterer ligefrem på de eksistentielle samtaler, og det oplever jeg et stort behov for. Da højskolen blev født, var det i en tid med opgør mod autoriteterne. I dag oplever mange unge, at der ikke er autoriteter overhovedet. Der tilbyder vi os som mennesker, der ikke er bange for at sige, hvad vi tænker og tror på, samtidig med at vi spørger: Hvad tænker I?”, siger Jacob Zakarias Eyermann.
For ham er det også vigtigt, at højskolen, midt i en tid præget af præstationskultur, giver eleverne mod til at fejle.
”Livet er ikke perfekt, og her på højskolen er vi gode til at lade maskerne falde,” siger han.
I klimadebatten, som han oplever, at rigtig mange af skolens elever engagerer sig i, handler det også om mod. Men her gælder det modet til at håbe.
”Vi har solceller på taget og sorterer vores affald, men vores vigtigste rolle i den forbindelse er at tale håbet op. Som Luther sagde: ’Om så dommedag indtræffer i morgen, så vil jeg plante et træ.’ Det er sundt at være bekymret, men bekymringen må ikke blive til apati. Med vores rod i det kristne ser jeg en særlig forpligtelse til at give eleverne mod til at håbe,” siger Jacob Zakarias Eyermann.
Fra sit kontor kan forstanderen kigge ud over en grøn plæne og et engareal, der strækker sig hele vejen ned til søen. Udsigten har dog ændret sig på det seneste. I skellet, der hvor højskolegrund bliver til eng og offentlig sti, står nu et 10 meter højt monument, et såkaldt samtaletårn. Værket er skabt af kunstneren Peter Callesen og er den synlige markering af højskolens 50-årsjubilæum. Ønsket fra bestyrelsen var et værk, der rummer de store fortællinger, naturen og højskolens dna om samtale og fællesskab. Derudover gav de kunstneren frie hænder.
”Jeg har længe haft lyst til at bygge et rigtigt tårn, som mennesker kan bevæge sig op i,” siger Peter Callesen, der mest er kendt for sine papirsklip og værker i mindre skala.
Tårnet er bygget i egetræ, og konstruktionen er en dobbelt spiral, hvor man fra to trapper kan bevæge sig opad. Jo flere trin man tager, jo nærmere kommer man på hinanden for til sidst at ende i toppen af tårnet, hvorfra der findes et mødested med særdeles god udsigt. Bagefter kan man vælge at tage den modsatte trappe ned. Symbolikken er, at man går én vej op, har et møde og en samtale med et andet menneske, der gør en klogere, og derefter vælger at gå den anden vej ned igen.
”Jeg ser tårnet som et analogt værk, hvor man, i modsætning til de digitale medier, må bevæge sig fysisk for at nå frem til samtalen med et andet menneske. Samtalen behøver dog ikke planlægges, men kan opstå spontant af nysgerrighed over for hinanden,” siger Peter Callesen, der kalder samtalen og samværet med andre noget helt elementært ved det at være menneske. Han ser sit værk, der har fået titlen ”Vendepunktet”, som et slags omvendt babelstårn.
”Ifølge myten var Babelstårnet et resultat af, at mennesker ikke formåede at tale sammen. Her opfordrer jeg derimod til samtale,” siger han.
Det er dog også vigtigt for kunstneren, at tårnet kan fungere som et reflektionsrum for den enkelte højskolelev.
”Jeg husker fra min egen tid på Haslev udvidede Højskole, at det godt kunne være hektisk og lidt overvældende hele tiden at skulle være omgivet af mennesker. Derfor ser jeg også tårnet som en mulighed for, at den enkelte kan opleve ro og eftertænksomhed der,” siger Peter Callesen.
Med tårnets placering er der lagt op til, at også andre end elever og lærere på højskolen kan benytte det. Det står tæt på Trækstien, der følger Gudenåen fra Silkeborg til Randers, og som mange vandrere benytter sig af.
Peter Callesen, der kommer fra Lind ved Herning og selv gennem 20 år har været leder i FDF, er meget tilfreds med tårnet og med samarbejdet med Silkeborg Højskole.
”Jeg er gået til opgaven med stor ærefrygt både omkring det indholdsmæssige og det æstetiske, og jeg er virkelig glad for at have fået realiseret min drøm om et tårn i et blivende materiale,” siger han.
Tårnet indvies officielt i dag, hvor højskolen holder jubilæumsfest.