Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Med ryggen mod muren

Kunst Trods økonomisk og ledelsesmæssig skandale har Charlottenborg stadig masser at byde på rent kunstnerisk

At Kunsthal Charlottenborg fattes penge, er ingen hemmelighed. Tværtimod blev udstillingsstedets skrantende økonomi for nylig stillet til offentligt skue, da den nu afgåede leder Bo Nilssons millionunderskud så dagens lys.

I stedet for at sætte alle aktiviteter på vågeblus har kunsthallens konstituerede leder Maria Gadegaard imidlertid valgt at gøre en dyd af nødvendigheden og vendt krisen til egen fordel. Det sker på meget vellykket vis med den netop åbnede udstilling "Til vægs".

Idéen er enkel: 40 kunstnere er blevet inviteret til at tegne og male direkte på kunsthallens hvide vægge, sponsoreret af malingfirmaet Dyrup. Her er ingen rammer, ingen udgifter til transport, forsikring, ophængning og alt det, som ellers spiser af budgetterne. Derimod er der masser af kvadratmeter visuelt veloplagt kunst af nogle af samtidskunstens og særlig samtidsmaleriets stærkeste navne.

Skalamæssigt dominerer det store format. Med god grund, når der er fem meter til loftet.

Således prydes endevæggen i en af de store sale af Kaspar Bonnéns enorme maleri, der spejlet omkring en usynlig midterakse ligner en forstørret Rorschach-test.

I den modsatte ende af skalaen finder man Peter Callesens hvide ark papir, der ved første øjekast ligner et virkeligt ark ophængt på væggen med en tegnestift, men som på nært hold viser sig at være tegnet på. Det er et enkelt, men effektfuldt greb, lavet af en kunstner, der mest af alt er kendt for sine papirklip.

I en anden af de store sale præsenterer Troels Aagaard, Ivan Andersen, Lars Christensen og Jonas Hvid Søndergaard fire forskellige eksempler på maleriske udtryk fra Ivan Andersens graffitistil til Troels Aagaards mere diagramprægede og stiliserede maleri. Vil man vide noget om samtidsmaleriets virkemidler, kan man passende starte her.

Det er også hos Ivan Andersen, man ser et eksempel på, hvordan flere kunstnere forholder sig aktivt til rummenes udformning, idet han lader maleriet fortsætte hen over en døråbning og således gør arkitekturen til en del af værket. Som det også sker i Alexander Tovborgs sarte landskabsskildring, der placeret mellem kunsthallens rundbuede vinduer mest af alt ligner et kalkmaleri, eller hos Trine Boesen, der har slået hul i muren, eller sådan ser det i hvert fald ud i hendes maleri, der placeret i hjørnet af salen på illusionistisk vis åbner mod universets store, tomme rum.

Kunstnerne har haft adgang til væggene siden den 5. januar, og indtil den 25. januar har de lov til at arbejde videre på deres værker, mens de besøgende ser på.

Selvom det virker til, at de fleste værker er færdige, rejser muligheden for viderebearbejdning uvilkårligt spørgsmålet om, hvornår et værk er afsluttet og det sidste penselstrøg sat. Det er en klassisk problemstilling, hvis svar for de fleste kunstneres vedkommende nok skal findes i en diffus følelse. Ikke desto mindre lukker udstillingen op for, at man som publikum selv vurderer og føler med.

At det processuelle er udstillingens grundvilkår, skal også findes i det faktum, at værkerne kun er i verden for en tid. Når udstillingen er slut i marts, males de over og forsvinder igen. Det er tankevækkende, at værkets status som blivende objekt på den vis undermineres i en finanskrisetid, hvor kunstobjektets markedsværdi er truet. For måske er det svaret på den økonomiske nedtur: at unddrage sig markedets vilkår, idet kunst gøres til handling og udstillingen til en form for flygtig performance?

"Til vægs" viser i hvert fald, at selvom Charlottenborg økonomisk set står med ryggen mod muren, har det som udstillingssted stadig masser at byde på.

Til vægs. Kunsthal Charlottenborg. Indtil den 15. marts. Katalog i form af billedbog udkommer omkring den 15. februar.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Øverst ses kunstnergruppen Telefon Til Chefen i gang med deres vægmaleri. Til højre ses så det færdige resultat, som har en levetid indtil marts, hvor det males over, når udstillingen er slut. – Foto: Marie LaBelle.