Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Bog

Med tyskere og sabotører byen rundt

”Turen går til besættelsestidens København” tager det klassiske rejsebogskoncept fra Politikens Forlag op på kreativ vis. Her ses tyske fly over Amalienborg i København den 9. april i 1940.

Veldrejet guide til besættelsestidens København gør historien levende og læseren klogere

Når man kender et fysisk steds historie, får stedet en fjerde dimension. De indre billeder, som kendskabet til stedets forhistorie danner i ens hoved, gør gaden, pladsen eller huset levende på en måde, der krydser tid og rum. Det er dén store oplevelse, denne lille bog giver sin læser.

”Turen går til besættelsestidens København” tager det klassiske rejsebogskoncept fra Politikens Forlag op på kreativ vis og fører læseren rundt i alle hjørner af København og omegn, hvor der findes synlige eller usynlige spor efter begivenheder, episoder og personer fra årene 1940-1945. Fandt der en prominent sabotagehandling sted, havde en nazistisk organisation til huse i ejendommen, holdt en modstandsgruppe til på adressen, blev der udskibet jødiske flygtninge fra havnen, eller blev der efter krigen rejst et monument over frihedskampen - så er stedet anført på bogens oversigtskort over hovedstadens dele, og historien er fortalt i en kort tekst. Helt efter rejsebogens model.

Selv for én, der mener at være grundigt inde i besættelsesårenes københavnske steder, byder de fire historikeres bog på nye opdagelser. Også af den art, der føjer nuancer til den tungt værdiladede fortælling om de fem år.

Først på Strøget på venstre hånd, når man kommer fra Rådhuspladsen, passerer man adressen Frederiksberggade 38. I dag er der et plankeværk med en byggetomt bag. Under krigen anbragte medlemmer af den store modstandsorganisation Bopa her en femkilosbombe i noget, som efter andre tiders målestok kun kan betegnes som en terrorhandling. På stedet lå dengang Café Mokka, som var et spise- og dansested frekventeret af tyske soldater. Selvom det med moderne terminologi derfor kunne siges at være et ”legitimt mål”, kom her også bare helt almindelige danske gæster. Da bomben sprang klokken 22.15 den 27. oktober 1943, spredte den jernstumper, hagl og andet, som Bopa-folkene havde pakket ind i bomben med det bevidste formål at anrette mest mulig personskade. Fire blev dræbt, heraf tre tyskere, mens hovedparten af de 40 sårede var danskere.

Aktionen var usædvanlig efter modstandskampens kodeks ved at være rettet mod tilfældige mennesker, og den havde ikke megen lighed med de militært beregnede ødelæggelser af tysk industriproduktion, som ellers blev Bopas varemærke.

En mere opbyggelig historie finder man på adressen Nordre Fasanvej 52, hvor en tysk soldat, der ganske usædvanligt blev i Danmark, i nogle år efter krigen drev en pølsebod. Indehaveren var blevet kendt som ”Englen fra Nyelandsvej”, da han under besættelsen hjalp flere modstandsfolk, der var blevet såret og indlagt - som fanger - på det tyske krigslazaret på Nyelandsvej. Karl Heinz Neumann, som soldaten hed, smuglede eksempelvis et brev ud for en modstandsmand, der ville fortælle sine kammerater, hvem der havde stukket ham. Omsorgen sikrede Neumann retten til at blive i Danmark, hvor han altså opslog pølsevogn tæt på sit gamle tjenestested på lazarettet.

Bogen åbner også ens øjne for byens større inventar. I Emdrup i Københavns nordvestlige udkant ligger det, der i mange år var Danmarks Lærerhøjskole. Hvis man har set det store rødstenskompleks, og man ikke har studset over dets halv-monumentale fremtoning, så er man gået glip af at opleve et stykke autentisk nazistisk arkitektur, som altså stadig findes og bruges midt iblandt os.

Bygningen blev påbegyndt i 1941 og skulle huse den tyske skole - størrelsen antyder, at der var særdeles ambitiøse planer for tysk skolegang i det fremtidige nordiske protektorat - og designet var lavet af ingen ringere end den tyske arkitekt og nazist Werner March, som i bogens opslag sidestilles med Hitlers yndlingsarkitekt og senere rustningsminister, Albert Speer.

Bogens cirka 170 opslag kan naturligvis ikke være udtømmende. Talrige steder i København er der på husmure opsat nogle, nu oftest rustne og misligholdte, mindeplader med tekster, der fortæller, at ”Her faldt i kamp for Danmarks frihed...”. De kalder alle på en skæbnefortælling, men kun de færreste er fortalt i denne bog, hvor der så til gengæld er fortalt mange historier, hvis konkrete lokalisering er mere diffus. Det må nogle steder have stillet forfatterne over for en svær sondring, da de lavede denne ellers fortrinlige guide.

duvaa@k.dk