Medea tager bad i sine egne tårer

Det er uforståeligt, at Medea kan dræbe sine egne børn. Men hendes hævnfølelse kan vi sætte os ind i, siger Mette Døssing, som spiller titelrollen i Aarhus Teaters nye opsætning af den græske tragedie

Urfortællingen om Medea, der dræber sine to børn for at hævne sig på den mand, der har forladt hende, bliver på Aarhus Teater fortalt i et bassin med 9000 liter vand. Vandet repræsenterer Medeas fornedrelse og alle de tårer, hun har grædt. I rollen som Medea ses Mette Døssing. –
Urfortællingen om Medea, der dræber sine to børn for at hævne sig på den mand, der har forladt hende, bliver på Aarhus Teater fortalt i et bassin med 9000 liter vand. Vandet repræsenterer Medeas fornedrelse og alle de tårer, hun har grædt. I rollen som Medea ses Mette Døssing. – . Foto: Emilia Therese.

Vand, der er 30 grader varmt, er ret behageligt at befinde sig i. Men enhver, der har været i svømmehallen, ved også, at velvære hurtigt afløses af kuldskærhed, når man skal op af vandet igen.

Den øvelse gennemfører skuespiller Mette Døssing mange gange hver aften på Aarhus Teaters Scala-scene. Som titelrolleindehaver i forestillingen ”Medea” bliver hun konstant skiftevis varm og kold, mens hun plasker rundt i et 9000 liter stort bassin. Det fylder hele scenen og er et symbol på Medeas fornedrelse og alle de tårer, hun har grædt.

”Det er en fysisk udfordring at blive våd, og det er mere besværligt at gå, bevæge sig og klæde om i vandet, men frem for alt er vandet en fantastisk medspiller,” siger Mette Døssing og fortsætter:

”Scenografen har taget udgangspunkt i dansktop-teksten ’Jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld’, og det giver mening, for jeg kan mærke, at vandet giver noget til min karakter. Det hele bliver ligesom endnu mere ulykkeligt. Medea er jo en kvinde, der sidder i en kæmpestor ulykkes-suppedas, og de mennesker, der kommer til hende, prøver at undgå det, men de bliver også våde og dermed påvirket af hendes ulykke.”

Euripides’ fortælling om Medea, der dræber sine to børn for at tage hævn over sin mand Jason, der har været hende utro og kræver skilsmisse, er skrevet for 2500 år siden. Alligevel er den sørgeligt nok evig aktuel og bliver derfor også spillet igen og igen over hele verden.

”Da jeg fik at vide, at jeg skulle spille rollen, læste jeg mig igennem en masse avisartikler, og jeg kunne hurtigt konstatere, at den her handling, eller noget der ligner, gentager sig hele tiden. Det er interessant, at man har skrevet en tragedie for så mange år siden, hvis handling bare gentager sig,” siger Mette Døssing.

Vi dvæler et øjeblik ved den seneste sag fra landsbyen Ulstrup, hvor en far dræbte sin hustru og fire børn, hvorefter han begik selvmord. En sag, der trak store overskrifter i landets aviser og udløste masser af aktivitet på de sociale medier. Vi kender ikke motivet derfra, men i ”Medea” handler mordet på de to børn udelukkende om hævn.

”Vi mennesker forsøger at finde det forståelige i det, som vi ser som det allermest uforståelige. Jeg ved ikke, om kunsten kan hjælpe os til en forståelse, men den kan give et indblik i, hvorfor nogle mennesker når frem til at udføre en så uforståelig handling, som det jo er at slå sine børn ihjel,” siger hun.

35-årige Mette Døssing er mor til en pige på tre et halvt år og har på egen krop oplevet den betingelsesløse kærlighed og dermed også den sårbarhed, der følger med forældreskabet. Det gør det ikke nemmere for hende at forstå Medeas handling over for de uskyldige børn. En handling, der ikke forløser Medea fra hendes sorg over sin tabte kærlighed, men hvis mål er, at Jason skal blive så ulykkelig som overhovedet muligt.

”Jeg kan godt sætte mig ind i mange af Medeas følelser. Jeg forstår godt, at hun er meget vred og ked af det og har den der lyst til at hævne sig. Men at hun også tager skridtet til at udføre sin hævn ved at slå hendes og Jasons to børn ihjel, er ufatteligt. Vi læser og hører om forfærdelige skilsmisser og bitre opgør, og der synes jeg tit, man godt kan se det fra begges sider. I rollen ser jeg det kun fra Medeas side, men hvis jeg skal bruge mine egne øjne, så kan jeg godt se, at begge kan have både ret og uret,” siger Mette Døssing.

Hun mener i virkeligheden heller ikke, at vi behøver at koncentrere os så meget om at forstå Medeas handling, men kan nøjes med at føle med hende i hendes vrede og store sorg. Den bunder nemlig i en fornemmelse af være blevet forrådt, og Medeas tragedie rejser spørgsmålet om, hvad vi er i stand til, når både vores nærmeste og samfundet omkring os udsætter os for åbenlyse uretfærdigheder.

I ”Medea” opgiver hovedpersonen sin familie og sit land for sin store kærlighed Jason, og sammen flygter de to til Korinth, hvor Kong Kreon giver dem eksil. Mens de er i Korinth, smider Jason pludselig Medea på porten til fordel for kongens datter. Det tvinger Medea til igen at flygte, og ud af sorgen og ensomheden vokser en hævntørst i hende, der får fatale konsekvenser.

Rune David Grue , der er instruktør på forestillingen i Aarhus, mener, at Medea går igennem en forhærdelsesproces, der kan minde om den hjernevask, som militante ekstremister gennemgår.

”Som terrorist retfærdiggør man sine handlinger på et kosmisk niveau. Man gør sig selv til Gud for at komme uden om uretfærdigheden i at tage et liv på jordisk plan. Det er der noget gysende uhyggeligt over, som går igen i ’Medea’. Det er en bizar form for forløsning, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen,” siger han.

For Mette Døssing, der sidste år modtog en Reumert for sin fortolkning af en anden selvdestruktiv karakter, nemlig køkkenpigen Kristin i Strindbergs ”Frøken Julie”, er det altid noget særligt at give sig i kast med en klassiker. Med ”Medea” er det tilmed en forestilling, der tidligere har spillet på Betty Nansen Teatret og Husets Teater i København med henholdsvis Livia Millhagen og Marina Bouras i titelrollen.

”Jeg har haft så meget lyst til at se forestillingerne i København, men har ikke gjort det, ligesom jeg heller ikke har set nogle ’Medea’-film. For at give teksten mest muligt plads har jeg valgt at koncentrere mig om vores version her på Aarhus Teater,” siger hun.

Til gengæld gik hun i gang med at lære teksten allerede i sensommeren og har løbende arbejdet med den, mens hun har spillet andre forestillinger.

”Det er en stor mundfuld, og jeg har haft brug for at komme ovenpå med teksten så hurtigt som muligt, fordi det hjalp mig til at komme ind i hovedet på Medea,” siger Mette Døssing, der også har læst alt, hvad hun har kunnet komme i nærheden af af græske myter om Medea og Jason.

”Det er en stor fordel, at der findes så mange fortællinger om, hvad der skete dem før og efter. Det er ikke oplysninger, jeg direkte bruger i forestillingen, men de ligger i baghovedet,” siger hun.