Prøv avisen

Med strikketøjet som bedekrans

Strikkefestival på Fanø 2015. Bilelderne er taget på Nordby skole d. 19. september. Foto: Robert Attermann

Som et led i Fanø Strikkefestival blev der holdt meditativ strikkegudstjeneste i Nordby Kirke. Det at strikke kan have samme funktion som at sidde med en bedekrans, forklarer sognepræst

Ved gudstjenesten i Nordby på Fanø i søndags hjalp strikketøjet mange af kirkegængerne til at stemme sindet til eftertanke om det, der tynger os i hverdagen, og hvordan vi kan få hjælp til at komme overens med det eller kaste det bort.

Som led i Fanø Strikkefestival i weekenden den 18.-20. september holdt sognepræst Miriam Flórez i Nordby Kirke en meditativ strikkegudstjeneste med overskriften ”Kilden - kvinden og krukken”.

Allerede et kvarter før gudstjenesten klokken 11 var der fyldt godt op på kirkebænkene, hvor der også var gang i strikketøjet hos mange af de overvejende kvindelige kirkegængere. Selv præsten sad ved siden af alteret og strikkede.

”Der er mange, der har spurgt mig, om man kan tage strikketøj med til gudstjeneste,” sagde Miriam Flórez i sin velkomst.

”Det at strikke kan have den samme funktion som at sidde med en bedekrans, hvor man samler sindet og skærper koncentrationen. Når man strikker, vender man sig indad og får samlet sig til også at vende sig udad i rummet omkring sig,” sagde hun og opfordrede kirkegængerne til at strikke løs under gudstjenesten.

Hele gudstjenesten tog udgangspunkt i Johannesevangeliet, kap. 4, v. 5-26, hvor Jesus møder en samaritansk kvinde ved en brønd i Samaria og siger til hende: ”Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv,” læste Miriam Flórez, som i sin prædiken spandt videre over temaet.

Også flere af salmerne handlede om tørsten, der skal slukkes ved livets kilde, blandt andre Grundtvigs ”Som tørstige hjort monne skrige”. Og som en service til strikkedamerne blev salmeteksterne kastet op på kirkevæggen med powerpoint, så kvinderne blev fri for at tage fat om gudstjenesteprogrammet og i stedet kunne have hænderne fri til at passe strikketøjet, når de sang med på salmerne.

Dog bad Miriam Flórez de strikkende lægge pindene, da hun guidede menigheden gennem en meditation, hvor de skulle lukke øjnene, få styr på åndedrættet og koncentrere sig om at forestille sig, at det var dem, der mødte Jesus ved en brønd og lagde alt det tunge i livet fra sig ved hans fødder.

”Og så går du ud på nye græsgange og ved, at du er på rette vej,” sluttede præsten vejledningen.

Som var det bestilt til lejligheden, skinnede solen efter gudstjenesten uden for kirken, samtidig med at der faldt nogle livgivende regndråber over strikkefestivalen.