Meget er skrevet om Kaj Munks fascination af den stærke mand. Men hvad med kvinden?

Et underbelyst tema hos Kaj Munk trækkes frem i en ny og relevant antologi

Mindesten for Danmarks befrielse i 1945 ved Hald Sø. Mindestenen er med et digt af Kaj Munk: "Tændte for Danmark i dybeste Mulm en lysende Morgenrøde".
Mindesten for Danmarks befrielse i 1945 ved Hald Sø. Mindestenen er med et digt af Kaj Munk: "Tændte for Danmark i dybeste Mulm en lysende Morgenrøde". Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Et tilbagevendende tema i litteraturen om Kaj Munk er hans optagethed af den stærke mand. Han har imidlertid også skrevet om den stærke kvinde. Men den side af forfatterskabet er der ikke blevet plads til. Det var Kaj Munks søn, Mogens Munk, der på et tidspunkt gjorde forfatteren Jon Høgh opmærksom på misforholdet.

Det er der nu kommet en relevant bog ud af: ”Kvindeskikkelser i Kaj Munks liv og digtning”, redigeret af Høgh. 10 Munk-kendere bidrager til antologien, hvor kvindeportrætter fra en række af Munks centrale værker er repræsenteret.

Bogen indledes af Kaj Munks svigerdatter, Hanne Munk, der giver et livfuldt og bredt anlagt portræt af Kaj Munks kone, Lise Munk. Denne karakteriseres som ”eksemplarisk loyal, en uvurderlig støtte og balancerende modvægt” til Munk, hvis talent for drilske og barokke indfald vi får flere eksempler på. ”Danmarks mest flyvske præstegård” sagde en huslærerinde om Vedersø Præstegård i Munks tid.

På omslaget til ”Kvindeskikkelser i Kaj Munks liv og digtning” ses et foto af Lise og Kaj Munk. I overensstemmelse med indholdet fremtræder Lise Munk som billedets hovedperson. Hun er den talende, og Munk den lyttende. Han ser træt ud, men hans tydelige hengivenhed for hustruen brænder igennem trætheden.  

Overraskende er Svend Aage Nielsens påpegning af den betydning, som Jomfru Maria havde for Kaj Munk. Både i sine erindringer og i flere af sine prædikener fortæller han angiveligt gribende om hende. Men i antologien gælder det Jomfru Marias rolle i dramaet ”En idealist”, hvor hun – bærende på barn Jesus – medvirker til, at kong Herodes mister den magt, som han ellers er så syg efter at besidde.

Baggrunden for det katolske islæt hos Munk stammer fra hans tidlige barndom, hvor han sammen med sin dødssyge mor kom i den katolske kirke i Maribo.  

Til sidst i bogen skriver Jens Kristian Lings om Kaj Munks syn på kvindelige præster – et syn, digteren lod ledsage af både ironi og provokationer. Lings mener, at de givne analyser og kommentarer nogenlunde kan koncentreres til denne opfordring fra Munk: ”Kære danske kvinder, læs teologi, tag præstekjolen på, og find jer en prædikestol! Vi mænd vil utvivlsomt havde godt af at lytte til jer!”.

”Kvindeskikkelser i Kaj Munks liv og digtning” afsluttes med Jon Høghs artikel om skuespillerinden og teaterdirektøren Betty Nansen. Den betydning, som hun og Munk havde for hinanden, formuleres med fynd: ”Hun var stor for Kaj Munk. Han var stor for Betty Nansen.”

Jon Høgh: Kvindeskikkelser i Kaj Munks liv og digtning. 126 sider. 200 kroner. Vennekredsen for Kaj Munks Præstegård.