Digital koncert fra Trinitatis Kirken med Lars Ulrik Mortensen var mere end et surrogat

Den 400 år gamle cembalomusik med Lars Ulrik Mortensen i Trinitatis Kirke var iørefaldende og dansante stykker - flere af dem med udspring i litteratur, eksempelvis William Shakespeare

Ved kirkens cembalo præsenterede Mortensen selv sit program. Med få, men yderst velvalgte ord redegjorde han for den omkring 400 år gamle musik, han havde valgt at spille.
Ved kirkens cembalo præsenterede Mortensen selv sit program. Med få, men yderst velvalgte ord redegjorde han for den omkring 400 år gamle musik, han havde valgt at spille. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

I en tid med hyppige og bedrøvelige, men også nødvendige aflysninger er det velgørende, at mange gør brug af den elektroniske udvej.

Det har der været talrige opmuntrende eksempler på, hvad enten det nu er en præst, der lader sig filme, mens han holder en kort andagt i eller foran sin kirke, eller en koncertarrangør, der ikke stiller sig tilfreds med nødtvungent at aflyse som følge af den igangværende pandemi, men rundsender den musikalske begivenhed, stor eller lille, fra sin hjemmeside. Og Danmarks kirker viser sig også i denne prøvelsens tid som en sand kulturbærer.

Det fik man i fredags et smukt eksempel på, da Lars Ulrik Mortensen, en af Danmarks førende cembalister og leder af det fremragende barokensemble Concerto Copenhagen, var budt inden for i Trinitatis Kirke i København. På kirkens hjemmeside blev det uddybet:

”Da kirkedørene under den første coronanedlukning var lukkede, introducerede vi i en kort periode en slags erstatning for de populære fredagskoncerter i form af online-koncerter: forskellig musik lavet på helt simpel udstyr i kirken, mens vi gik og ventede på genåbningen af samfundet.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved kirkens cembalo præsenterede Mortensen selv sit program. Med få, men yderst velvalgte ord redegjorde han for den omkring 400 år gamle musik, han havde valgt at spille – centreret omkring komponisterne William Byrd (1543-1623) og Jan Pieterszoon Sweelinck (1562-1621).

Det var iørefaldende og dansante stykker, flere af dem med udspring i litteratur, eksempelvis William Shakespeare. Få kan som Mortensen kort og klart sætte os ind i baggrunden og karakteren i svundne epokers musik – og efterfølgende spille den med en så naturlig selvfølgelighed, at den klinger vedkommende og livsbekræftende for os. Musik, der også kan have været spillet ved Christian den Fjerdes hof, men med en sand kenders overblik levendegjorde cembalisten denne epoke, så de 35 minutter i hans selskab føltes som meget mere end blot et surrogat.