Engang yndede humanister at prale af deres uvidenhed om penge og økonomi: Jo mindre man vidste om pekuniære spørgsmål, jo mere dannelseskapital måtte man eje. Men det er lang tid siden, længe inden Helge Sander lancerede sit uforglemmelige slogan: fra forskning til faktura. I dag elsker cand.mag.erne erhvervslivet, skønt den elskede forholder sig køligt til sine bejlere.
LÆS OGSÅ: Dansen om det autentiske
Hans Boll-Johansen, specialist i fransk litteratur og kultur, fortæller i sit causerende, livlige og snakkende essay om pengenes forunderlige verden, hvordan han som ung, vordende filolog i slut-1950erne mødte en økonomistuderende på Egmontkollegiet, der ejede aktier! I dag er det en folkesport, men dengang var det ren avantgarde, et blik ind i en anden verden. Boll-Johansen har for længst forladt ungdommens økonomiske uskyldstilstand og demonstrerer solidt kendskab til finansverdenens anatomi: Med pædagogisk tæft bruger han historiske og aktuelle eksempler til at forklare, hvad kapitalisme er for en størrelse, og hvordan spekulation med aktier, ejendom, valuta og så videre har udviklet sig fra det berømte tulipankrak i 1600-tallets Holland til den seneste finanskrise, der har tvunget verdensmarkedet i knæ. Der gik således adskillige pråse op undervejs for Deres økonomiske dilettant af en anmelder, som ikke læser erhvervssektionernes gule sider og har opgivet at forstå princippet bag andelsboligen.
Penge. Mellem kapitalisme og humanisme er en ganske underholdende og informativ kaminpassiar, der lægger sig et sted mellem Børsen og den franske forfatter Balzac, der havde et skånselsløst, amoralsk blik for, hvad penge kan få mennesker til at gøre ved hinanden. Også Dostojevskij hører vi meget til; han havde førstehåndskendskab til, hvad pengebegær kan få mennesker til at gøre ved sig selv. Man skærer sig ikke på forfatterens synspunkter, der anerkender markedets behov for profit, samfundets krav om hensyn til almenvellet og det globale ønske om retfærdighed og bæredygtighed. Den guldkalv, der pryder omslaget, er ganske nuttet at se på. Dog mærker man en vis skepsis over for tidens nye mantra om Corporate Social Responsibility (CSR), der skal prakke erhvervslivet bløde værdier på, så humanister også kan få stillinger. Her er frit slag for papegøjesnak.
Stor opmærksomhed vies sociologen Max Webers epokegørende undersøgelse af kapitalismens baggrund i asketisk, rationel og pligtorienteret protestantisk livsførelse samt Thomas Manns berømte roman om en købmandsslægt fra Lübeck, Huset Buddenbrook. Bøgerne udkom med få års mellemrum, og Mann mente selv, at han i romanform foregreb Webers tese. Hvorom alting er, så viste disse to tyskere, at forretningslivet handler om alt muligt andet end penge og profit. Nedenunder lurer ikke bare irrationelle ønsker om status og prestige, men også en åndelig og moralsk stræben, der som udgangspunkt ikke kerer sig om forbrug. Weber mente imidlertid, at moderne kapitalisme var sekulariseret til en blanding af sport, hedonisme og underholdning, uden åndelig overbygning, mens hans kollega Georg Simmel tværtimod hævdede, at penge har indtaget Guds plads som den centrale instans, alt står i forhold til og vurderes ud fra. Penge gør det usammenlignelige sammenligneligt. Dette kan forklare ens mange digressioner: krigene i Irak og Afghanistan, velfærdsstatens fremtid, kolonitiden, klimaet og så videre. For når alt drejer sig om penge, må et essay om penge jo også komme tilsvarende vidt omkring.
Kristeligt Dagblad bragte i sidste uge et interview med Hans Boll-Johansen om en. Læs artiklen på k.dk/kultur