Begrebet ”the fine art of hanging out” tilskrives det amerikanske new journalism-ikon Gay Talese. At Sara Maria Glanowski mestrer den kunst at hænge ud, beviser hun i sin bog ”Skyggebokser. Fortællinger fra kanten af New York”, hvor hun benytter sig behændigt af netop ”new journalisms” bevidst litterære stil og af en udbredt subjektivitet, der i de bedste tilfælde – som her – formår at skabe et ganske særligt nærvær.
Sara Maria Glanowski er journalist, bosat i New York og dækker USA for både danske og amerikanske medier. Og hun har i flere år fulgt og hængt ud med tre vidt forskellige amerikanere, der får liv i de fine reportager fra et USA i opbrud.
Som hun skriver i sit forord: ”I disse år er Amerikas identitet til forhandling, og det går voldsomt for sig i en nation, hvis grundtone er oprørsk.”
Det er da også de oprørske, der får stemme i Sara Maria Glanowskis fortællinger fra kanten. Det er de allerhårdeste af hundene, som stædigt bider sig fast og bliver hængende, uanset hvor meget kæberne kramper, som i den første af de tre fortællinger, hvor vi møder en femdobbelt verdensmester i boksning. Alicia ”Slick” Ashley, dronningen af Gleason’s Gym, kæmper som sort underklassekvinde i en mandsdomineret sportsgren alle de minoritetskampe, man kan komme i tanke om, men hver gang hun er brudt gennem ét glasloft, støder hun hovedet mod et nyt.
I den anden fortælling er det Jose LaSalle, der står i centrum. Han filmer som et selvbestaltet vagtværn politiet for at dokumentere deres kreative metoder og ikke mindst den politivold, der dagligt finder sted i New Yorks sorte og latinamerikanske kvarterer. Og endelig møder vi i den sidste fortælling Henry Baird, en tidligere skinhead fra White Power-bevægelsen, der efter en lang fængselsdom beslutter sig for at fjerne sine nazitatoveringer i håbet om at skabe sig et nyt liv og ikke mindst få tilgivelse for fortidens synder.
De tre fortællinger viser, hvordan illusionen om et farveblindt samfund er og bliver netop en illusion, og hvordan USA stadig er ”en skizofren nation, fanget mellem drøm og diskrimination, i paradokser og parallelverdener”, som Sara Maria Glanowski formulerer det. Styrken i hendes reportager er det intense nærvær, hun formår at skabe i skildringen af tre amerikanere samt hendes evne til at folde deres mikrokosmos ud, til at slutte fra deres individuelle historier til den store og fælles amerikanske, som hun kender og doserer klogt.
Sine steder bliver sproget lidt vel kulørt og klichépræget og kolliderer med den ellers litterære stil (”Og hun havde lært mig at kæmpe mig gennem blodet, smerten og udmattelsen” – ”Hun lyste af det vanvid, der stråler ud af et menneske, som kun har én mission i livet”), og forsøget på at integrere sin egen parforholdshistorie i reportagen om bokseren Alicia synes ikke helt forløst. Men det er småting i det samlede billede, for Sara Maria Glanowski har skrevet en fascinerende bog, der ikke kan undgå at gøre sin læser både berørt og indigneret.