Prøv avisen

Mellem fiktion og virkelighed

Ib Michaels nye roman "Blå bror" er velskrevet ned til mindste detalje og dertil psykologisk troværdig. -- Foto: Leif Tuxen.

ROMAN: Ib Michael vender tilbage til ungdommen og 1960'ernes Roskilde i den vellykkede roman "Blå bror"

Hvordan håndterer man savnet af den døde tvilling, som man aldrig har kendt? For fortælleren i Ib Michaels nye roman er svaret ikke vanskeligt. Han har aldrig taget afsked med sin bror, der blev kvalt ved fødslen. For broren, der er blå, som den dag han døde, har fulgt ham som en skytsengel gennem hele hans liv.

"Blå bror" koncentrerer sig om den unge navnløse fortællers hæsblæsende oplevelse i gymnasieårene. Næsten med et ekko af Klaus Rifbjergs "Den kroniske uskyld" (1958) møder man fra første side den karismatiske ven, Mark, der er opvokset hos diplomatforældre i Saigon og taler flydende fransk. Mark er et unikum, der tiltrækker sig alles opmærksomhed. Han er kærlig, intelligent og velformuleret. Fortælleren er i lange stræk nærmest benovet over at være hans ven, skønt det ikke altid er problemfrit.

En af de faktorer, der komplicerer deres venskab, er forholdet til den fælles veninde Regina, som fortælleren har forelsket sig hovedløst i. Den smukke, charmerende kvinde har mejslet sig ind i hans bevidsthed. Derfor smerter det så meget desto mere, at han har vanskeligt ved at greje, hvorvidt Mark og Regina faktisk er hemmelige kærester eller blot knyttet ganske tæt til hinanden. Svaret på det spørgsmål tager ikke bare en, men flere ganske overraskende drejninger, efterhånden som handlingen skrider frem.

Den navnløse fortæller har i øvrigt flere træk tilfælles med sin forfatter. De er begge opvokset i Roskilde i 1960'erne og interesserer sig begge intenst for smalfilm, astronomi og litteratur. Man er ikke langt inde i bogen, før man mærker, at Ib Michael med stor akkuratesse har frembragt sit værk i krydsfeltet mellem fiktion og virkelighed. Alligevel er bogen ikke en selvbiografisk fremstilling, men en roman, der tegner en finurlig dobbeltkontrakt med sin læser.

På den ene side er det en bog, der i et for offentligheden ukendt omfang trækker på forfatterens erindringer og dedikeres til kvinden Lilian, der måske/måske ikke er hans halvsøster. På den anden side er det en magisk fabulerende roman, som blæser højt og flot på selvbiografiske genrekonventioner, herunder sandhedskravet. Ib Michael har kort sagt fiktiviseret sin personlige erfaringsverden og blandet den med et forunderligt miks af fantastiske episoder.

Den fornøjelige blanding betyder blandt andet, at fortælleren og hans ven møder et højt antal velkendte personer, som Ib Michael skildrer med stor indlevelse. For eksempel går de i gymnasium med Niels-Henning Ørsted Pedersen og oplever den unge bassist spille med en perlerække af internationale jazz-notabiliteter. De får også tæt kontakt til forfatteren og filosoffen Villy Sørensen, som fortælleren stærkt nervøs interviewer til sit skoleblad.

Dertil kommer, at fortælleren, der ihærdigt forsøger sig som forfatter, hen mod slutningen af det fortalte forløb får forbindelse med miljøet omkring Kunsthøjskolen i Holbæk og der møder kritikeren Poul Borum, teoretikeren Per Aage Brandt, digteren Inger Christensen og ikke mindst den unge digter in spe Henrik Nordbrandt. Det er stærkt inciterende læsning. Tag blot det følgende portræt af Nordbrandt, der læser en af sine tekster op for det forsamlede parnas:

"Det er Henriks tur. Han hakker og stammer og er så nervøs, at man sidder med livet i hænderne. Han hverken deklamerer eller messer, han er tilfreds med at få ordene over sine læber i nogenlunde hele stykker. Da han kommer til linjen: "Oh, Siegfred, med disse brændende øjne af malm ..." kan Poul ikke holde masken længere. "Det går ikke, Henrik," siger han. "Det går bare ikke; jeg synes du skal gå hjem og kigge på det en gang til." "

Man har kritiseret Ib Michaels bøger for at være mainstream, fordi han skriver for et stort publikum i en umiddelbart tilgængelig form. Det er i den forbindelse væsentligt at holde fast i, at han faktisk formår at skrive for mange mennesker uden at give køb på sin kunstneriske charme og identitet. Hans fortælling er velskrevet ned til mindste detalje og dertil psykologisk troværdig. Romanen er nærmest en æstetisk triumf, som kun skæmmes af et par enkelte ufordøjede klicheer. For eksempel da fortælleren udbryder: "Janteloven er født i Nykøbing Mors, men den trives i Roskilde og har det godt, skulle jeg hilse og sige."

Det samlede indtryk af "Blå Bror" er ikke desto mindre imponerende. Ikke mange danske forfattere kan skabe en så elegant og ubesværet fortælling som Ib Michael.

**Ib Michael: Blå bror. 332 sider. 275 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk