Prøv avisen

Mellem Jesus og Odysseus

"Det er sværere at elske sine fjender end sine nærmeste, men Jon tager den udfordring på sig ved at se medmennesket i den fremmede," siger Stig Dalager om romanfiguren Jon Bæksgård, som han nu har skrevet seks bøger om. Foto: Axel Schütt.

"Motivet for hele værket er hentet fra den jødisk-kristne fortælling," siger bestsellerforfatteren Stig Dalager, der med udgivelsen af "Den lange dag" har sat et foreløbigt punktum for sin lange odysse om den idealistiske jurist Jon Bæksgård, der rejser gennem verdens brændpunkter med en sjælden næstekærlighed i bagagen

Amerikanske elitesoldater planlægger et angreb på en villa et sted i Pakistan, mens bestsellerforfatteren Stig Dalager sætter te over i sin lejlighed i Brønshøj i udkanten af København. Mordet på Osama bin Laden har vi – endnu – ingen anelse om. For kun Gud kan rumme alle Jordens dramatiske begivenheder på én gang, men det moderne menneske skal til gengæld forholde sig til en stadig større del af dem.

LÆS OGSÅ: Jeg er så naiv, at jeg stadig tror, kærlighedsbuddet taler til os i dag

Hver dag vælter verden ind i vores stuer gennem computeren og fjernsynet, hvor vi bliver konfronteret med nye lidelser og nye krige, som vi oven i købet ofte selv deltager i. Fortrængning synes at være den oplagte løsning. For hvordan kan man rumme al den ulykke? Og hvordan kan man ellers sidde og drikke te og spise chokoladekiks i Brønshøj?

Men forfatteren Stig Dalager vil netop rykke sine læsere ud af fortrængningen for at se på verden. Det er i hvert fald målet med hans foreløbig seks romaner om den idealistiske jurist Jon Bæksgård, der rejser gennem verdens brændpunkter med en evig tørst efter retfærdighed, fortæller han, da han serverer to dampende kopper te foran os på sofabordet, hvor hans seneste roman også ligger.

"Den lange dag" foregår mestendels under Muhammed-krisen i København. Men i sine tidligere romaner om Jon Bæksgård har Dalager trukket sine læsere gennem store dele af verden og lige ned i de seneste 25 års mest dramatiske konflikter.

På den måde bliver Dalagers Jon-romaner også en rejse gennem regimet i det gamle DDR, pengegriskheden i 1980'ernes Wall Street, nynazistiske bombeattentater under Haider-partiets fremmedfjendskhed i Wien, terrorangrebet tilbage i New York i 2001 og konsekvenserne af Abu Ghraib-skandalen i Irak, ligesom bøgerne endda også rejser tilbage i tiden for at spejle nutidens eksistentielle spørgsmål i tilsvarende forbrydelser i fortiden.

Selv er Stig Dalager også lidt af en turbonomade i mere end en forstand. Han pendler ugentligt mellem lejligheden i Brønshøj og et hus i Aarhus, hvor han bor sammen med sin kæreste, ligesom han selv har rejst verden rundt og boet i mange af de byer, der optræder i hans bøger. Og Dalager pendler også mellem mange forskellige genrer som kunstner. Han har både skabt sig et navn som digter, dramatiker og romanforfatter. I år opsættes et af hans teaterstykker for eksempel i New York, mens hans bøger er oversat til snart 24 sprog, ligesom flere af dem er på vej til at blive filmatiseret. Det gælder også tre bind af hans romanserie om Jon Bæksgård, som han selv betragter som sit forfatterskabs store odysse:

"Hvert bind refererer til en græsk myte, og hele værket er præget af en Odysseus-fortælling om at rejse ud for at finde sig selv gennem en række prøvelser for så at vende hjem til den elskede i en muligvis mere afklaret tilstand," siger Stig Dalager og giver sig tid til at stoppe og tænde sin pibe, inden han fortsætter sine rolige sætninger:

"Man kan sige, at det over 2500 sider er mit forsøg på at beskrive de eksistentielle vilkår i den moderne, globaliserede verden, hvor vi alle sammen står over for en række moralske dilemmaer i forhold til de store konflikter som den 11. september, Muhammed-krisen og de fjernkrige, som vi også har involveret os i. Områder som Kina, Afghanistan og nu Libyen er ikke længere blot fjerne punkter, men til stede for os i en meget højere grad end tidligere."

"Tilsvarende må litteraturen også finde udtryksmåder, der spejler de nye typer konflikter, der rejser sig i en stadig mere globaliseret tid. Og det gør jeg selv ved at placere min hovedfigur Jon i en række brændpunkter for at se, hvad der ville ske, hvis man indsatte et næstekærligt menneske i vores tid. På den måde er hele værket et eksistentielt eksperiment, der skal vise, hvilke konflikter det giver, hvis man vil praktisere sin næstekærlighed og retfærdighedssans her og nu i en moderne tid. For Jon er en slags barmhjertig samaritaner, der ønsker at møde sine medmenneskers behov. På den måde kan man sige, at motivet for hele værket er hentet fra den jødisk-kristne fortælling."

Men din hovedfigur er samtidig splittet mellem de mange behov, han ser. For selvom han prøver at "redde verden", svigter han sin egen familie ...

"Ja, og der er vi inde ved det moderne menneskes grundvilkår. Frankfurter Allgemeine Zeitung udtrykte meget godt min egen ideelle intention ved at skrive, at værkerne gennem den figur legemliggør den moralske tvivl og splittelse blandt samtidige i en globaliseret tid. For det moderne liv er fuldt af svære dilemmaer. Og mens jeg nok forsøger at give nogle svar som kronikør og samfundsdebattør, stiller jeg snarere spørgsmål gennem mine romaner, så læserne selv kan spejle sig i mine figurer."

Stig Dalager trækker igen den søde røg ind i munden, mens han tygger på spørgsmålet om det moderne menneskes hjemløshed.

"Det er jo svært at få et moderne liv til at gå op, og jeg tror, at mange af nutidens 'idealister' kommer til at svigte deres omgivelser på samme måde, som Jon gør det. For idealistiske mennesker kan være tilbøjelige til at svigte de nærmeste i deres arbejde for en bedre verden. Det kommer Jon også til at gøre undervejs. Det gælder både over for hans kvindelige modstykke, Sine, men også i forhold til hans autistiske søn, der netop gennem sin autisme har ekstra brug for omsorg. I et af de tidligere bind beskriver jeg, hvordan Jon har evnen til at være far for sin søn, men ender med at svigte den rolle til fordel for fremmede menneskers behov."

Forfatteren lægger piben fra sig og læner sig frem i stolen:

"I virkeligheden tematiserer jeg på den måde det svære valg, som for eksempel Jesus rejser over for sine disciple, når han siger, at de skal forlade deres familier for at følge ham. Det er jo barskt, men jeg har ønsket at tematisere splittelsen mellem forskellige slags kærlighed. For Jon forsømmer den nære kærlighed i forsøget på at være kærlig i altruistisk forstand. Det er et svært dilemma. Men jeg tror, at den religiøst betonede kærlighed er altruistisk. Kærlighed handler jo ikke kun om at elske det indlysende. Det er sværere at elske sine fjender end sine nærmeste, men Jon tager den udfordring på sig ved at se medmennesket i den fremmede. Han er den næstekærlige idealist, der oven i købet vil forsvare en terrormistænkt muslim gennem sit job som jurist. Og jeg blev glad, da en anmelder ved Dagens Nyheter sammenlignede mine Jon-bøger med Dostojevskijs 'Idioten', der jo også beskriver en næstekærlig figur. Det har jeg tilladt mig at tage til mig," siger Stig Dalager og slår en stor latter op, inden han tilføjer:

"Det kan lyde lidt bombastisk, men Dostojevskij har faktisk været en inspirator for mig. Men mens Fyrst Myshkin i 'Idioten' nok kan læses som et Kristus-billede, har jeg forsøgt at vise en meget jordisk udgave af 'Idioten'. Jon er ikke nogen rigtig Jesus-figur, han viser dog alligevel forståelse for den fremmede og mistænkeliggjorte. Men han rummer også en form for "egoistisk" udlængsel, der nok også er en del af forklaringen på, at han som Odysseus forlader sin elskede. På den måde er han både helt og antihelt."

"Jeg fik allerede idéen til Jon-figuren i 1970'erne, og den første bog byggede meget på mit eget liv. Figuren blev ved med at rumstere i mig, og jeg fik lyst til at udforske den over en række bøger. Det var faktisk Tage Skou-Hansen, der overbeviste mig om, at det var bedre at holde mig til én figur. Jeg var selv fascineret af hans romanserie om Holger Mikkelsen, men i begyndelsen havde jeg skrevet en kladde til den første Jon-bog, hvor Jon var spredt ud på flere personer. Den blev heldigvis liggende i skrivebordsskuffen."

Kommer der flere Jon-bøger?

"Lige nu virker serien definitivt afsluttet. Men jeg har levet med den figur i så mange år, og der har været tidspunkter, hvor jeg havde svært ved at finde ud af, hvor jeg begyndte, og min romanfigur sluttede. Og jeg kender mig selv så godt, at det ikke skulle undre mig, hvis jeg fik lyst til at skrive endnu et bind om Jon om 10 år, hvis jeg får lov til at være her så længe."

ohrstrom@k.dk