Prøv avisen
Interview

Melodi Grand Prix-vindere spiller opbyggelig pop

32-årige Søren Bregendal, 30-årige Johannes Nymark og 29-årige Martin Skriver udgør tilsammen popgruppen Lighthouse X, der synger til støtte for gode formål. - Foto: Have Kommunikation

De tre unge mænd bag popbandet Lighthouse X forsøger at bruge deres sangstemmer til at støtte gode sager. Lørdag vandt de Dansk Melodi Grand Prix i Horsens

Dansk Melodi Grand Prix er stadig en af årets største seermagneter. Og lørdag aften kæmpede de tre nydelige unge mænd i popgruppen Lighthouse X med om at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest med sangen ”Soldiers of love”.

Selvom de vandt, var det vigtigste for dem dog ikke at vinde - siger de, men de stillede først og fremmest op for at bruge den store scene til at få deres budskab ud, forklarer to af boybandets tre medlemmer, der er mødt op til et interview med Kristeligt Dagblad for at forklare meningen med deres opbyggelige pop.

”Alle mennesker kæmper en kamp, man ikke kan se, men hvis man har blik for det, bliver verden til et lidt bedre sted,” siger den 32-årige sanger og skuespiller Søren Bregendal og tier, inden han tilføjer:

”Stress og underskud kan hurtigt gøre, at man ikke lægger mærke til, at andre mennesker bærer rundt på tunge byrder. Men det første skridt på vejen til at løfte hinanden op til et bedre liv er at være nysgerrig over for andre mennesker. For så bliver det også nemmere at forstå dem. Og sådan tror jeg faktisk, at man kan forhindre mange konflikter og krige.”

Allerede som 16-årig blev han popstjerne i boybandet C21, og mange børn og børnefamilier genkender ham nok også i rollen som Peter i en række af de nyere ”Far til fire”-film. Men de seneste fire år har han været en del af popgruppen Lighthouse X, der ud over ham selv også tæller Johannes Nymark og Martin Skriver, mens operasangeren Jens Christian Wandt tidligt kom til at fungere som drengenes mentor og kreative sparringspartner. Og som navnet antyder, er Lighthouse X dannet for at sprede lys i popverdenen.

”Vi dannede bandet for fire år siden som et popband, for vi er alle sammen nogle popdrenge i den forstand, at vi elsker god popmusik, men vi var også et sted i livet, hvor vi havde lyst til at give poppen et ekstra lag,” siger Søren Bregendal og tilføjer, at det ”ekstra lag” hurtigt blev af social karakter.

”Vi ville gerne bruge den platform, vi var blevet givet som artister, til at prøve at gøre en forskel. Der er selvfølgelig mange sangere, der støtter gode sager, når de først er slået igennem, men vi startede bandet med den ambition lige fra begyndelsen.”

Hurtigt fandt de tre unge mænd ud af, at de ville bruge den svære bagage fra deres egne liv til at støtte andre. Og sådan fandt de tre popdrenge også hurtigt tre hjælpeorganisationer, der matchede deres forskellige historier.

”Ja,” udbryder Martin Skriver, der har siddet tålmodigt og nikket, mens Søren Bregendal har talt.

”Nu kunne Johannes ikke være her til interviewet, men vi har alle sammen på meget forskellige måder haft en del at slås med i barndommen. Selv var jeg klassens tykke dreng, og jeg blev mobbet meget. Derfor har jeg selv valgt at støtte julemærkehjemmet.”

Et smil breder sig i det slanke ansigt.

”Selv kom jeg aldrig på julemærkehjem, men det kunne jeg lige så godt have gjort. Jeg endte bare med at tabe 16 kilo, da jeg kom på efterskole. Og når vi er ud at synge for julemærkebørn, kan jeg mærke, at det gør en forskel. Engang kom der for eksempel en dreng hen til mig, mens vi skrev autografer, og sagde, at han nu endelig troede på, at han også kunne slanke sig. Den slags oplevelser giver jo os gåpåmod.”

Søren Bregendal har selv valgt at støtte sagen ”Børn i sorg”.

”Jeg mistede godt nok ikke en forælder selv som barn, men jeg genkender mange af følelserne, fordi jeg som barn led af angst. Det havde nok rod i, at jeg fik en dårlig start på skolelivet. Jeg gik på en Rudolf Steiner-skole, der var meget præget af kaos. Der manglede sådan set ikke voksne, men de satte ingen grænser. Det gjorde mig utryg, og som en reaktion blev jeg selv så voldsom, at jeg blev smidt ud i 1. klasse. Og resten af min skoletid kæmpede jeg med angst. Men musikken blev på mange måder min redning.”

Gruppens tredjemand, Johannes Nymark, har sin egen historie om en hjertesyg mor og en morbror, der døde af en hjertefejl. Og derfor støtter han børn, der er pårørende til hjertepatienter.

Samtidig støtter hele gruppen ”Tal Ordentligt”-kampagnen i håbet om, at de børn, der ser op til dem, vil blive inspireret til at behandle hinanden bedre.

Martin Skriver:

”Det, vi gerne vil, er at gøre en lille positiv forskel i verden. Vi bilder os ikke ind, at vi kan redde hele verden. Men vi vil gerne pege på, at alle kan gøre noget. Og på vores Facebook-side har vi derfor også opfordret folk til at nominere fyrtårne, der gør en forskel. Der kom flere hundrede forslag. Jeg husker blandt andet en kvinde fra Mors med en smykkeforretning og et stort hjerte for børn. Og sådan vil vi gerne inspirere folk til at blive fyrtårne for andre. Det prøver vi selv at være, selvom vi langtfra er perfekte selv.”

Har den næstekærlige ambition en religiøs rod?

Søren Bregendal:

”Ikke for mig. Jeg er åndeligt åben og har især læst en del om esoteriske visdoms-traditioner, men så snart det bliver dogmatisk, står jeg af. Min bedstefar var ellers katolsk præst. Men jeg så for meget hykleri fra folk, der påstod at være hellige, men var det modsatte, i det miljø.”

Martin Skriver nikker, men tilføjer så:

”Jeg er kristen. Som barn var kirken et fristed for mig, hvor jeg blev mødt med sang og musik, mens jeg fra niårs-alderen sang i kirkekor. Der blev jeg aldrig mobbet. Senere fik jeg så en indremissionsk kæreste, der introducerede mig til sin kristendom, der virkede alt for påduttende på mig. Og en overgang følte jeg, at kristendom ikke var noget for mig. Men jeg var omvendt ked af at miste den fred, jeg fandt som barn. Og det var faktisk et interview med sangeren Simon Kvamm, der fik mig til at erklære mig kristen igen. For han erklærede sig åbent for kristen, men tilføjede, at ingen skulle bestemme, hvordan han var kristen.”

Hvad betyder troen så for dig?

”Det giver mig tryghed og et talerør til mine bedsteforældre, der er døde, men betød rigtig meget for mig. Og det giver mig en naiv tro på, at det hele nok skal gå, så længe jeg beder til en, der er større end mig selv.”

Søren Bregendal:

”Der tænker jeg så, at man ikke skal søge efter Gud uden for sig selv. Jeg behøver ikke nogen bibel til at fortælle mig, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg har min egen bibel inde i mig.”

Martin Skriver:

”Jeg føler en fred i, at jeg ikke selv behøver at være Gud, men vi behøver jo heller ikke at tro på det samme for at blive enige om, at verden bliver bedre, hvis man prøver at sprede lys i stedet for mørke. Og nu skal vi heller ikke gøre det til mere, end det er. Til Meldodi Grand Prix synger vi en popsang, men den handler om at kæmpe for kærlighed. Vi har fået en plads på scenen, og vi vil bruge den plads til at lyse op, så godt vi kan.”