Prøv avisen
Interview

Komponister og modtagere af Kristeligt Dagblads Pris: Melodierne kommer fra hjertet

Komponisterne Erling Lindgren (tv.) og Erik Sommer kender hinanden og hinandens musik godt. De er meget bevidste om at undgå at stjæle fra hinandens og andres værker, når de skriver nye melodier til sange og salmer. – Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus

Komponister er følsomme på en anden måde end digtere. Det mener Erik Sommer og Erling Lindgren, der mandag modtager Kristeligt Dagblads Pris. De får prisen for at have skabt sangbare melodier, der har gjort nye salmer og sange kendte og skattede af danskerne

Kontrasten er voldsom: En stor gravemaskine står parkeret lige uden for Erling Lindgrens stuevindue, der næsten går fra loft til gulv. På den indendørs side af vinduet sidder komponisten ved et nøddebrunt flygel og skaber med sine fingres dans hen over tangenterne en stemning af glæde, leg og antihverdag.

”Nu skal jeg spille noget for jer, der er virkelig poppet,” siger han, og melodien til ”Du som har tændt millioner af stjerner” strømmer ud i rummet.

Bemærkningen er henvendt til salmemelodiens ophavsmand, Erik Sommer, der netop er trådt ind ad døren. Dermed er den kærlige, drilske stemning mellem de to komponister slået an.

Vi er i den kommende by Nye, nord for Aarhus, hvor Erling Lindgren og hans kone hører til de absolut første af de i alt 20.000 mennesker, der ventes at flytte til den helt nye by. Deraf gravemaskinen. Indtil for få måneder siden boede de i Lemvig, tæt på Erik Sommer, der bor i en landejendom lidt uden for Nørre Nissum. Så de to komponister, der også er næsten jævnaldrende, kender hinanden godt.

”Det er jo i brug, det skal vise sig, om en melodi holder,” replicerer Erik Sommer med et stort smil, idet han sætter sig ved siden af vennen på klaverbænken.

En kraftig underdrivelse må man sige, for hvis der er en salmemelodi, der har vist sig at holde, så er det ”Du som har tændt millioner af stjerner”.

På samme måde har Erling Lindgren ”hittet” med sin melodi til Grundtvigs ”Er lyset for de lærde blot”, som han skrev, da han i 1980’erne var lærer på Testrup Højskole. Med de to melodier, og i hundredvis af andre sangbare kompositioner, har de to været med til at gøre nye salmer og sange kendte og skattede i Danmark. Det bliver de nu anerkendt for med Kristeligt Dagblads Pris, der en gang om året bliver givet til institutioner eller enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats på det samfundsmæssige, kulturelle eller kirkelige område.

”Det er et stort skulderklap, som jeg virkelig er glad for at få,” siger Erling Lindgren, mens Erik Sommer nikker og tilføjer: ”Der er ikke så mange af den slags skulderklap i vores branche, så ja, vi er glade.”

De har begge en fortid som højskolefolk, og deri ligger, mener de, forklaringen på den særlige musikalske stil, som de begge bekender sig til. Erling Lindgren skrev sin mest kendte melodi direkte til højskolelever på Testrup Højskole, som man i anledning af Grundtvigs 200-årsdag gerne ville have til at synge mere Grundtvig. Erik Sommer var lærer på Silkeborg Højskole, da han blev hyret til at skrive to aftensalmer, der umiddelbart skulle kunne synges rundt om bålet på en FDF-lejr. Den ene var ”Nu går solen sin vej” med tekst af Holger Lissner. Den anden var til Johannes Johansens tekst ”Du som har tændt millioner af stjerner”, som i dag er blevet en af vore almindeligste begravelsessalmer.

”Som organist har Erling mest haft sin gang i kirkerne, og jeg har som musiklærer mest haft min gang på seminariet, men vi er fælles om højskolen, og det kan man høre,” siger Erik Sommer.

Skal der sættes flere ord på stilen, enes de om begreber som visesang og folketone. Det gælder, hvad enten melodien er til en sang eller en salme.

”Der er meget kirke i højskolen, og der er meget højskole i kirken, og jeg vil mene, at hvis man hører en af vores melodier uden ord, vil de fleste have svært ved at vurdere, om der er tale om en sang eller en salme,” siger Erling Lindgren. Det vigtigste er for dem begge melodiens anvendelsesmuligheder, og de ser ikke deres musikalske værker som kunst.

Som unge i 1960’erne er de begge vokset op med en rytmisk musikalsk tradition, først og fremmest repræsenteret ved The Beatles. Den tradition har de, ligesom mange andre i deres generation, taget med ind i kirkerne.

”Der har været en periode, hvor det næsten ikke kunne blive rytmisk nok i kirkerne. Det var en slags oprør, hvor man lagde afstand til den eksisterende salmetradition. I dag er det rytmiske integreret på en mere naturlig måde,” mener Erik Sommer, og Erling Lindgren supplerer:

”En kirkemusiker skal i dag kunne andet end at spille de gamle salmemelodier på orglet. Børnesange, Kim Larsen, alt sådan noget gør, at stort set alle kirker i dag også har et klaver. Samtidig kan man sige, at tekst og melodi i højere grad end tidligere udgør en ubrydelig helhed. På Grundtvigs tid skrev digterne rask væk tekster til eksisterende melodier, derfor findes der i salmebogen en del tekster, der kan synges til den samme melodi. I dag tænker vi mere tekst og melodi som ligeværdige parametre for, om en salme er god,” siger Erling Lindgren. Han er, ligesom Erik Sommer, repræsenteret i salmesamlingerne ”100 salmer” og i ”Kirkesang- bogen”, og de har begge skrevet melodier til tekster af salme- digtere som Lisbeth Smedegaard Andersen, Iben Krogsdal, Lars Busk Sørensen og Simon Grotrian.

Selvom tekst og musik i den nye salme- og højskoletradition er en enhed, så er det stadig næsten altid teksten, der kommer først, og både Erik Sommer og Erling Lindgren arbejder som komponister ofte på bestillingsværker. De bliver begge lige begejstrede, når der ligger en ny, god tekst i deres mail-indbakke, der mangler en melodi.

”I 99 ud af 100 tilfælde kommer teksten før melodien, og den gode tekst har allerede musikken i sig. Men en god melodi kan godt redde en halvdårlig tekst, mens en god tekst ikke kan redde en dårlig melodi,” siger Erik Sommer.

Siden den seneste udgave af Den Danske Salmebog udkom i 2003, er der skrevet mindst 1500 nye salmer, vurderer de to prisvindere, og de tillægger præsten og salmedigteren Holger Lissner en stor del af æren for det. Begge komponister er en del af den såkaldte Holger-bande, som en gang om året samles til salmeværksted i Haslev, hvor de prøver deres tekster og melodier af på hinanden. Det er der i årenes løb kommet en del salmesamlinger ud af.

De fleste er enige om, at der er noget med musik og følelser, og i særdeleshed noget med fællessang og følelser, der hænger sammen. ”Så syng da Danmark, lad hjertet tale” har i flere år været et motto for folkehøjskolernes blå sangbog, og fællessangsarrangementer skyder i disse år op alle vegne. I marts inviterede Danmarks Radio i samarbejde med højskolerne til 12 timers maratonsang. 160 sange fra Højskolesangbogen blev sunget rundt omkring i landet og vist live på DR K. Målt på seertal blev det tv-kanalens hidtil bedste dag.

”Vi lever i en individualistisk tidsalder, men har samtidig brug for noget at være fælles om. Sidste gang, fællessangen var populær, var under Anden Verdenskrig, hvor Alsangen opstod som et modtræk til fjenden, nu synger vi alene for fællessangens egen skyld,” siger Erling Lindgren.

”Jeg tror, de fleste af os nyder at befinde os i et nytteløst rum, hvor vi ikke skal præstere, men bare være. Sådan et rum kan fællessangen tilbyde,” siger Erik Sommer og tilføjer:

”Det fantastiske er, at de fleste danskere på vores alder kan de samme 200-300 sange, og med dem synger vi ord, som vi ellers ikke kan få os selv til at sige til hinanden. Sangene er sansernes, erindringens og poesiens sprog, og når vi bliver ramt af en sang, så siger vi, at den går lige til hjertet.”

Ikke så mærkeligt, for melodierne kommer også fra hjertet. Fra komponisternes hjerter.

”Toner behøver man ikke forholde sig intellektuelt til. De er vores værktøj, men det er ikke sådan, at vi bevidst sætter dem sammen, så de kalder på folks følelser. Det kommer indefra. Jeg tror, vi er følsomme på en anden måde end digterne. De har typisk en historie, de vil fortælle, mens vi arbejder mere med stemninger,” siger Erik Sommer.

Erling Lindgren og Erik Sommer har mange gange fået at vide, at deres melodier minder om hinanden, men de prøver bevidst at undgå at lade sig inspirere for meget af hinandens ting.

De er dog enige om at stå i dyb gæld til Danmarks store komponist Carl Nielsen.

Skal de vælge en yndlingssalme, peger Erik Sommer på ”O kristelighed!” med melodi af L.M. Lindeman, mens Erling Lindgren foretrækker ”Det dufter lysegrønt af græs” med melodi af Waldemar Åhlen.

Erling Lindgren er for nylig gået på pension fra sit organistjob i Lemvig og Vestervig Kirker, mens det er nogle år siden, Erik Sommer lod sig pensionere fra sit forstanderjob på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum. De holder begge masser af foredrag, der alle uden undtagelse indeholder sang og musik og befinder sig ofte i kirkerum. Almindelig søndagsgudstjeneste dyrker ingen af dem regelmæssigt, og derfor er det ikke så ofte, de synger deres egne salmer i det regi.

”Jeg er vokset op i et hjem, hvor min far var præst, og det har selvfølgelig sat sit præg på mit forhold til kirke og kristendom. Det var et fordomsfrit forhold til kirken og kristendommen, der herskede i barndomshjemmet, og det syn har jeg forsøgt at holde i hævd siden. Jeg hører absolut ikke til landets flittigste kirkegængere. Men jeg kan lide at komme til gudstjeneste, hvis der vel at mærke er mulighed for at opleve en dygtig organist og en præst, der har noget på hjerte,” siger Erling Lindgren.

For Erik Sommers vedkommende er kirken og kristendommen kommet ind via FDF, som han var en del af, da han var barn. Trosmæssigt stiller han sig på de undrendes side, og, som han siger, ”stritter imod, når det åndelige går for meget i takt”.

De to jyske komponister hygger sig i hinandens selskab. Her er Erik Sommer på besøg hos Erling Lindgren i den helt nye by Nye, nord for Aarhus. – Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus
Erik Sommer og Erling Lindgren fortæller, hvad de hver især er gode til