Prøv avisen

Men lever de lykkeligt til deres dages ende?

""Stolthed og brudgom"" er vildt charmerende, den har ironi og humor, den har romantik så det driiiiver, og nærmer sig undertiden det kitschede. Her ses en scene fra selve brylluppet. -- Foto: Miraclefilm.

SNØFT OG SANG Charmerende indisk musical bygget på Jane Austens klassiker "Stolthed og fordom"

Selvom det jo reelt er definitionen på en klassiker, at værket hæver sig over tid og sted, over kulturer, at det lader sig bruge og læse hele tiden og i nye kontekster, så er det alligevel vidunderligt at få bekræftet, hvor sandt det virkelig er. Og det får man sandelig med filmen "Stolthed og brudgom" eller "Bride and Prejudice", som originaltitlen er. Så er De med på, hvilket forlæg, der er tale om, ikke?

Jane Austen er blevet dyrket intenst, siden BBC lavede deres fuldstændig fremragende filmatisering af hovedværket "Stolthed og fordom". Ikke alene blev bogen igen læst og slidt over hele verden; da Helen Fielding et par år efter drejede sin første Bridget Jones-historie, var det med Austens klassiker som skelet. Så hvis man vil lave en film om unge indiske piger og deres forhold til ægteskabet, der har så meget romantisk potentiale, at den kan nå ud internationalt, og sidst, men sandelig ikke mindst eftersom vi taler indisk film, har rig og rigelig plads til store, svulstige musikoptrin – jamen, så er Jane Austen jo det oplagte valg.

Alene titlen siger det: stolthed og brudgom, eller altså brud og fordom, hvis vi er i originalen. For det er det, det handler om. Austens ret feministiske historie om Elizabeth Bennets kamp for retten til sig selv og sin identitet, om så det skal koste hende en vielsesring, er lige til at omplacere til byen Amritsar og familien Bakshi med de fire ugifte døtre, topstyret af deres økonomisk bevidste mor. Hvem byder mest for de skønheder, hjemmet har fostret? Filmen er vildt charmerende, den har ironi og humor, den har romantik så det driiiiver, og nærmer sig det kitschede, som når et helt gospelkor fylder sandstranden for at synge Darcy og Lalitas romance stærkere. Der er smertefuldt forelskede blikke gennem stuerne, der er længsler og list og der er en fortløbende diskussion om kvindens situation i det moderne Indien.

Kan hun tillade sig at forlange kærligheden først, ægteskabet dernæst, eller er det stadig, som hendes mor siger: Man bliver gift, og så kommer kærligheden bagefter? Diskussionen er selvfølgelig pakket så meget ind i alle de Bollywoodske virkemidler, at den ikke står så stærkt og klart, men den er der. Og den når på denne måde ud til et større, og måske også yngre, publikum, end den ville have gjort det i en mere kunstnerisk film.

Hvad det hele ender med, skal ikke røbes her. Men som publikum må vi sluge ikke et par kameler, men bemalede elefanter, endnu større danseoptrin, smukke kvinder i rigt udsmykkede kjoler og meget glade mennesker for at få slutningen til at gå op og glide ned. Og så kræver det en meget kompromisløs romantiker at tro på det alligevel. Der lurer nogle komplikationer i horisonten, som filmen er nødt til at ignorere for at få det hele til at gå op på rette vis.

Stolthed og brudgom. England/USA. Instruktion: Gurinder Chadha. Manuskript: Gurinder Chadha og Paul Mayeda Berges efter Jane Austen. Premiere i dag i Metropol (København).

kultur@kristeligt-dagblad.dk