Prøv avisen
Bog

Der er ikke meget at komme efter i ny bog med dansk fysiker

2 stjerner

Holger Bech Nielsen står frem som fysikkens svar på voodoo-magere og healere inden for lægekunsten

Holger Bech Nielsen, der er fysiker ved Niels Bohr Institutet, har hele sit liv arbejdet på at finde den store fysiske teori, der kæder alle fysiske kræfter sammen, den såkaldte Teori om Alt eller ”Meningen”, som han selv siger. I denne bog fortæller han i interview med Jonas Kuld Rathje, der ikke ved noget om fysik, hvor langt han er nået.

Undervejs får vi afsnit om Kepler, Einstein, Holgers barndom og ægteskab, dimensioner i universet fra det helt mikroskopiske til det helt store, kvantemekanikkens paradokser, der overdrives, og Holgers politiske holdning; han er retsstatsmand til oplysning for de få, der husker dette parti (Retsforbundet).

Mest plads får dog Holger Bech Nielsens teorier, og specielt to af dem. Den ene handler om en alternativ måde at udlede naturlove på, som Holger Bech Nielsen kalder ”Tilfældig Dynamik”; den er forklaret så dårligt, at forklaringen ikke engang giver mening for fysikere.

Den anden er en variant over den amerikanske fysiker og nobelpristager Richard Feynmans teori ”Sum over historier”. Den siger, at et system fra et begyndelsespunkt til et slutpunkt kan udvikle sig ad mange forskellige baner, og deres sum viser, hvilken bane systemet vil bevæge sig ad. Det udbygger Holger Bech Nielsen til en påstand om, at hele universet går fra et punkt til et andet, og på turen er der små frihedsgrader, som en størrelse, han kalder ”Gud”, kan udnytte til at påvirke historien. Men dog ikke ret meget, for eksempel afviser Holger Bech Nielsen trods alt Det Nye Testamentes undere, og han tør ikke sige noget om Guds mening:

”Det er da heller ikke en gud, som man umiddelbart kender dem fra verdensreligionerne, han taler om. Ikke i første omgang, i hvert tilfælde. Alligevel er der tale om en styrende kraft, der drejer universets begivenheder i en bestemt retning. En styrende kraft, som med fuldt kendskab til vores fremtid har mulighed for at påvirke vores nutid.”

Synspunktet kan måske lyde spændende, men man må dog møde det med en vis skepsis. For det første viser historien, at forsøg på naturvidenskabeligt at bevise Guds eksistens eller i det mindre at overlade plads til Gud er en risikabel strategi. For hvad stiller man op, hvis det naturvidenskabelige bevis bryder sammen? Så er Gud vel ”modbevist”?

For det andet har Spinoza givet stærke argumenter for, at troen på undere og Guds påvirkning af historien i virkeligheden er vantro og overtro. Det er naturlovene og logikken i naturen, der viser Guds skaberværks storhed.

Holger Bech Nielsens svagheder som tænker fremgår heraf. Han er sikkert god til matematik, men taler uoplyst om den litteratur og de teorier, der er om for eksempel Gud og naturen. Det går på samme måde, når han bliver spurgt om sjælen. Han svarer, at den er et særligt samspil af hjerneceller og bedst kan sammenlignes med en computer. Så blev vi så kloge – eller så dumme.

Bogen skæmmes også af en falden på halen for Bech Nielsens optræden som professor-agtig original. En kollega udtaler i bogen:

”Hvis jeg skulle beskrive Holger for folk, der ikke har mødt ham, vil også jeg bruge klichéen med den typiske distræte professor-type. Men jeg ville samtidig understrege, at han er genial.”

Herved bekræfter bogen skadelige og forkerte fordomme om dygtige forskere i naturvidenskab.

Det kan lyde som en hård dom over Holger Bech Nielsen. Han er givetvis en meget venlig mand og lidt kejtet person. Men det hører med til historien om ham, at han også er en fysiker, der særligt har beskæftiget sig med bizarre og usandsynlige teorier, som både hans særlige talent og sociale begrænsninger har ført ham i retning af. Normalt vurderes han af enten fysikere uden særlig indsigt i teologi og humaniora eller af humanister, der synes, at al denne naturvidenskab, som de ikke forstår, virker lige så overbevisende, som hans særlige stil kan virke charmerende. Men når man ser bort fra underholdningseffekten, er der ikke meget at komme efter.