Prøv avisen

Menighedsråd er konservative i deres valg af kirkekunst

I Skovlunde Kirke på Sjælland er menighedsrådet netop nu i gang med at søge fonde til finansiering af udsmykningen af seks trefløjede altertavler. Foto: Lars Laursen Denmark

Når menighedsråd vælger ny kunst til kirken, går de ofte efter det, de har set andre steder. Men vi risikerer at blive trætte af kunsten, og dens mangfoldighed dør, hvis man altid vælger det samme og sikre, siger to eksperter

Det er en spændende opgave, landets menighedsråd har, når de kaster sig ud i at skulle investere i ny og moderne kunst, der skal erstatte eller supplere den gamle i deres kirke. Men selvom mulighederne er mange, er der en klar tilbøjelighed til, at det er den samme form for kunst, der ender med at få plads i kirkerne. Det fortæller Lisbeth Smedegaard, teolog, salmedigter og forfatter til en bog om moderne kirkekunst, der udkommer til efteråret.

Når man i dag taler om ny kunst med menighedsrådene, efterspørger de kunst, der er lyst, venligt og genkendeligt. Man ser også, at de oftest vælger figurativ kunst til kirken, som kan være med til at vække til genkendelighed. Der behøver måske ikke ligefrem at være et kristusportræt, men i hvert fald noget fra evangelierne, så man ikke kan blive i tvivl om, at man har at gøre med kristendommen, siger hun.

LÆS OGSÅ: På rundtur i den moderne kirkekunst

Den tendens kan arkitekt og medlem af Akademirådets udvalg for kirkekunst Karen Exner godt nikke genkendende til. Hun oplever, at menighedsrådene ofte ønsker at få kunst ind i kirken, som minder om noget, de har set andre steder. Det opleves som trygt at kopiere andre, fordi kunsten således på forhånd er stemplet som værende god kirkekunst.

Men selvom det vigtigste ifølge Karen Exner er, at kunsten er god og passer til det enkelte kirkerum, så hun alligevel gerne, at menighedsrådene i højere grad turde gå nye veje.

Det at træde varsomt i de samme fodspor er kedeligt, og hvis man altid vælger den samme form for kunst som nabokirken, så dør kunstens muligheder og ligeså mangfoldigheden, siger hun.

Også Lisbeth Smedegaard mener, at der kan være negative konsekvenser af, at så megen ny kirkekunst ligner hinanden vi risikerer nemlig, at vi ud i fremtiden ikke kan holde ud at se på den mere, fordi den er for ensformig.

I øjeblikket vil man fra kirkens side meget gerne komme folk i møde og byde dem indenfor i en kirke, der virker lys og venlig frem for mørk og fortidig. Men når vi er i en periode som nu, hvor der kommer så megen ny kirkekunst, er det vigtigt at tænke på også at bevare noget af det oprindelige og ikke bare lade det skifte ud med nyt, siger hun.

I Skovlunde Kirke på Sjælland er menighedsrådet netop nu i gang med at søge fonde til finansiering af udsmykningen af seks trefløjede altertavler, som de har bestilt hos kunstneren Erik Hagens. Forud er gået en lang proces, hvor rådsmedlemmerne har diskuteret, hvilken slags kunst man ønskede skulle pryde kirkerummet. Resultatet er, at man godt nok har valgt et stykke moderne kunst, men samtidig har lagt vægt på genkendeligheden og således har fravalgt den helt abstrakte kunst.

Vi kom frem til, at det, der var vigtigt i forhold til kunstværket, var muligheden for at formidle evangeliets budskab til de mennesker, der bor i sognet. Selvom billedet er modernistisk i sin stil, var det vigtigt for os, at det ikke var for abstrakt, men kunne indbyde til dialog også med de mennesker, der ikke normalt kommer i kirken, siger formand for menighedsrådet i Skovlunde Kirke Lars Green Bach.