Hvad er lykke?
Ikke at længes væk.
Hvad er en god gerning?
Uselvisk at medvirke til, at andre kommer videre.
Hvad sårer dig mest?
At blive misforstået.
Hvad er den største synd?
At gradbøje individets rettigheder.
Hvad kan du ikke undvære?
Kærlighed, penge, familie.
Hvad er meningen med livet?
At forstå at forbinde sig med andre, også med liv, der er gået forud, og at lære dette videre til sine børn.
Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?
At skrive, drikke vin med min mand og at rejse med mine børn.
Hvordan vil du gerne huskes?
Som en, der engagerede sig.
Hvad er du bange for?
At miste mine kære.
Hvem er dit livs største kærlighed?
Jeg har elsket flere gange, og hver gang har været den største kærlighed.
Hvad tror du på?
Oprigtighed, også selvom det kan være svært at være ærlig.
De viseste ord?
Alting forandrer sig.
Hvad fortryder du mest?
Jeg fortryder, når jeg har været årsag til, at andre føler smerte. Men jeg er klar over, at fortrydelse ikke nødvendigvis er det samme som at ville gøre tingene anderledes.
Hvad er den største dyd?
Udholdenhed og mod.
Hvilken genstand er din største skat?
Samtalens evne, omend den ikke er materiel.
Hvordan vil du gerne dø?
Gammel og med fornemmelsen af, at jeg har gjort, hvad jeg kunne.
Hvad er din største bedrift?
Hver eneste gang, jeg skriver en bog, er det min største bedrift.
Hvad overvejer du for tiden?
Livsperspektivet, og hvor voldsomt det er, at børnene bliver store, så jeg pludselig ser mere tilbage end frem.
Hvem beundrer du?
Min datter.
Hvad vil du være bedre til?
At tåle ulyst.