Menneskehedens store husapotek

”Bibelen 2020” er mest anvendelig i de passager, man kender mindst

Joseph Conrad hævdede, at en forfatter kun skriver halvdelen af en bog – den anden halvdel skriver læseren. Dermed mente den polske forfatter, at læsning skal involvere læserens erfaringshorisont. Derfor skal man heller ikke bare læse Bibelen som en bog, der handler om noget, som skete for længe siden uden forbindelse til ens eget liv.

Jobs Bog handler om et menneske, der mister alt og hensættes i elendighed. Leonora Christina Ulfeldt blev fængslet i Blåtårn og hævdede, at hun var uskyldig dømt. Hvorfor gav hun ikke op? Fordi hun læste Jobs Bog og sagde, at den fortælling handler om mig. På det grundlag holdt Leonora Christina ud i 22 år og skrev således den anden halvdel af Jobs Bog.

Den seneste oversættelse af Bibelen er fra 1992, og sproget forandrer sig jo hurtigt, og en række af passagerne i den autoriserede Bibel er blevet svære at forstå. Med ”Bibelen 2020” skal emnerne virke så almengyldige og vedkommende, at vi som Leonora Christina slår hænderne sammen og siger: Det kender jeg godt! Derfor er der bagest i ”Bibelen 2020” forslag til en tematisk læsning. Man kan for eksempel gå på opdagelse i ”Livets store spørgsmål” og konsultere de skriftsteder, der bliver henvist til.

Bibelen består af i alt 66 bøger, og de er jo ikke alle lige væsentlige eller lige læselige. Bibelselskabet burde her have givet et bud på de historisk mest uomgængelige skrifter.

Fra Det Gamle Testamente kunne det være Første Mosebog og Anden Mosebog frem til og med De Ti Bud. Herefter Samuelsbøgerne og Første Kongebog (så lærer man kongerne Saul, David og Salomo at kende). Endvidere Jobs Bog, Salmernes Bog, Prædikerens Bog, Esajas’ Bog, Højsangen og Jonas’ Bog. Fra Det Nye Testamente ville det være oplagt med de fire evangelier, Apostlenes Gerninger, Paulus’ Første Brev til Romerne, Paulus’ Første Brev til Korintherne, Johannes’ Første Brev og Johannes’ Åbenbaring. Lyder det som en stor mundfuld? Det er det ikke. Det er omkring en tredjedel af Bibelen, og så har man læst de vigtigste sider i en bog, som man ellers nemt kan gå i stå i.

Første Mosebog hedder på latin Genesis, og gener er som bekendt livets begyndelse, hvilket netop er, hvad der ligger i Genesis: Skabelsen. Og de første ord i ”Bibelen 2020” lyder som tilforn: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” Feminister har været opbragte over, at det understreges, at manden blev skabt før kvinden, skønt kvinden ellers føder børnene. Rækkefølgen bekom til gengæld Karen Blixen vel: Først kladden Adam – og siden Eva som det endelige skaberværk!

”Bibelen 2020” sørger dog for både ligeværdighed og samhørighed sammenlignet med den autoriserede bibel. Ved synet af Eva udbryder Adam nemlig: ”Hun passer til mig. Hun må være kvinde.”

Andre ændringer vil vække mere diskussion. Synd er for eksempel noget med ”begær og modstand mod Gud” eller at gøre ”det stik modsatte af, hvad Gud vil have”. Men hvis oversætterne slet ikke vovede at udsætte sig selv for kritik, ville det være et tegn på, at de havde vovet for lidt. Lakmusprøven for de fleste læsere vil nok være, hvordan de mest elskede passager nu lyder. Det kunne være kapitel 13 i Paulus’ Første Brev til Korintherne, som mange af os kan udenad. I den autoriserede oversættelse slutter teksten med ordene: ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” Det er meget svært at se en forbedring i, at det vers nu lyder som en reklamejingle: ”Det er tro, håb og kærlighed, det handler om, og af de tre er kærligheden størst.”

I Fjerde Mosebog (kap. 22-24) findes den lille fortælling om profeten Bileam, der bliver hyret af Moabs konge for at udtale forbandelsens ord over de fremrykkende jøder, som han imidlertid velsigner i stedet. Selvom det er en skæg historie, hvor et æsel får en åbenbaring og taler en profet til rette, så er det nok de færreste, der kender den. I ”Bibelen 2020” har de strømførende lag i fortællingen om Bileam fået en friskhed, der gør, at fortællekunsten glitrer i anslag, pointe og detalje og dermed giver den gamle og glemte novelle nyt liv.

Digteren Heinrich Heine kaldte Bibelen for menneskehedens store husapotek, hvor den, der har mistet Gud, kan genfinde ham. Gælder det også for ”Bibelen 2020”? Ja, det er en solid og egentlig ret konservativ oversættelse, som for den vante bibellæser dog fungerer bedst i det mindre kendte stof.