5/6
Han skulle være kommet til Hørsholm i januar, den ungarske pianist András Schiff, for at spille Bachs mesterværk "Das wohltemperierte Klavier", men på grund af en islandsk askesky blev han nødt til at aflyse, da han ikke kunne komme hertil fra sin bopæl i London.
Men der blev fundet en ny dato, og i onsdags kunne man så kun halvanden måned efter, at han gav koncert i Tivolis Koncertsal, atter sætte sig til rette vel vidende, at der ventede endnu en særegen koncertoplevelse.
For det er ikke for meget sagt, at koncerter med András Schiff efterhånden er ved at udvikle sig til musikalsk ærbødige, nærmest sakrale seancer for den indviede fanskare: Knap havde jeg fundet min plads, før min sidemand begyndte at fortælle om sin begejstring for Schiff, og om hvor meget han havde glædet sig. Publikum var da også ekstraordinært koncentreret, og der hørtes ikke et host i den stegende hede sal, hvor man af en eller anden grund havde valgt ikke at dæmpe lyset.
Og så kom han på scenen – iført en sort kjortel, måske for at understrege alvoren ved seancen? Alvorligt blev det så sandelig også, selvom "Das wohltemperierte Klavier" er komponeret "til nytte og brug for den lærebegærlige musikalske ungdom", som Bach selv formulerede det. Der er to bind i værket, og de rummer hver 24 præludier og fugaer, i hvilke Bach gør brug af alle dur- og mol-tonearter i kromatisk rækkefølge, fra C-dur til h-mol. Bind 1, som Schiff spillede i onsdags, har nok en større stilistisk sammenhængskraft end bind 2, men for begge gælder det, at præludierne som oftest så at sige gennemlyser en teknisk detaljes karaktertræk, hvor fugaerne er mere varierede i stil og form og ofte udtrykker en hel verden af udviklingsmuligheder for musikken.
At spille det kræver dyb indsigt, og det mærkede man straks, at Schiff var i besiddelse af (han indspillede værket helt tilbage i 1990). Musikken blev i hænderne på ham ikke kun tør matematik eller en forskers undersøgelse af musikkens dna, for hans mættede, smukt gennemfraserede spil lod værkets emotionelle sider kigge frem. For eksempel blev præludiet i fis-mol spillet så subtilt, at også skyggesider såsom længsel og frustration trådte frem. Og præludiet i gis-mol emmede beundringsværdigt både af solskin og tristhed, og fugaen i B-dur blev ladet med en ekspressiv dybde i al sin umiddelbare livsglæde. Det er måske det, Schiff udtrykker mest af alt i musikken – menneskelivets sårbarhed og kompleksitet. Og det gjorde onsdag aften til en stor aften.
Schiff var i øvrigt kommet til Hørsholm på foranledning af Hørsholm Musikforening, der har en lang tradition for at invitere ham til landet (første gang var i 1980). Det er beundringsværdigt, at samarbejdet stadig pågår efter så mange år.
András Schiff, klaver. Værk af Bach. Trommen. Hørsholm.