Forsker: Vi bliver stressede af at være kreative

Kreativitet er blevet noget, alle stræber efter, både i arbejds- og privatlivet. Men måske skulle vi hellere dyrke værdier som ærlighed og dybsindighed. Det mener universitetsadjunkt Jan Løhmann Stephensen, som er aktuel med bogen ”Kreativitet”

”Vi tænker kreativitet som noget væsentligt og enormt positivt for vores liv. Men når vi hele tiden føler, vi skal forny os, så bliver vi mennesker på jagt,” siger Jan Løhmann Stephensen. –
”Vi tænker kreativitet som noget væsentligt og enormt positivt for vores liv. Men når vi hele tiden føler, vi skal forny os, så bliver vi mennesker på jagt,” siger Jan Løhmann Stephensen. – . Foto: Mikkel Berg Pedersen.

Engang var det at være kreativ forbundet med kunstneriske udfoldelser som at male billeder, skrive bøger eller komponere musik. I dag er kunstnere helt holdt op med at tage ordet kreativitet i deres munde. Det klinger simpelthen lidt for meget af vækst, kapitalisme – og et helt almindeligt arbejdsliv.

Det mener Jan Løhmann Stephensen, der på Aarhus Universitet har skrevet ph.d.-afhandling om kreativitet og nu har udgivet en lille ”Tænkepauser”-bog om samme emne.

Vi har sat hinanden stævne på Lynfabrikken i det indre Aarhus. Et sted, som Jan Løhmann Stephensen selv var med til at male og sætte i stand for 15 år siden, og som i dag rummer kontorhotel og værksteder for primært designere og andre, der arbejder med at realisere nye idéer.

Her er også en café. Denne dag er der blandt andet to mænd kendt fra det aarhusianske kunstner- og gøglermiljø, der mødes for at drikke kaffe og udveksle idéer. Det gør de side om side med unge studerende, der sidder gruppevis og diskuterer eller arbejder hver for sig med en opslået bærbar computer foran sig. Stemningen kan bedst betegnes som koncentreret, energisk og, ja, kreativ.

”Det er længe siden, jeg har været her, men jeg kan faktisk rigtig godt lide det her sted. Og så er det lidt en modvægt til, at jeg på det seneste har turneret rundt i medierne som en, der hader kreativitet,” siger Jan Løhmann Stephensen smågrinende, da vi har placeret os under et drivhuslignende tag med udsigt over byen.

”Jeg hader ikke kreativitet. Mit problem er sådan set bare, at vi snakker for meget om det. Det er blevet en værdi, der fylder uhensigtsmæssigt meget, især fordi vi kobler det sammen med økonomi og arbejde,” siger han.

At koble kreativitet med arbejde er en historisk ny måde at tænke kreativitet på, som vandt indpas i 1990’erne, og som, ifølge forskeren, siden 2000 nærmest er eksploderet.

”Jeg har ikke nogen romantisk forestilling om, at det var bedre i gamle dage, hvor kreativitet kun handlede om kunst og fingermaling, mit problem er mere, at kreativitet er blevet en værdi, vi har importeret ind i et økonomisk felt og taler om i sammenhæng med bruttonationalprodukt og konkurrenceevne. Problemet er, at det ikke i mellemtiden er blevet renset for de gamle forestillinger om, hvad kreativitet er. Der følger en masse løfter med, som jeg ikke er sikker på bliver realiseret i den nye kontekst.”

”Kreativitet er blevet noget, vi snakker om, men som vi aldrig rigtig kan opnå. Måske får vi det lidt i glimt, men man skal virkelig udvande begrebet for at få det til at minde om nogle af de positive psykologiske effekter, der kan være ved dyb kreativitet,” siger Jan Løhmann Stephensen.

Han er selv musiker med fortid i et rockband og komponerer stadigvæk musik. Ikke for at det skal spilles, men helt for sin egen skyld.

”Når jeg skriver musik, kommer jeg nogle gange ind i en bestemt stemning, hvor jeg glemmer tid og sted, og hvor det nærmest bliver sådan et åbenbaringsøjeblik. Det kunne selvfølgelig være super fint, hvis man kunne have det sådan hver dag på sit arbejde, men sådan er det jo ikke. Og når den værdi så bliver tillagt så meget mere end værdier som eksempelvis det at være metodisk, grundig, dybsindig eller at være ærlig eller empatisk, så bliver vi skuffede. Det er problematisk, når et ord som kreativitet trækker bibetydninger med ind i arbejdslivet, som ikke uproblematisk lader sig realisere der,” siger Jan Løhmann Stephensen. Han uddyber, at det ikke giver os et lykkeligere arbejdsliv, eller får os til at føle os som mere hele mennesker, at det, vi laver, helst skal forbindes med kreativitet, hvis søsterbegreber er sådan noget som fleksibilitet og omstillingsparathed. Det gør os måske ovenikøbet mere stressede.

”I arbejdslivet er kreativitet blevet koblet rigtigt meget sammen med at kunne navigere i usikkerhed og omstillingsprocesser. Det bliver positivt spin på at håndtere noget, som i virkeligheden er ubehageligt. En slags destruktiv kreativitet, som kommer fra ledelsesniveauet,” siger han.

Jan Løhmann Stephensen vil derfor gerne advare om, at vi tillægger kreativitet alt for stor værdi, for det kan give mennesker en følelse af aldrig at gøre det godt nok. En følelse, som er i familie med stress.

Forskeren trækker et eksempel frem fra sin egen verden, og fortæller om en ven, der fornylig lavede en Facebook-opdatering, hvor han fremhævede en ny cykelsti i sit lokalområde som en god idé.

”Det er efter min mening en forkert måde at tale om en cykelsti på. Det er ikke en god idé. Det er derimod en indlysende løsning på nogle trafikale problemer. Fremfor at hylde idéen burde vi fremhæve og rose det grundige arbejde, der er blevet udført for, at cykelstien nu er en realitet. Eksemplet er et symptom på det, at vi er kommet til at tale for meget om kreativitet i sammenhænge, hvor vi burde tale om noget andet.”

Sandheden er nemlig, ifølge Jan Løhmann Stephensen, at langt det meste af det, vi foretager os i vores liv, er rutinemæssige ting, og at rutinerne netop er det, der gør os dygtige. Men i stedet for at påskønne de grundige, lange seje træk, er vi forhippede på at forstå os selv og verden i brud og nyskabelser.

Det er ret utænkeligt for de fleste af os at række hånden op i en forsamling eller gå til en samtale på arbejdspladsen og sige: Jeg har ikke lyst til at være kreativ.

”Det er i dag næsten det samme som at sige: Jeg vil gerne være et usympatisk menneske,” siger Jan Løhmann Stephensen og tilføjer, at mange mennesker gerne vil være en slags renæssancemennesker, der udlever kreativitet i alt, hvad vi gør.

Tanken er også sneget sig ind i vores private liv. Uden at ville skrive under på, at ikke bare stressniveauet, men også danskernes høje skilsmisseprocent kan skyldes en for høj grad af fokus på kreativitet, ser Jan Løhmann Stephensen en oplagt sammenhæng.

”Ægteskab og parforhold kræver tålmodighed og en forkærlighed for stilstand og rutiner. Det er ikke værdier, der bliver fremhævet i vores samfund, for det opfattes som det modsatte af kreativitet. På de sociale medier kan vi se, hvordan mennesker fremstiller sig selv som kuratorer i deres eget liv. Vi tænker kreativitet som noget væsentligt og enormt positivt for vores liv. Men når vi hele tiden føler, vi skal forny os, så bliver vi mennesker på jagt,” siger han.

Det gode råd fra forskeren er, at vi øver os i at blive bedre til at påskønne gentagelser og rutiner. Og at vi holder op med at fokusere på, at vi hele tiden skal realisere et potentiale, vi har i os selv.

”Det er utroligt svært at komme i mål med, for der er ikke noget mål,” fastslår Jan Løhmann Stephensen.

Læs anmeldelse af bogen ”Kreativitet” på