Prøv avisen

Mennesker er programmeret til at frygte vampyrer

Historier om den transylvanske grev Draculas hugtænder skræmmer de fleste. Det skyldes vores natur som byttedyr, mener en dansk forsker. - Foto: stock.xchng

Børn er bange for Draculas hjørnetænder, fordi de minder dem om de rovdyr, urfolkene mødte på savannen. Det er helt nye tanker i den litterære verden

Det gyser i de fleste børn, når far og mor læser historier højt om hekse, monstre og trolde. Frygten kan spores i deres øjne, og det er helt naturligt, mener litteraturforsker Mathias Clasen, der tager afstand fra Freuds forklaringer om fortrængte følelser.

Forklaringen ligger derimod i biologien, mener han.

- Når barnet oplever en angstfølelse ved at høre om en heks eller en drage i et eventyr, er det fordi, menneskebarnet rent biologisk er programmeret til at frygte alt, hvad der minder om et rovdyr, siger Mathias Clasen til videnskab.dk og fortsætter:

- Alle, der kender til små børn, ved, hvor svært det er at lære dem, at de ikke må stikke strikkepinde i en stikkontakt, eller at de skal passe på, når de går ud i trafikken. Til gengæld er der ingen problemer, når det drejer sig om at forklare et barn, at det skal være påpasseligt med hunde. Det ved barnet godt selv, fordi det er barnets natur at være på vagt overfor rovdyr.

Mathias Clasen teori kommer fra USA og bygger på den idé, at kunst og litteratur grundlæggende handler om mennesket som biologisk væsen. Derfor henter teorien inspiration fra evolutionsteoriens fader, Charles Darwin.

Tankegangen i den darwinistiske litteraturteori er, at mennesket oprindeligt er et byttedyr, der er født til at være på vagt, når rovdyr kommer for nær. Det er de instinktive følelser, der får angstens sved til at pible frem, når vi hører historier om Draculas skarpe hjørnetænder eller hekses onde øjne.

Se også:
Udsendelse på DR2 med Lone Frank, der interviewer Mathias Clasen om, hvorfor litteraturteoretikerne skal smide Freud ud og tage Darwin ind:

GYSERFILM OG HORRORBØGER