Prøv avisen
Interview

Esben Smed: Mennesker er større end deres diagnoser

”Et menneskes værdi afhænger ikke af, hvad det kan producere,” mener skuespilleren Esben Smed, der spiller en psykisk syg ung mand i ”Aminas breve”. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

”Der er grundlæggende ingen eksistentiel forske l på psykisk syge mennesker og os andre. Vi famler alle sammen efter en mening uden for os selv.” Det siger skuespilleren Esben Smed, som fra i morgen er biografaktuel som den psykisk syge unge mand Janus i filmen ”Aminas breve”

Alle mennesker har en diagnose i det omfang, de har en personlighed, sagde en dansk læge engang. Men psykisk sygdom er stadig et tabu for mange danskere. Hver fjerde borger kommer i løbet af livet i psykiatrisk behandling for alt fra stress og depressioner til selvmordstanker og skizofreni. Men det virker stadig svært at tale om for mange mennesker.

Det er et tema i filmen ”Aminas breve”, der har premiere i morgen.

Her følger man den psykisk syge unge mand Janus i hans jagt efter at finde sin tyrkiske gymnasieveninde Amina. Hun er holdt op med at skrive breve til ham på den lukkede afdeling, så han får fornemmelsen af, at noget er galt. Det giver ham et meningsfyldt projekt. Han vil for alt i verden finde hende.

Og da han bliver udskrevet, starter han sin eftersøgning med at besøge en fælles ven, der til Janus’ forbløffelse spørger, hvordan der var i Asien. For Janus’ storebror har tilsyneladende fortalt alle, at lillebroren bare var bortrejst, fordi det åbenbart var for pinligt at fortælle, at han var blevet indlagt.

”Det viser jo, at vi stadig har svært ved at tale om psykisk sygdom. Men jeg håber, at filmen kan være med til at nedbryde det tabu,” siger Esben Smed, der for nylig fik en talentpris under filmfestivalen i Berlin for sin rolle som Janus i ”Aminas breve”.

”Det burde være en kliché, men man er ikke svag, hverken hvis man brækker en arm eller bliver ramt af psykisk sygdom. Under min research til min rolle var jeg på besøg på flere psykiatriske afdelinger, hvor jeg blev bekræftet i, at psykisk sygdom kan ramme alle mennesker. Ofte er det jo endda de mest begavede og kreative mennesker, der bliver ramt, så der burde ikke være noget at skamme sig over.”

Filmen er en ret fri filmatisering over Jonas T. Bengtssons roste debutroman ”Aminas breve” (forfatterens anden roman, ”Submarino”, er også filmatiseret). Esben Smed var fan af ”Aminas breve” som bog, længe inden han fik hovedrollen som Janus.

”Jeg synes, at bogen og forhåbentlig også filmen viser, at mennesker er større end deres diagnoser. Man hører næsten intet om, hvad Janus fejler, eller hvorfor han har det skidt. Men man kommer ind i hans hoved, hvor alt giver mening set fra hans perspektiv. Uanset om man er psykisk syg eller ej, leder man jo efter en mening uden for sig selv. Nogle søger svar i religion, men han finder den mening ved at lede efter Amina, som han gerne vil redde. For han bliver mere og mere sikker på, at hun er i problemer,” siger Esben Smed.

Den unge skuespiller synes selv, at den danske film er beslægtet med den amerikanske filminstruktør Martin Scorseses ”Shutter Island”, som også handler om psykisk sygdom – og på et dybere plan om virkelighedsopfattelser.

”Der er grundlæggende ingen eksistentiel forskel på psykisk syge mennesker og os andre. Vi famler alle sammen efter en mening uden for os selv, og vi har alle sammen brug for at blive bekræftet i vores virkelighedsopfattelser. Det kender jeg også fra mig selv. Jeg begyndte allerede at spille teater i 9. klasse, hvor jeg fik en lille rolle i en forestilling på Teatret Svalegangen, og det gav mig en masse selvtillid og lyst til at blive skuespiller. Men jeg kom først ind på Skuespillerskolen i fjerde forsøg. Til sidst var jeg begyndt at tvivle på mig selv,” siger Esben Smed og tilføjer:

”Siden har jeg tænkt meget over, hvor man finder sit selvbillede. I mit fag bliver man hurtigt både klappet ad og pillet ned, hvis man får dårlige anmeldelser. Indtil videre har jeg været heldig, men jeg er fuldt bevidst om, at det hurtigt kan gå den anden vej. Derfor finder jeg heller ikke min identitet på den røde løber, men i min familie. Set fra et journalistisk synspunkt har mit liv nok været kedeligt. For jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg er elsket. Det har været mit livs største lykke. Mine forældre har været ligeglade med, hvad jeg blev, så længe jeg var glad. Det er den kærlighed, jeg bygger på mit liv og mit selvbillede på,” siger han.

”Jeg har ikke kunnet trække på nogen personlige erfaringer med psykisk sygdom i min rolle i filmen. Min barndom i Odder har været tryg og god. Men som skuespiller træder man jo netop også ind i en andens virkelighed. Det er egentlig en øvelse i empati. Alle har brug for at føle sig elsket, og alle har brug for at betyde noget for andre end sig selv.”

"Under min research til min rolle var jeg på besøg på flere psykiatriske afdelinger, hvor jeg blev bekræftet i, at psykisk sygdom kan ramme alle mennesker. Ofte er det jo endda de mest begavede og kreative mennesker, der bliver ramt, så der burde ikke være noget at skamme sig over.” Foto: Flemming Jeppesen/Fokus
"Uanset om man er psykisk syg eller ej, leder man jo efter en mening uden for sig selv. Nogle søger svar i religion, men han finder den mening ved at lede efter Amina, som han gerne vil redde." Foto: Flemming Jeppesen/Fokus
"Set fra et journalistisk synspunkt har mit liv nok været kedeligt. For jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg er elsket. Det har været mit livs største lykke." Foto: Flemming Jeppesen/Fokus