Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Mennesker påvirker naturen mere, end den påvirker os

Kristeligt Dagblad har bedt museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel udpege og fortolke tre værker, der viser, hvordan menneskenes skiftende brug af naturen har fået kunstneriske udtryk Foto: Mikkel Berg Pedersen

Naturen er rykket indenfor på ARoS, og om to måneder rykker kunsten ud i naturen. Det hele er et led i den store 2017-satsning ”The Garden”, der skal vise menneskets historisk forandrede relation til naturen

Naturen, som lyrikeren Otto Gelsted i 1934 betegnede ”det billige skidt”, skal nok klare sig. Ser det måske værre ud for menneskenes fremtidige overlevelse?

Det spørgsmål beskæftiger kunstnere over hele verden sig med, og på ARoS, Aarhus Kunstmuseum har de bestemt sig for, at de gennem glimtvise nedslag i 400 års kunsthistorie vil forsøge at gøre os klogere på, i hvilken retning menneskeheden bevæger sig. ”The Garden – End of Times, Beginning of Times” hedder udstillingen, hvis første del, ”The Past”, åbner i morgen. Udstillingen går kronologisk frem begyndende med landskabsbilleder, der viser barokkens franske og engelske havekunst, kommer igennem blandt andet 1960’ernes landart, og slutter med helt moderne installationskunst.

”’The Past’ er startskuddet på den mest ambitiøse udstilling i museets historie. Vi har samlet en række værker, der gør det muligt at sætte nogle af de største kunstnere side om side. Det skal gøre os klogere på, hvor vi kommer fra, så vi får større forståelse for, hvor vi er på vej hen,” siger museumsdirektør Erlend Høyersten.

Kristeligt Dagblad har bedt en af kuratorerne, museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel, udpege og fortolke tre værker, der viser, hvordan menneskenes skiftende brug af naturen har fået kunstneriske udtryk, og hvordan mennesket påvirker naturen mere, end naturen påvirker mennesket.
 

Paul Gauguin ”Adam og Eva”, 1902

”Den franske impressionist Gauguin søgte en kraft i det primitive, først i Bretagne, senere på Tahiti. Han var på flugt fra en stramt styret vestlig måde at leve på og var især interesseret i den moder jord-agtige kvinde, der ikke var bundet af vestlige moralbegreber. Men det var ikke noget paradis, han mødte, men et sted, hvor der også var menneskeskabte problemer. Man kan sige, at alle haver til alle tider er et forsøg på at ramme paradishaven, og vi konstruerer naturen, så den bekræfter den forestilling, vi har om den."

"Gauguin viser, at naturen ikke er en ren ting, der venter på os. Det vi kalder den oprindelige natur, er en ideologisk leg, for det oprindelige er det, som vi konstruerer til at være oprindeligt.”
 

Robert Smithson ”Spiral Jetty”, 1970

”Værket er kæmpestort og ligger ved Great Salt Lake i Utah, USA. På museet viser vi en videoversion af værket. Spiralen er formet af den jord, der var på stedet. Det er noget menneskeskabt, der er lagt til det oprindelige landskab og dermed et interessant billede på menneskets forhold til naturen. Som landart-kunstner forholder Smithson sig kritisk til menneskets overgreb på naturen, og det understeger han ved at bruge ørkenen som lærred og naturen som materiale. Værket er natur, men det er også et kunstværk skabt af et menneske. Det er også en kommentar til de amerikanske atomprøvesprængninger."

"Det dystopiske vises på en utopisk klangbund af frihed i den store, uberørte natur. Det er frihed kontra ødelæggelse, og kunstneren leger med forholdet mellem kultur og natur, der hvor naturen selv forandrer værket, efterhånden som jorden eroderer. Her har vi et billede på, at naturen nok skal finde ud af at overleve, mens det er mere usikkert, hvad der er menneskets situation.”
 

Meg Webster ”Solar Grow Room”, 2016 

”Værket består af fire plantekasser, hvori der er placeret planter som kobjælde, akeleje, violer og andre arter, der vokser i den danske natur. Det interessante er, at planterne kun kan vokse indenfor, hvis der er et kunstigt skabt vækstlys. Hos os er det vækstlys rødt og drevet af energi fra solpaneler, der står uden for museet. Rundt om værket er der sat spejlblankt folie,så planterne kommer til at se forvrængede ud, ligesom effekten fra spejle i et tivoli-hurlumhejhus."

"Når det forvrængede røde lys møder haven, skaber det en både utopisk og dystopisk stemning, der passer med tidens valg. Mennesket er priviligeret, for vi ved, hvad vi står over for og har dermed også en mulighed for at forandre. Værket skaber en spænding om de valg, vi skal træffe. Haven er der jo, men den er omgivet af et uhyggeligt laboratorie-look og stiller spørgsmålet: Kan naturen kun overleve, hvis den får kunstigt lys, og hvad med menneskene?”.