Vi møder såkaldt kunstig intelligens eller AI (artificial intelligence) hver dag. Den udvælger stoffet ved søgninger på Google og til din side på Facebook, den foreslår bøger på Amazon og film på Netflix, den følger vores kreditkort og slår alarm, hvis bevægelserne på kontoen bliver atypiske, og hvis man i hovedstadsområdet ringer til 112, følger AI samtalen.
Et system med navnet Corti kan nemlig ud fra ordvalg og stemmeføring måske opfange, at der er tale om et hjertetilfælde, der kræver hurtig udrykning.
Mere iøjnefaldende er der udviklet skakmaskiner, der slår de bedste mestre, vi taler om selvkørende biler, og Boeing-fabrikkernes problemer med flytypen 737 Max skyldes måske, at AI tager over for piloterne i bestemte situationer – og laver fatale fejl.
AI rejser tre store spørgsmål. Skaber den store monopoler som Google, Facebook og Amazon, der bare giver os det, vi i forvejen viser vi ønsker? Stjæler den vores job? Tager den til sidst magten over verden?
Peter Svarre forklarer, hvad AI er, og giver kritiske og velbegrundede svar på de tre spørgsmål.
Det er indlysende, at AI skaber monopoler. AI bygger nemlig på, at computere gennemgår store datamængder og så selv lærer af dem ved at finde mønstre.
Derfor er det data-giganter som Google, Amazon og Facebook, der kan udvikle AI. Mønstrene bruger AI så til at give os mere af det, vi allerede plejer at få.
Ser vi lidt trivielle film, foreslår Netflix trivielle film, og når et overskud af positive nyheder lader os blive længere på Facebook, udvælger Facebook positive nyheder, og så videre. På den måde bliver vi fodret med vores egne ønsker efter laveste fællesnævner.
Peter Svarre foreslår, at man er opmærksom på det og aktivt vælger noget, der er uvant og udfordrer en selv. Og så er der brug for at bekæmpe monopoler, sådan som EU og Margrethe Vestager dygtigt gør det. Ellers får vi et vinderen- tager-det-hele-samfund.
Det er mindre indlysende, om AI vil gøre os arbejdsløse.
Vi kan se, at rutineprægede jobs med ting og data forsvinder. Men uforudsigelige jobs med mennesker, for eksempel børnepasning, undervisning eller ledelse, er svære at gøre kunstigt kloge. Og mange jobs vil blive såkaldte kentaur-job. En kentaur er et væsen sammensat af en menneske-overkrop og en heste-underkrop. AI leverer så det hårde arbejde med at finde og ordne data som til avisartikler eller analyser af røntgenbilleder, og et menneske gør artiklerne eller analyserne færdige til brugerne.
Peter Svarres råd til børn og unge er, at du skal passe din skole, men sørg også for at lave interessante ting i dit liv, så du bliver en anderledes person, for de unikke og anderledes vil klare sig godt. Det er et klogt og krævende råd. Man spørger, hvad der så sker med alle dem, der ikke er så unikke. Bidrager de til en fattig underklasses vækst?
Men trods alt tankevækkende, at et karrierevalg, der beskytter mod AI, også kan være at vælge noget, der har så lidt med computere at gøre som muligt, for eksempel børnepasning.
Nogle teknologi-begejstrede profeter taler om, at væksten i viden og intelligens nu er eksponentiel. Det vil sige, den fordobles med jævne tidsrum, og så ved man, at det til sidst går stærkt. Det ender i en såkaldt singularitet, altså et punkt, hvor udviklingen eksploderer. Så kan AI lære alt selv og bygger selv computere, der kan endnu mere.
Herefter skal vi ikke noget med mennesker.
Peter Svarre er dog fornuftigt skeptisk over for denne teori uden helt at afvise den. For det første er AI indtil videre en meget ensporet intelligens.
En computer kan ud fra data lære at køre en bil, men hvis man beder den om at tale med et barn om filmen ”Ternet Ninja”, falder samme computer helt igennem. AI har ikke menneskelig intelligens’ alsidighed. Intelligens er heller ikke additiv, altså sådan at når man får mere, bliver det hele tiden bedre. Menneskelig intelligens er nemlig et meget sammensat og alsidigt fænomen, der tilmed varierer fra person til person.
Endelig kan man tilføje, og det er desværre et aspekt, Peter Svarre ikke behandler så meget, at vores tanker og følelser er uløseligt forbundet til vores krop.
Mennesket er ikke bare en krop med en intelligens i hovedet. Vi er både krop og ånd på én gang. Tænk bare på, hvad kroppens fornemmelser, behov og sundhed betyder for tankerne, og sygner tankerne hen som ved demens, forandres kroppen også. Det vil AI aldrig kunne kopiere.
Der er stor hype omkring AI. Da regeringens disrup- tionråd – naturligvis med ”disruption” udtalt på engelsk, så der ikke er noget s i sammensætningen – begyndte sit arbejde, inviterede det en direktør fra Singularity University i Californien til at forelæse.
Han holdt en teknologi- begejstret tale om teknologiens muligheder i en økonomisk neoliberal ånd: Slip maskinerne og markederne fri, så løser konkurrencen og teknologien menneskehedens problemer. Tro ikke, AI er politisk neutral. Rådet arbejdede siden teknologi-fokuseret, og pressen har allerede beskrevet resultatet som en fuser.
Det er måske for hård en vurdering. Men Peter Svarres kloge og velskrevne bog forklarer, hvor kompliceret det er at være klog – især for computere.
Den er et vægtigt og modererende indlæg i debatten om moderne teknologi.