Mennesket er sin egen lille gud

Den nordmakedonske film ”Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya” er en skæv religionskritisk film, hvor mennesket helgenkåres

Den aktuelle film "Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya", instrueret af Teona Strugar Mitevska, kan ses som en feministisk hyldest til kvinden, der tør stå imod den mandsdominerende og fordummende verden og den stivnede ortodokse kirke.
Den aktuelle film "Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya", instrueret af Teona Strugar Mitevska, kan ses som en feministisk hyldest til kvinden, der tør stå imod den mandsdominerende og fordummende verden og den stivnede ortodokse kirke.

Da jeg så denne film, kom jeg til at tænke på den gamle anekdote om to teologer, der diskuterer, hvordan Gud ser ud – og den ene siger triumferende: ”Hun er sort!”. Det var et slag i den mandlige teologiske bolledej.

Jeg skal ikke påstå, at anekdoten er nået helt til Bruxelles, hvor filminstruktøren Teona Strugar Mitevska nu bor, men hun slår også et slag i bolledejen med filmen ”Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya”. Mitevska er født i Skopje i 1974 i det daværende Jugoslavien, nuværende Nordmakedonien. Hendes nyeste film foregår den 6. januar 2018 i en lidt trøstesløs nordmakedonsk by, Stip, hvor man som mange andre steder i den ortodokse verden fejrer julen med blandt andet en skik, hvor en ortodoks præst kaster et kors ud i det levende vand, og unge mænd styrter halvnøgne ud i vandet for at finde det.

Helligdagen kaldes Epifani (græsk for tilsynekomst) ”Guds Åbenbaringsdag”, hvor Gud velsigner vandene og træder frem i en ny skikkelse. Det er mindet om Jesu dåb, hvor Gud kalder Jesus for sin elskede søn. Nu er Gud i verden. Ceremonien holdes ved havet, i søer, i floder og ved kilder. Det er en af ortodoksiens største festdage, som tiltrækker store folkeskarer.

Denne vigtige helligdag er omdrejningspunktet for Mitevskas film, der er inspireret af virkelige begivenheder, hvor en ung kvinde for få år siden deltog i løjerne og vandt.

Hovedpersonen i filmen hedder Petrunya (det kvindelige navn for Peter, der betyder klippe). Hun er en lidt kikset, kvabset arbejdsløs historiker, der bor hjemme. Hendes fagfelt er den kinesiske revolution, og det er der jo ikke mange arbejdsmuligheder gemt i i det landlige Nordmakedonien. Der er ikke meget klippeliv over det.

Hun vil gerne have et arbejde og får af naboen anbefalet at kontakte chefen på den stedlige konfektionsfabrik og søge ind som sekretær. Den samtale går helt forfærdeligt. Sexisme og ydmygelse bliver resultatet. Det er jo oppe i tiden. Petrunyas liv ligger i ruiner. Ingen fangst, akkurat som apostlen Peters fiskedræt, inden han møder Jesus.

På vejen hjem støder hun ind i et ortodokst optog med præster, faner og kors i spidsen. De er på vej ned til den stedlige flod, hvor den religiøse ceremoni skal foregå. På en bro over floden står præsten og messer i bedste ortodokse stil meget længe, inden han kaster korset i floden, og de unge mænd kaster sig i det iskolde vand. Petrunya står ved bredden, og pludselig hopper hun i, og efter lidt tumult får hun fat på korset.

Det er et brud på reglerne. Det er kun for mænd! Petrunya skynder sig væk med korset, og alt er i oprør. Hun efterlyses, og et tv-hold ankommer for at dække skandalen. Medierne og myndighederne kører sagen op. Det er et satirisk og ganske tankevækkende billede af vores tids perspektivforskydning af problemerne.

Petrunya selv tager det lettere, men hvirvles ind i en række forhold, der også for hende rummer opgør og nybrud. Inde i hvirvelstrømmen sker også underet, men ikke i en ortodoks udgave, snarere lige midt i livet, som det skete for Peter.

Hun tør kaste garnet ud på ny, dog ikke helt som Peter, der gjorde det på Jesu ord, men hun gør det i tillid til sig selv. Mennesket er blevet sin egen lille gud, sin egen klippe.

Filmen kan ses som en feministisk hyldest til kvinden, der tør stå imod den mandsdominerende og fordummende verden og den stivnede ortodokse kirke. Jeg sad og tænkte på en anden Peter-historie. Da han selv ville gå på vandet, begyndte han at synke. Gad vide, hvordan det går Petrunya?