Mentalt stormvejr

Tredje del af Kim Blæsbjergs stort tænkte familiekrønike er litterært håndværk af fin kvalitet

Mentalt stormvejr

Det er en herlig oplevelse at læse tredje del af Kim Blæsbjergs stort tænkte krønike om den fiktive familie Kappel Bruhn, der har skabt en formue på et verdensomspændende tøjimperium.

Kim Blæsbjerg er en dygtig fortæller. Med sikker hånd indfanger han sin læser; også når man som undertegnede ikke har været igennem de to første dele af familiekrøniken.

Romanens omfattende persongalleri bliver ultrakort forklaret i en enkel indledende oversigt. Det er en stor hjælp. Derudover får læseren præcis de oplysninger i selve fortællingen, hun eller han behøver for at kunne følge plottets gang i denne tredje del af krøniken. Og man skal ikke mange sider ind i bogen, før man er ”hooked” på den farverige fortælling om familien bag tøjvirksomheden, som ledes af Christian Kappel Bruhn, der vil sin hustru, Julie, og deres voksne og halvvoksne børn det bedste, men gang på gang skaber problemer for sig selv og de andre familiemedlemmer med sin økonomiske kynisme og begrænsede empati.

Sammen med og over for Christian, Julie og den splittede søskendeflok står familiens nærmeste medarbejder, juristen Mark. Det er Mark, der i rollen som tilbageskuende jeg-fortæller beretter en stor del af det fortalte forløb. Han er med et forlist kærlighedsforhold til Christian og Julies datter, Lea, helt tæt på familien og på de mange mentale storme, de gennemlever sammen og hver for sig.

Marks lavsociale familiebaggrund gør ham til en indforstået outsider midt i den velstående og indflydelsesrige business-familie.

Det forhold udnytter Blæsbjerg til at skabe en række sociale kontrasteffekter, som giver stof til eftertanke. Marks løbende fortælling kombineres desuden med en klassisk tredjepersonsfortæller, som skiftevist giver os indblik i de forskellige familiemedlemmers tanker og oplevelser. Det er dygtigt og afbalanceret gjort. For det betyder, at den enkelte situation ofte belyses fra et antal forskellige vinkler.

Undervejs i bind 3 gennemlever familien Kappel Bruhn mange ydre og indre kriser. Særligt to kriser har betydning.

Den ene opstår, da først Christian og siden Mark af politiet sigtes for bedrageri, nærmere bestemt at stå bag en række pantebrevskarruseller. Den anden krise bryder ud, da en fabrik i Cambodja, som leverer tøj til Kappel Bruhn, styrter sammen over syerskerne med mange dødsfald til følge. Begge dele er ødelæggende for familiens indre sammenhold og omdømme. Familiemedlemmerne føler sig naturligvis i større og mindre grad medskyldige i syerskernes tragiske død. Begivenheden minder om virkelige fabrikstragedier i Asien, og Blæsbjerg får således også sat spot på en kynisme i den globaliserede tekstilindustri og diskuterer indirekte, hvem der egentlig er ansvarlig: fabriksejeren, producenten eller forbrugeren?

Familiens sorte får er sønnen Simon, som af de andre familiemedlemmer er under anklage for på et tidligere tidspunkt at have lækket kompromitterende detaljer til Politiken om, hvordan en højtstående medarbejder blev fyret fra firmaet, fordi han af egen drift forsøgte at forbedre arbejdsvilkårene for syerskerne. Simon er den følelsesmæssigt robuste og moralsk indsigtsfulde søn, som udfordrer sin kompromisløse far og den øvrige familie. Det betaler han en høj eksistentiel pris for.

Efter endt læsning er man ikke i tvivl: Blæsbjergs nye roman er litterært håndværk af fin kvalitet. Hans psykologisk nuancerede stil skaber læseglæde og giver appetit på mere; og eftersom fortællingen ender åbent og efterlader sin læser i uforløst spænding, må man formode, at Blæsbjerg følger sin succesfulde serie op med et fjerde bind om familien Kappel Bruhn. Det bliver uden tvivl interessant.