Prøv avisen

Mere end et almindeligt bogbytte

Kulturminister Per Stig Møller kunne i går stolt og rørt tage imod den ældste version af Jyske Lov, som har været i svensk varetægt de seneste 300 år. Samtidig kunne den svenske direktør for Kungliga Biblioteket i Stockholm, Gunner Sahlin, modtage Södermannalag, en tilsvarende vigtig svensk landskabslov. -- Foto: Liselotte Sabroe.

I går kom ét af danmarkshistoriens væsentligste dokumenter igen på danske hænder, da svenskerne afleverede den ældste version af Jyske Lov tilbage -- med 300 års forsinkelse. Svenskerne fik en lige så vigtig bog til gengæld

"Har du også noget til mig, Gunner?", spørger kulturminister Per Stig Møller (K), der ligesom sine to gæster – en svensk og en dansk bibliotekschef – er iført hvide handsker. For det er en særlig skånsom ceremoni, de mange fremmødte pressefolk er vidne til i Kulturministeriet. Gunner hedder Sahlin til efternavn og er direktør for Kungliga Biblioteket i Stockholm. Og foran sig studerer han andægtigt og længe en stor brun bogskat, der altså nu er kommet i svenske hænder.

LÆS OGSÅ:Jyske lov vender tilbage fra Sverige

Det drejer sig om den tidligste håndskrift af en svensk landskabslov, Södermannalag, fra 1327. Den er blevet givet i bytte for den bog, som kulturministeren altså venter på at få i sine hænder – nemlig det ældst bevarede eksemplar af Jyske Lov. Eksemplaret skønnes at være fra før 1272 og regnes for et af dansk kulturarvs største klenodier. Da kulturministeren endelig får overrakt sin "bogpakke", slås fotograferne så meget om det bedste billede, at en af dem rammer en lampe i loftet med et brag, før der kan tages billeder af bogen, der bliver pakket op af sin bevaringsæske. Det er også et særligt øjeblik for Per Stig Møller, fortæller han bagefter til Kristeligt Dagblad:

"Jeg kan huske, at jeg som en lille dreng på 7-8 år læste om Jyske Lov i Gyldendals børneleksikon, og fascinationen af Jyske Lov og dens betydning for Danmark har ligget i mig lige siden," siger han og tilføjer:

"Det er jo ligegyldigt for sagen, men jeg er personligt meget rørt over, at det er lykkedes at få den ældst bevarede version hjem til Danmark. Og for Danmark betyder det, at vi nu har den væsentligste danske skriftlige kulturarv, fordi vi nu både har de ældste udgaver af Saxos Krønike og Jyske Lov på dansk, og det er vel de to væsentligste dokumenter i danmarkshistorien. Derfor betyder det meget, at man sidder med så originale eksemplarer, man kan."

LÆS OGSÅ:Grundloven er gået i stykker

Der er flere grunde til, at loven er så væsentlig, og at overdragelsen af den derfor påkalder sig en del påstyr. Ud over at være den vigtigste af de danske landskabslove rummer Jyske Lov en helt central del af den danske selvforståelse, nemlig den første sætning i forordet: "Med Lov skal Land bygges". Netop de ord står skrevet over døren til folketingssalen. Resten af loven er dog også vigtig i forståelsen af, hvilket fundament den danske kultur hviler på. Med Jyske Lov indtræder nemlig for første gang forestillingen om en retsorden mellem hersker og folk. Den kan derfor siges at være forløber for Grundloven og én af de mest centrale kilder til demokratiets historie i Danmark. Den definerer samtidig, at kongen skal stå til ansvar over for Gud, forklarer lektor i historie på Syddansk Universitet Lars Bisgaard:

"På den måde og på flere andre måder er Jyske Lov mere vidtskuende og mere principiel end både den skånske og den sjællandske landskabslov."

Det handler dog først og fremmest om følelser, understreger han. For der findes i alt 80-90 afskrifter af den originale Jyske Lov fra 1241, der menes at være gået tabt allerede i middelalderen. Den version, vi nu har fået tilbage efter mere end 300 år i svenskernes varetægt, er godt nok den ældste, men vi har den allerede tilgængelig i digitaliseret form.

LÆS OGSÅ:DF kræver flere klenodier hjem fra Sverige

Følelser er dog først kommet i kog de seneste par årtier. Det var nemlig først i 1977, at det blev klart, at netop det håndskrevne eksemplar, som svenskerne havde, var den ældste version, der fandtes. I 1996 spurgte Per Stig Møller selv som menigt folketingsmedlem den daværende kulturminister, om det var muligt at få skriftet til Danmark. Men dengang antog man, at der var tale om et krigsbytte, og det er europæisk praksis, at man ikke udveksler krigsbytte med hinanden.

"Ellers kunne man jo tømme både Louvre og British Museum," forklarer Per Stig Møller.

Når det alligevel er lykkedes, skyldes det først og fremmest, at det gennem forskningen siden er blevet klart, at der ikke er tale om et krigsbytte. Det dokumenterede direktør for Det Kongelige Bibliotek Erland Kolding Nielsen sidste år i den store afhandling "Det stockholmske skrift".

Dansk Folkeparti havde ellers gennem mere end et årti krævet Jyske Lov tilbage netop med henvisning til, at det var et krigsbytte. Men Erland Kolding Nielsen havde på fornemmelsen, at de tog fejl, forklarer han:

"Jeg bad derfor en historiker om at analysere skriftet. Og vi kunne ubestrideligt bevise, at det har været i Danmark siden 1720'erne, og så kunne det ikke være krigsbytte. For svenskerne var sidste gang i landet i år 1700, så det måtte være kommet ind i Sverige på en anden måde som gave eller frasalg til svenskerne af arvingerne."

Dermed var krigsbyttedebatten kortsluttet.

"I stedet spurgte vi svenskerne, hvad de gerne ville have i stedet for. Og min svenske kollega spurgte derfor de svenske middelalderhistorikere, hvad Sverige kunne forlange i bytte for Jyske Lov. Det viste sig, at den eneste jævnbyrdige svenske parallel til Jyske Lov var Södermannalag, som vi havde stående," forklarer Erland Kolding Nielsen.

Gunner Sahlin fra Kungliga Biblioteket mener også, at det er "en unik bogudveksling", selvom det fortsat vil være sådan, at svenskerne ejer Jyske Lov, og danskerne ejer Södermannalag.

"Det har affødt overraskende stor interesse i Sverige, at vi nu får Södermannalag tilbage. For vi har i forvejen originaler af andre love, men jeg glæder mig over, at det fornyer den historiske interesse," siger Gunner Sahlin.

At det nu er lykkedes at bytte bøger, har dog først og fremmest symbolsk betydning, mener Erland Kolding Nielsen.

"Man kunne lige så godt nøjes med at studere originalen i digital form rent forskningsmæssigt, men det er meget vigtigt for mig at understrege, at det giver et historiens vingesus at se originalerne fra dengang. Og vi ville gerne have skriftet tilbage af den simple grund, at vi kan bruge det i vores kulturformidling. For det er da vigtigt, at en bredere kreds kan få lov til at se den," siger han.

Nu skal bogen udstilles i forhallen af Det Kongelige Bibliotek. Måske skal den senere på danmarksturne.

ohrstrom@k.dk