Et kors flænset i stof dominerer forsiden på bogen ”Tegn i rummet”. Forsidens illustration er en kombination af et kalkmaleri fra Vejlby Kirke i Aarhus og en messehagel fra Bregnet Kirke ved Rønde, hvor man netop finder et flænset kors, vævet af Inge-Lise Bau som et trompe l'oeil for at give en tredimensional illusion om en faktisk flænge. Meget effektfuldt. Det er Flemming Bau, der har designet forsiden; det er også ham, der er forfatter til bogen om hans og hustruens vævede værker fra 40 år, hvor han har designet, og hun har vævet.
”Tegn i rummet” henter sin titel fra en udstilling af Inge-Lise og Flemming Baus messehagler i Rundetårn i 2004, hvor de havde 30 års tekstiler at vise frem. Dengang holdt kunsthistorikeren Hans Jørgen Frederiksen tale ved udstillingens åbning, gengivet i bogen, hvor han refererer et brev, provstiudvalget for Aarhus Domprovsti skrev i 1981, da menighedsrådet i Hasle Kirke afleverede et forslag til messehagel designet af Flemming Bau, ”et stykke programkunst med en entydig forkyndelse, der yderligere er understreget af kunstnerens egen udlægning”. Menighedsrådet i Hasle gik trods provstiudvalgets betænkeligheder videre med messehaglen med det bastante motiv, en tidsel, der vokser ud af et stykke pigtråd. Æstetikken er vokset ud af det økumeniske miljø fra en bestemt epoke, men nu fastholdt i - ja, i hvad? Materialevalg fremgår ikke af fotomaterialet, så den væveinteresserede går forgæves til billedteksterne.
Flere af de senere messehagler er ikke så bastante i deres symbolsprog som messehaglen fra Hasle. Om det er lykkedes de to at forny kirkens symbolsprog, kan man diskutere.
Der er smukke hagler, som for eksempel den hvide hagel fra 2006 fra Tved Kirke på Mols, der har både en nat- og en dagsidé; på ryggen lyser Betlehemsstjernen på et strøg af mørklilla streger, mens påskesolen nærmest stiger op, når præsten vender sig mod kirkerummet.
Andre kapper virker så entydige og tydelige, at de bliver nærmest omklamrende. I bogen understreges tendensen ved, at designeren selv udlægger og forklarer intentionen i vand og aks og kryds og torne og andre symboler i hver enkelt messehagel.
Det havde løftet hele projektet, hvis kunstnerne havde turdet lade andre forholde sig til og perspektivere deres værker.
kultur@k.dk