Mesterlig roman bliver udråbt som klassiker

Bør kunstneren portrættere sin egen tid? Det spørgsmål bliver stillet midtvejs i Ali Smiths roman ”Sommer”, slutningen på hendes årstidskvartet, og hvis man spørger de danske aviser, er svaret et stort og skingrende ja

Mesterlig roman bliver udråbt som klassiker

Vi er i februar 2020. I Australien hærger voldsomme brande, i Kina har man opdaget en mystisk virus, og i Brighton i det sydlige England insisterer den 16-årige Sacha på, at kloden har problemer. Præcis som hendes familie, den kværulerende og kyniske lillebror, Robert, og hendes far, der har forladt hendes mor for at flytte sammen med sin unge kæreste i nabohuset.

Med ”Sommer” (på dansk ved Ninna Brenøe, udgivet på Gyldendal) afslutter skotske Ali Smith sin højt besungne årstidskvartet, der blev indledt med ”Efterår” i 2016, fortsatte med ”Vinter” i 2017 og blev fulgt op af "Forår" i 2018. Og hendes romanserie, der begyndte i nutiden med Brexit og lagde sig tæt op ad de aktuelle britiske begivenheder for at ende midt i en pandemi, er formentligt noget af det bedst anmeldte såvel herhjemme som i de mere 40 andre lande, hvor hun nu er udkommet.

”Gispende godt skrevet,” konkluderede Kristeligt Dagblad om ”Efterår”, ”veloplagt litterær originalitet”, mente Morgenavisen Jyllands-Posten om ”Vinter”, mens Berlingske fandt, at ”Forår” levererede ”en dybt original og nærmest uendelig historie om verden lige nu”.

Og det samme gør ”Sommer”, mener Merete Reinholdt, der giver seks stjerner ud af seks mulige i Berlingske og konstaterer, at der er stof til utallige læsninger, hvilket gør det litterære kunstværk, som romanen er, til en klassiker allerede ved sin udgivelse:

”Tiden har med andre ord hovedrollen i denne overvældende og overlegne roman, hvor svaret på, hvordan vi overlever, gennemlever og genoplever livet, er kunsten. Kunsten er den åndelige lim, der får alle dimensionerne til at hænge sammen. Det illustrerer Ali Smith dels i kraft af sit eget litterære kunstværk, der sofistikeret bevæger sig frem og tilbage i tid og forbinder både før og nu og sine fire bind indbyrdes, dels ved at trække kunsten ind i bogen og spænde handlingen omkring andres værker.”

Også i Kristeligt Dagblad er der fuldt hus fra Michael Bach Henriksen til den ”mesterlige” roman, der sammen med de tre andre bind skildrer populismens fremmarch, flygtningestrømme, klimadebat, Brexit og coronapandemien nærmest i de samme dage, som begivenhederne udfolder sig i virkeligheden:

”Resultatet er særegent, for handlingen i romanen er ingenlunde logisk fremadskridende i tid. Smith danser rundt i både tid og sted, lader sidehandlinger tage en begyndelse og så løbe ud i sandet, indtil tråden alligevel genoptages langt senere og blander personer fra forskellige bind.”

Og man kan sagtens, skriver han, læse de enkelte bind uafhængigt af hinanden, omend den samlede kvartet som kunstværk betragtet er mere værd end summen af de fire dele, fordi den ekstremt belæste Ali Smith lader kulturhistorien danne bund under hele værket og lader såvel Einsteins teorier som Shakespeares skuespil og Hannah Arendts filosofi være en integreret del af handlingen.

Der er flere anmeldere, der fremhæver, hvordan det politiske og det poetiske går hånd i hånd på smukkeste vis hos Ali Smith, men også hvordan fællesskab opstår mellem ellers vidt forskellige mennesker:

”For Smith er det vigtige at vise, fornemmer man, at ægte relationer kan opstå mellem ellers adskilte mennesker, og at den enkelte ikke er forsvarsløst offer i historiens kværn. Tilgivelse findes, håb findes. Og stor litteratur findes. Alt dette er ’Sommer’ i samklang med de øvrige romaner i kvartetten et vidnesbyrd om,” skriver Michael Bach Henriksen, mens Tonny Vorn i sin svært fornøjede anmeldelse i Information konstaterer:

”Bag rammefortællingerne gemmer sig godt nok billedet af en nation præget af skænderier, sociale spændinger og skrøbelige fællesskaber, ja, covid-19 har såmænd også sneget sig med i ’Sommer’, men Ali Smith synes at insistere på, at vi hører sammen, hvad enten vi ønsker det eller ej.”

Han noterer sig desuden, at hun jonglerer med sit tunge stof med en ”en forbløffende lethed og en ferm balance mellem vrede og humor”, samt at ”Ninna Brenøe har begået en smuk og sikker oversættelse af årstidskvartetten, der i sin helhed fremstår som et af de vægtigste og vigtigste britiske romanværker i mange år.”

Og det samme gør Lars Ole Sauerberg i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor der falder fem stjerner ud af seks mulige til en roman, der lykkeligvis ikke giver en social-politisk-realistisk 1:1-gengivelse af det offentlige liv, men derimod gennem individuelle perspektiver filtrerer de begivenheder, der danner et bagtæppe, som bare er der, men som man ikke tænker synderligt over, mens tingene foregår:

”Man kan læse Ali Smiths nu også på dansk afsluttede cykliske årstidstetralogi på to måder: enten som en slags puslespil, hvor det gælder om at få alle de forskellige brikker til at passe nøjagtigt, eller også simpelthen lade sig opsluge på den associative og fabulerende fantasis betingelser. Der er i hvert fald rigeligt til både hjerne og hjerte i, hvad der allerede nu må betegnes som et hovedværk i tidens litteratur.”

I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.