”Meter i sekundet” er egentlig ikke ret original. Men det er måden, den bliver fortalt på

Hella Joof har skabt sin hidtil bedste film med sin filmatisering af Stine Pilgaards ”Meter i sekundet”. Den swinger, den flyder, og den stråler af overskud

Det originale ligger ikke i fortællingen, men derimod i detaljerne i Helle Joofs filmatisering af forfatter Stine Pilgaards "Meter i sekundet".  Sofie Torp og Thomas Hwan spiller parret, der rykker københavnerrødderne op for at omplante dem til det jyske.
Det originale ligger ikke i fortællingen, men derimod i detaljerne i Helle Joofs filmatisering af forfatter Stine Pilgaards "Meter i sekundet". Sofie Torp og Thomas Hwan spiller parret, der rykker københavnerrødderne op for at omplante dem til det jyske. . Foto: Martin Dam Kristensen Martin Dam Kristensen.

Visse film stråler bare af overskud lige fra første billede, ord og lyd. Det er svært at sætte fingeren på, hvordan de stråler, eller hvor lyset kommer fra. Der er bare noget, der føles rigtigt. Noget, der swinger. Noget, der rammer en tone af harmoni mellem de forskellige dele af filmen: manuskriptet, skuespillet, instruktionen, musikken og så videre.

”Meter i sekundet” stråler af det overskud. Lige fra Sofie Torp, der spiller hovedrollen i filmen, har sunget et par strofer af en lejrbålssang, til filmen brat klipper til Torps figur i filmen, Marie, der går storsmilende gennem en natklub i slowmotion til lyden af 1970’er-soul. Der er ikke noget genialt udsagn i den sekvens. Den siger ikke noget dybt om samfundet eller noget. Men den virker. Den kommunikerer. Vi er indenfor i ”Meter i sekundets” univers.

Og så fortsætter filmen i øvrigt med at glide ubesværet gennem en historie, der ikke nødvendigvis sælger sig selv med den største overbevisning. Hør bare: Ærkekøbenhavneren Maries kæreste, digteren Rasmus, får et vikariat som lærer på en højskole i Jylland. Marie og deres lille dreng flytter med, og i de efterfølgende måneder kæmper Marie med at finde et fodfæste. At være til stede.

Foto: Martin Dam Kristensen.

Sådan en situation kender vi alle, hvis vi er flyttet, har skiftet skole, har fået nyt job, har fået ny kæreste, er på besøg hos svigerfamilien og så videre. At placere en københavnersnude i provinsen og få en håndfuld mere eller mindre oplagte grin ud af det, er et af de ældste tricks i den danske folkekomedie. Men lige fra begyndelsen er Stine Pilgaard, der har skrevet romanforlægget til ”Meter i sekundet”, leveringsdygtig i en lang række finurlige og lydefrit komiske øjeblikke. Jenny Lund Madsen og Ida Marie Rydén har skrevet et manuskript, der får Maries kvaler til at eskalere sindigt, elegant og uforceret. Og Hella Joof får dem omsat til filmøjeblikke, der flyder afsted med stor lethed.

Det er ikke indlysende nemt at skrive Anders Agger ind i filmen som ham, der "kan tale med alle mennesker", og derfor kan give Marie gode råd. Men det fungerer. Så ligetil som ingenting.

Det er heller ikke nødvendigvis nemt at få en person, der er håbløs til at køre i bil, til at blive til andet end gammeldags slapstick-komik med væltede vejskilte og den slags. Men det lykkes ”Meter i sekundet” at skabe et originalt forløb, hvor Marie først slider to kørelærere op, blandt andet fordi hun synes, der er så trygt i en rundkørsel, at hun ikke kan få sig selv til at forlade den. Og til sidst havner hun hos en sindig jysk kørelærer, der tørt konstaterer, at hun "ikke kører godt, men hun kører spændende". Hvilket siges med distinkt vestjysk dialekt. Og for at sætte prikken over i’et på det forløb, slår kørelæreren fast, at Marie rummer elementer fra "både flugtbilisten, nybegynderen og den senildemente."

Det er virkelig godt skrevet. Og temmelig godt spillet. Ganske enkelt.

Derudover præsenterer ”Meter i sekundet” en håndfuld skarpt skårne bipersoner, der glider ubesværet ud og ind af Maries kvaler med eksistensen. For eksempel hendes og Rasmus’ knap et-årige dreng, der bare hedder Muh!, fordi han ikke siger andet. Eller Lotte Andersen som den forfjamskede højskoleforstander, der ikke kender til situationsfornemmelse. Eller Rikke Bildes verdensfjerne keramiklærer Githa, der ser ud, som om hun er et koncentrat af hele verdens verdensfjerne keramiklærere.

Der er ikke noget genialt og knap nok noget originalt ved historien om Marie, der ikke lige kan finde sig selv i Jylland. Det originale ligger i stedet i detaljerne. Hele vejen gennem ”Meter i sekundet” er der et virkelig skarpt blik for de komiske muligheder, der gemmer sig i et lille samfund omkring en højskole, en lokalavis, en købmand og en køreskole. Og det bliver afleveret overlegent, præcist og elegant.

Foto: Martin Dam Kristensen.

Meter i sekundet. Instruktion: Hella Joof. Manus: Jenny Lund Madsen og Ida Maria Rydén. Kamera: Kim Høgh. 107 minutter. Danmark 2023. Premiere i dag, 2. februar i biografer over hele landet.