I folkeskolen var jeg et helt andet sted end i litteraturen, og jeg læste kun, hvis vores lærer tvang os til det.
Senere gik jeg så på Teknisk Gymnasium, hvor det ikke ligefrem vrimlede med boglige typer, og man hyler jo med de ulve, man er iblandt. Men en dag satte vores dansklærer os til at læse Milan Kunderas bog ”Tilværelsens ulidelige lethed”, og selvom de andre ikke lod sig begejstre, så var jeg virkelig vild med den. Jeg sagde det ikke til nogen, men det var første gang, jeg tænkte, at det virkelig kan være en stor oplevelse at læse.
For tiden læser jeg ”Kongens Fald” af Johannes V. Jensen, som jeg to gange tidligere har forsøgt at komme igennem. Men her tredje gang lykkedes det, og jeg er virkelig blevet fascineret af figurerne, som foretager nogle helt igennem horrible valg, og af, at deres historier er rørt sammen med historiske begivenheder.
Derudover er den utroligt detaljerig og fyldt med vulgære og svulstige skildringer, og med alderen er jeg generelt blevet bedre til at svælge i alle de utrolige beskrivelser, der er i mange bøger. Det samme har jeg oplevet i Hemingways litteratur, som er helt fantastisk. Men han har også vildt lange passager om mad og vin, hvor jeg kan mærke, at min koncentration begynder at skøjte en smule. Jeg har generelt et behov for, at der er en vis form for fremdrift i de bøger, jeg læser. Selvom jeg af og til læser krimier, så bryder jeg mig heller ikke om, hvis præmissen er givet på forhånd. Jeg skal overraskes, og det bliver jeg i mange former for litteratur.
Jeg har også læst en del biografier, og for nylig læste jeg Ole Sønnichsens Dirch Passer-biografi. Jeg tænkte, at jeg måtte kunne lære noget af den måde, som han brugte og misbrugte sig selv på. I det hele taget er biografier interessante, fordi de kan indeholde værktøjer, som man kan bruge i sit eget liv.
Min læsehistorik er virkelig et stort kludetæppe. Engang stødte jeg på Klaus Larsens ”Dødens Teater” i et Ud & Se-magasin, som er en bog om tiden før den moderne lægevidenskab. Den fik jeg fingrene i, og selvom den er fyldt med fagligt tunge detaljer, så endte den med at være ret sjov læsning.
Jeg finder ofte roen til at læse, når jeg er på farten. Hvis jeg er i bil, sætter jeg også nogle gange en lydbog på, selvom jeg nu mest er til fysiske bøger. Men hovedsageligt læser jeg derhjemme og i sengen, når børnene er blevet puttet, og der generelt er faldet ro over land.