Midt i billedet landede en engel

Hans Tyrrestrup, billedkunstner og digter, har studeret fugle i Rom i kunst og virkelighed - med et sideblik til englene. Det er der kommet en spændende udstilling ud af, som i øjeblikket vises på Varde Museum

"Roma Luce", hvor englen - eller englene - anes omtrent midt i billedet og skaber sammenhæng mellem Roms silhuet med kuppel og pinjer til højre og de løst definerede flagrende fugle til venstre.
"Roma Luce", hvor englen - eller englene - anes omtrent midt i billedet og skaber sammenhæng mellem Roms silhuet med kuppel og pinjer til højre og de løst definerede flagrende fugle til venstre. . Foto: Jesper Kristensen.

"Englen er billedet på længslen efter forbindelse."

Det var tesen, billedkunstneren og digteren Hans Tyrrestrup på et tidspunkt satte sig for at undersøge og underbygge, mens han var i Rom. Egentlig var han her for at udforske "Roms fugle i kunst og virkelighed", et kunstnerisk projekt, han havde sat op for sig selv, og som havde givet ham legat til tre måneders ophold på Det Danske Akademi for Videnskab og Kunst i Rom i 2008. Det var altså fugle, det drejede sig om, men englene sneg sig hurtigt ind.

LÆS OGSÅ: Nye rum gør kunsten religiøs

Engle har man som bekendt også en del af i kunsten, og da ikke mindst i Rom, og da de – ligesom fuglene – har vinger, er der i Hans Tyrrestrups verden her en klar forbindelse.

For som en tankerække, hvor en ny tanke fører den foregående ud i nye sammenhænge, transformeres motiverne i Tyrrestrups billeder, efterhånden som den kunstneriske proces skrider frem: fugle, kvinder, fuglekvinder, fuglevinger, englevinger, fugle, pinjer, pinjefugle. Roms pinjer i grøn silhuet, der forvandles til en palet, og begge dele er med på en stor triptykon, han har malet til Campus Varde – et nyt uddannelsesmiljø med handelsskole, gymnasium mv., som åbner senere på året.

Her er elementer fra Rom, men det treleddede billede er malet derhjemme i landsbyen Thorstrup ved Varde, hvor denne "landsbyens globetrotter", som Tyrrestrup er blevet kaldt med et dækkende udtryk, har det ene af sine atelierer. Det andet er i Frankrig.

Lige nu udstiller han på Broadway i New York, og det lyder af meget – og også mere, end det er, understreger han med vestjysk beskedenhed. For det er kun et enkelt lille billede, det drejer sig om, men det er alligevel med til at understrege Tyrrestrups internationale kontekst og udsyn fra landsbyen og kirketårnet i Thorstrup, som han bor lige ved siden af, og som er et af hans faste kunstneriske pejlemærker.

Tårnet, kirketårnet, symbolet på forbindelsen mellem himmel og jord. Sådan ligesom englene eller den engel – det er op til beskueren selv at afgøre, om der er en eller flere – der pludselig en dag landede på hans store lærred under arbejdet med "Roma Luce" (Roms lys), som blev det største kunstneriske udbytte af opholdet i Rom.

Billedet måler fire gange to meter, og om dette værk centrerer udstillingen "Palettens Pinjefugl" sig, for de tre måneder i Rom er blevet til en udstilling på Varde Museum med tilhørende bog. Tilsammen kortlægger bog og udstilling hele den proces, der ligger bag, når Hans Tyrrestrup arbejder som kunstner. På en af bogens sidste sider ser man et fotografi, hvor han står ved et bord, der flyder med papirer med skitser og udkast, og det er altsammen med på udstillingen. Fra den mindste lille papirlap med prøvende farvestrøg og flagrende blyantsstreger frem til "Roma Luce".

Hans Tyrrestrup, 66 år, er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt idræt og debuterede som 20-årig som billedkunstner. Fra 1972 og frem til 1994 arbejdede han som adjunkt på Varde Gymnasium. Foruden sine billeder skriver han digte og har gennem årene udgivet en række digtsamlinger og bøger med billeder og korte tekster. Med et ben i hver lejr er han sig bevidst om modsætningen mellem eksakt naturvidenskab, og fantasiens flagrende poesi og har samtidig en idé om at forbinde de to tilsyneladende så uforenelige parter. For livet kan hverken undvære det ene eller det andet, mener han.

Denne sammensmeltning af fantasi, poesi og naturvidenskab ligger til grund for hans arbejde som kunstner. Bag de tilsyneladene tilfældige penselsstrøg og det levende, men ordnede kaos på hans billeder, hvor rytme, farve og genkendelige og abstrakte elementer blander sig og forenes som i et musikstykke, ligger nøgterne studier, forsøg, overvejelser og tanker. Som – nu i forbindelse med Rom-projektet – anatomiske studier af fuglevinger og overvejelserne i den udredning omkring tesen om englen som "billedet på længslen efter forbindelse", der kan læses i bogen.

Her forsøger den naturvidenskabelige Tyrrestrup i samarbejde med kunstnerens poetiske og religiøse gemyt at tænke sig frem til englens åndelige og fysiske – såvidt en engel nu kan manifestere sig fysisk – substans. På samme måde som når han maler sig frem til sine endelige motiver.

Udredningen ender i konklusionen, at "et penselstrøg kan være en engel".

Englen som antydning, som den himmelske budbringer i al sin magt og skrøbelige uhåndgribelighed. For som i Bibelen er englen der pludselig med sit "Frygt ikke", og øjeblikket efter forsvundet igen.

At det i første omgang var fuglene, der bragte Tyrrestrup til Rom, hænger sammen med hans optagethed af den etruskiske kunst, han mødte første gang i Rom tilbage i 1980'erne. Den etruskiske kultur havde sin storhedstid i Rom og de mellemitalienske bystater i perioden 550-475 før vor tid, og her spillede fuglene en stor rolle. Etruskernes augurer – præster og embedsmænd – tog varsler af fuglene, og de fløj ind i Hans Tyrrestrups motivverden, efter at han havde mødt dem i gravkamrene i oldtidsbyerne Tarquinia og Cerveteri ved Rom.

Og som etruskernes fugle fløj englen – eller englene – ind og landede midt i "Roma Luce", og det skete lige netop, da Hans Tyrrestrups store billede var ved at knække over i to halvdele: Da han til sin fortvivlelse opdagede, at han i stedet for et billede med fuglene i Rom, som var meningen, i virkeligheden havde malet to billeder, et i hver sin ende af det store lærred. Det ene med fugle, men uden Rom. Det andet med indtryk af Rom, men uden fugle.

"Jeg var lige ved at skære lærredet over i to halvdele, for de to billeder havde jo ikke noget med hinanden at gøre. Der var ingen sammenhæng," fortæller han.

Men så landede englen i mellemrummet, som et omrids af lys med en vinge beskyttende bredt ud over pavens evige stad. Eller mere jordnært: Da omridset af engleskikkelsen trådte frem for kunstnerens blik i mellemrummet mellem de to billeder – Rom og fuglene – kom forløsningen, som forenede dem til ét sammenhængende kunstværk.

For englen er måske ikke blot sendebud, men kan måske også defineres som "en poesi, der forbinder naturvidenskab, religion, mytologi og kunst?". – og dermed skaber sammenhæng i det adskilte og splittede, så der bliver mening og dybde og dimension i tilværelsen.

Sådan som Hans Tyrrestrup stiller spørgsmålet i sin romerske kredsen omkring fugle og engle i kunst og virkelighed.

steens@k.dk

Palettens Pinjefugl – fra Rom til Campus Varde, særudstilling og bog, Varde Museum. Udstillingen kan ses frem til den 31. juli.

Hans Tyrrestrup ville udforske "Roms fugle i kunst og virkelighed", men hurtigt kom englene til.
Hans Tyrrestrup ville udforske "Roms fugle i kunst og virkelighed", men hurtigt kom englene til. Foto: Jesper Kristensen.