Naja Marie Aidt: Min afdøde søns ting er min største skat

Den største synd er for forfatteren Naja Marie Aidt nærighed

Forfatter Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen ”Så længe jeg er ung” og har siden skrevet i alle genrer og er en af de mest læste og roste forfattere i sin generation. Sidste år udgav hun bogen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”. Men undertitlen ”Carls bog” er bogen dedikeret sønnen Carl Emil, som på tragisk vis døde i 2015.
Forfatter Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen ”Så længe jeg er ung” og har siden skrevet i alle genrer og er en af de mest læste og roste forfattere i sin generation. Sidste år udgav hun bogen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”. Men undertitlen ”Carls bog” er bogen dedikeret sønnen Carl Emil, som på tragisk vis døde i 2015. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Hvad er lykke?

Kærlighed og fred.

Hvad er en god gerning?

Alt, der hjælper andre.

Hvad sårer dig mest?

Løgne og svigt.

Hvad er den største synd?

Nærighed, for med den følger ikke at være generøs, ikke at ville dele, ikke at være stor i slaget, ikke at ville give.

Hvad kan du ikke undvære?

Venskab og kærlighed. Tryghed og latter.

Hvad er meningen med livet?

At leve og elske og at gøre nytte, mens vi er her.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

At være sammen med dem, jeg holder af. At gå lange ture, skrive og læse. At tænke og drømme og le.

Hvordan vil du gerne huskes?

Som et ordentligt menneske og en god ven.

Hvad er du bange for?

Magtbegær, ulighed, undertrykkelse, krig og enhver opløsning af demokratier.

Hvem er dit livs største kærlighed?

Den mand, jeg er gift med.

Hvad tror du på?

Livet i alle dets former.

De viseste ord?

Der findes så mange vise ord, at jeg ikke kan vælge.

Hvad fortryder du mest?

Måske, at jeg ikke fik en uddannelse. Og når jeg har såret andre.

Hvad er den største dyd?

Empati og medfølelse. Og venlighed

Hvilken genstand er din største skat?

Min afdøde søns få ting. Hans tegninger og noter. Den hårlok, jeg har fra ham.

Hvordan vil du gerne dø?

Hurtigt og smertefrit.

Hvad er din største bedrift?

Mine børn og de bøger, jeg har skrevet.

Hvad overvejer du for tiden?

Hvordan jeg kan skrive en ny bog.

Hvem beundrer du?

Alle de kvinder, der har kæmpet for ligestilling gennem tiden og stadig gør det. Og Marguerite Duras.

Hvad vil du være bedre til?

Ikke at være så distræt.