Prøv avisen

Mindfulness vinder frem på kunstmuseer

Mindfulness-arrangementer er blevet populære på amerikanske kunstmuseer. Enkelte danske museer har søsat initiativer, der kombinerer kunst med eksempelvis yoga og refleksion. Blandt dem er ARoS i Aarhus, der i de seneste år har tilbudt yoga på tagterrassen. – Foto: ARoS

Yoga og meditation er en voksende tendens på amerikanske kunstmuseer. Initiativerne er et publikumshit, men også genstand for kritik. Også i Danmark vinder tendensen frem

Mindfulness har fået plads i samlingen på mange amerikanske kunstmuseer, der nu tilbyder de besøgende særlige initiativer fokuseret på yoga, meditation og refleksion.

I New York har byens føren-de museum for moderne kunst, The Museum of Modern Art, MoMA, eksempelvis indført månedlige ”Quiet Mornings” (stille morgener), hvor dørene åbnes tidligt for besøgende, der kan opleve værker af kunstnere som Marc Chagall, Agnes Martin og Mark Rothko i en rolig, mobiltelefonfri atmosfære efterfulgt af en timelang fælles meditationsseance.

The Rubin Museum of Art i New York tilbyder ugentlige ”mindful meditation”-seancer, og The Brooklyn Museum i samme by var i sidste måned vært for en udsolgt ”kunst og yoga”-seance sponseret af sportsfirmaet Adidas.

I en anden stor museumsby, Los Angeles, er toneangivende institutioner som Los Angeles County Museum of Art, LACMA, og The Hammer Museum, der er kendt for sin nytænkende tilgang til kunst og kultur, med på bølgen.

Og mindfulness er ikke kun en trend i de førende amerikanske museumsbyer. Yoga og meditation er også på dagsordenen på museer som Denver Art Museum i Denver, Colorado, the Children’s Museum of Green Bay i Wisconsin, Figge Art Museum i Davenport i Iowa og The Institute of Contemporary Art i Philadelphia i Pennsylvania.

Meditation og kunst er en oplagt kombination, forklarer Alicia Vogl Saenz, der er ledende programkoordinator på LACMA i Los Angeles.

”Kunstmuseer er ideelle rum til at hjælpe os til at standse op, reflektere og knytte forbindelse til os selv og hinanden. Vi har erfaret, at mindfulness og meditation i meget høj grad forstærker oplevelsen af kunstværkerne for dem, der deltager i vores meditationsinitiativer. Vi hører fra deltagerne, at meditation får dem til at se og føle kunstværkerne anderledes og dybere – selv når det gælder værker, som de kendte godt i forvejen,” siger hun.

Boon Hui Tan, der er direktør for museet The Asia Society i New York, hvis publikumstilbud inkluderer meditationskurser, er enig.

”Museer er et af de meget få sekulære rum, som besøgende træder ind i med et bevidst valg om at sænke farten og at absorbere deres omgivelser. Så det er meget naturligt at meditere i et museum,” siger han til nyhedsbureauet AP.

På LACMA er alle pladser til de to faste meditationsprogrammer ”Mindful Mondays” (mandage med mindfulness) og ”Meditation and Art” (meditation og kunst) næsten altid optaget. Det viser, at de opfylder et samfundsmæssigt behov, siger Alicia Vogl Saenz.

”Meditationsprogrammerne tackler det moderne menneskes trang til at afkoble fra en verden, der er i hurtig bevægelse og kan forekomme uoverkommelig. De afhjælper også vores behov som mennesker for at have meningsfyldte interaktioner med os selv, med andre mennesker og med kunstværker,” siger hun.

Den nye mindfulness-trend i den amerikanske kunstmuseumsverden har dog også fået kritikere på banen. Blandt dem er skribenten og kulturkritikeren Michael Friedrich, der i et essay i onlinemediet The Baffler indvender, at museerne ofte synes blot at hægte sig på mindfulness-bølgen uden for alvor at forsøge at skabe en forbindelse til kunstværkerne.

”Jeg mener bestemt, at meditation og mindfulness kan høre hjemme på et kunstmuseum. Det kan hjælpe os med at se kunstværker i et nyt lys og til at knytte forbindelser til andre mennesker. Men jeg oplever, at det i mange tilfælde fortrinsvis er en øvelse i livsstilsbranding, der handler om museets image og besøgstal snarere end om at give kunsten en ny betydning,” siger han.

Museerne bidrager ved deres tilgang til mindfulness til den forfladigelse af begrebet, som generelt er fundet sted i takt med dets udbredelse i den vestlige verden, mener Michael Friedrich. Han påpeger, at flere af kunstmuseerne markedsfører deres mindfulness-tilbud som en hurtig kur mod stress og jag. Tilbuddene på The Hammer Museum i Los Angeles og the Institute of Contemporary Art i Philadelphia er eksempelvis ifølge institutionerne selv designet til at passe ind i folks frokostpause.

”Mindfulness er revet ud af sin oprindelige sammenhæng. Wellness-kulturen ser bort fra de åndelige principper, som meditationsformen er bygget på, og gør det i stedet til et værktøj til at håndtere stress og angst. Den tilgang skøjter hen over de strukturelle problemer i vores samfund og i vores arbejdskultur, der skaber disse dårligdomme, og forstærker idéen om, at individet selv er ansvarlig for at undgå stress og bekymring – og at det i øvrigt lige kan klares i frokostpausen, eller inden arbejdsdagen begynder,” siger han.

De danske kunstmuseer har endnu ikke taget mindfulness-tendensen til sig i samme grad som deres amerikanske modparter, men enkelte museer har søsat initiativer, der kombinerer kunst med eksempelvis yoga og refleksion. Blandt dem er ARoS i Aarhus, der i de seneste år har tilbudt yoga på tagterrassen under den dansk-islandske kunstner Olafur Eliassons store, farverige kunstværk ”Your rainbow panorama”. ARoS melder, at initiativet har været en stor publikumsucces og fortsætter i år.