Mine forældres bogreoler har været med til at forme mig som menneske

Bøger påvirker én og skubber i en ny retning, siger sognepræst og forfatter Poul Joachim Stender. Han er aktuel med bogen ”Vil du være rask – 40 indbydelser til at turde leve livet”

Hvis der er noget, der har været med til at forme mig, er det mine forældres bogreoler, siger Joachim Stender.
Hvis der er noget, der har været med til at forme mig, er det mine forældres bogreoler, siger Joachim Stender. Foto: Berlingske.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Det er den israelske forfatter Ari Shavits bog ”Det forjættede land”, der handler om Israel. Han fortæller om den kolossale indsats, Israel har gjort for at skabe et land, og om de store omkostninger, det havde for dem, der boede der i forvejen. Han inddrager også sine forældre og sine bedsteforældres historie. Det er en stærk bog, som rørte mig meget.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Der er rigtig mange bøger, der har gjort stort indtryk. Det kan sammenlignes med det at møde andre mennesker – de påvirker én og skubber én i en ny retning. Der har været bøger som ”Helten” af Harald Kidde. Da jeg læste den, var jeg dybt betaget af, at en dansker kunne skrive så stort og mærkeligt, nærmest ligesom Dostojevskij. Også Jan Kjærstads triologi ”Forføreren”, ”Erobreren” og ”Opdageren” gjorde stort indtryk. Bøgerne beskriver blandt andet, at vi altid er på vej til at blive til noget andet, end det vi er nu, at vi har mange lag. Salman Rushdies ”Midnatsbørn” er også en utrolig dyb og spændende bog. Jeg kan godt lide at læse digte, også dem, som jeg ikke helt kan finde til bunds i. Det føles, ligesom når jeg står og kigger op på stjernehimlen og føler mig meget lille.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Jeg vil gerne anbefale Shakespeare Festivalen på Kronborg, der finder sted fra juni til august i anledning af William Shakespeares 400-årsfødselsdag. Her finder mange forskellige teaterarrangementer sted. Min søn Benjamin, der er skuespiller, skal spille Hamlet deroppe.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Hvis der er noget, der har været med til at forme mig, er det mine forældres bogreoler. De havde et stort bibliotek, og her læste jeg virkelig meget, fra jeg var syv-otte år. Jeg læste for eksempel hele Dansklærerforeningens klasssikerserie, Herman Hesse, Strindberg, Ibsen, Pontoppidan og biografier, som min mor var meget optaget af. Jeg tilbragte virkelig meget tid der i min ungdom.

Hvilken koncert har du senest været til?

Jeg går faktisk aldrig til koncert. Kun i mine egne kirker for at støtte menighedsrådets initiativer, men de småkeder mig altid. For nogle år siden tog min kone mig med til koncert med violinisten Anne Sophie Mutter. Hun var meget smuk, havde bare skuldre og en nedringet kjole på, så det var jeg ret optaget af. Jeg kan faktisk godt lide heavy rock – Alice Cooper og den slags, men jeg har heller aldrig været til en rockkoncert. Jeg er i virkeligheden ikke særlig musikalsk.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Det gør den enorme visdom, poesi og livserfaring, der findes i Grundtvigs, Brorsons og Kingos salmer. Der er ikke ret mange i dag, der kender vores salmers skønhed og poesi. Der er så sindsygt mange fordomme om salmer. De bliver automatisk betragtet som kedelige og fromme og noget, som de hellige synger i kirker.

Selv kloge mennesker kan have den fordom. Tænk, hvis man for eksempel på Kronborg eller til Roskilde Festivalen kunne fremsige eller synge salmerne, for de rummer jo noget virkeligt klogt om menneskelivet og videregiver nogle erfaringer, som vi alle har oplevet på krop og sjæl.

Måske skulle man udgive salmerne under pseudonym.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Hvis man regner sport for kultur, så siger sport mig ikke en døjt. Jeg synes, det er kedeligt at se en flok svedige mænd løbe rundt på en fodboldbane. Når der er landskamp, kan jeg dog godt blive grebet af den begejstring, der er omkring det.