Minsandten om der ikke også er kvindelige arkitekter

Nye udstillinger i Rom og København fortæller om kvindelige arkitekters historie og fokuserer på behovet for kvinders økonomiske uafhængighed

Nogle begræd Dansk Arkitektur Centers flytning fra de gamle og hyggelige lokaler i Gl. Dok på Christianshavn. Men der er ingen tvivl om, at arkitekturinstituttet har fået langt bedre udstillingsforhold i BLOX ved Københavns Havn. Her er et udsnit 
af den nyåbnede udstilling om kvindelige arkitekter.
Nogle begræd Dansk Arkitektur Centers flytning fra de gamle og hyggelige lokaler i Gl. Dok på Christianshavn. Men der er ingen tvivl om, at arkitekturinstituttet har fået langt bedre udstillingsforhold i BLOX ved Københavns Havn. Her er et udsnit af den nyåbnede udstilling om kvindelige arkitekter. . Foto: Pressefotos/Laura Stamer.

Dansk Arkitektur Centers nye udstilling består af en jordbunden og faktuel del - og en mere luftig og kunstnerisk sektion. Og selvfølgelig er der en sammenhæng mellem de to afdelinger, ligesom der er mellem fortid og nutid.

Udstillingen fortæller om kvindelige arkitekter, der ligesom for eksempel kvindelige billedkunstnere har en tendens til at blive overset og glemt i forhold til deres mandlige, måske mere frembusende kolleger. Kikker man tilbage på det foregående århundrede, er det vanskeligere at få øje på de kvindelige arkitekter i skyggen af de mandlige fyrtårne, som nu for eksempel Arne Jacobsen (1902-71), der angiveligt havde en eminent sans for pressens betydning i markedsføringen af sig selv. Hvor mange kvindelige arkitekter i hans generation ringede for eksempel til dagbladene hver uge? Næppe mange. Næppe heller i dag.