Mislykkede missionærer, kristen kontemplation og pillerus: Nyt norsk forfatterkuld skriver om tro og eksistens

En række nye norske forfatterskaber tager livtag med troen og eksistensen og udfordrer kæmperne i det rige litterære landskab mod nord. Kristeligt Dagblad præsenterer her en række lovende nye navne

Fotos: Kristin Lugg, Merete Haseth, Fredrik Imislund, Oda Derby.
Fotos: Kristin Lugg, Merete Haseth, Fredrik Imislund, Oda Derby. .

Casper André Lugg

Casper André Lugg (født 1985) skriver minimalistiske digte om bøn og kristen kontemplation, men på en forfriskende patosfri måde. Han har udgivet fem digtsamlinger i Norge siden debuten ”Lite rekviem” (2011), heriblandt ”Dagene er som gress” (2015), for hvilken han modtog den norske boghandlerforenings forfatterstipendium. Han er også ivrig amatørbager og medforfatter til en bog om at bage surdejsbrød. Casper André Luggs seneste ”Mariabiotopene” (2020) kom i februar og blev blandt andet rost i avisen Vårt Land for at være ”poetisk frigørende” og vise kreativ udvikling i forfatterskabet. På dansk udkom i maj den naturlyriske digtsamling ”Tilgiv det virkeliges blomstring” i oversættelse ved Andreas Vermehren Holm på forlaget Virkelig.

Maria Kjos Fonn

Maria Kjos Fonn (født 1990) er allerede veletableret i det litterære landskab i Norge. Hun har i sit forfatterskab dyrket at beskrive rusen og er blevet vældigt rost for sin seneste ”Heroin chic”, der udkom her i efteråret. Hun debuterede i 2014 med novellesamlingen ”Dette har jeg aldri fortalt til noen”. På dansk udkom i 2019 romanen ”Kinderwhore” på forlaget Turbine om en mor med et heftigt pillemisbrug og den særlige form for fraværenhed, der følger deraf. ”Mange har skrevet godt om, at det er forbandet at være ung, men få har gjort det så godt som Maria Kjos Fonn,” lød anmeldelsen i den norske avis VG. Hun har allerede modtaget en lang række priser og blev i 2018 nomineret til Norges største bogpris, Brageprisen.

Ingrid Storholmen

Ingrid Storholmen (født 1976) har udgivet en række digtsamlinger og roses af blandt andre Jon Fosse. Storholmen er tidligere litteraturredaktør på avisen Morgenbladet og universitetsuddannet litterat. Debuterede allerede i 2001 med ”Krypskyttarloven”. Her i efteråret udkom hendes seneste værk – en roman om en mislykket og kuet missionær, ”Støvberar”, der af avisen Vårt Land blev rost for at være ”et fint og troværdigt portræt af en missionær, hvis tankesæt er i gang med at forældes” og for at have psykologisk dybde, når Storholmen lægger sproget i romanen tæt op ad jargonen i missionærmiljøet. Avisen mener dog også, at Ingrid Storholmens beskrivelser af miljøet af og til tipper til den stereotype side.

Helene Imislund

Helene Imislund (født 1984) debuterede i 2018 med digtsamlingen ”Spredte døtre” og er aktuel med novellesamlingen ”Alle tings kjerne”. Her følger man en række almindelige skikkelser, der undertiden kommer ud for noget let absurd, eller får perspektivet på det vante justeret. Imislind er uddannet jurist og bor i Oslo, og har læst på Syddansk Universitet (forfatteren taler både flydende dansk og norsk og tysk). Hun er optaget af forholdet mellem fiktion og virkelighed og har i et interview udtalt: ”Jeg er interesseret i, hvordan den såkaldte virkelighed består af et fletværk af fiktioner.” Skriver i øjeblikket på sin første roman.