Peter Brandes: Mit bibliotek er mit beskyttelsesrum

Kunstneren Peter Brandes har et særligt forhold til både ”Odysseen” og ”Ulysses”, som på hver deres måde har givet ham lyst til at samle på bøger

Peter Brandes har omkring 30.000 bøger i sin bogsamling, og det kan ses i hjemmet i Vestsjælland. –
Peter Brandes har omkring 30.000 bøger i sin bogsamling, og det kan ses i hjemmet i Vestsjælland. – . Foto: Kurt Rodahl Hoppe.

Billedkunstneren Peter Brandes har aldrig haft en computer. Til gengæld ejer han omkring 30.000 bøger. Og fortællingen bag bogsamlingen har rødder i en fascinerende familiehistorie, fortæller han.

”Min farfar blev født i byen Chernovitz, dengang i den østligste del af det østrig-ungarske rige, sidenhen Rumænien og i dag Moldavien. Her taltes jiddisch, hebraisk, tysk og rumænsk. Som militærnægter blev min farfar statsløs, tog til Schweiz, og min far fødtes i Bern i 1905. Siden kom den jødiske familie til Zürich, og i 1914 møder min farfar, der var litteraturkender, James Joyce, i Café Mercur, et mødested for kunstnere i Zürich. Joyce var narkoman med ord, og da han i caféen blev bekendt med min farfar og min dengang unge far begyndte en dialog omkring bestemte rumænske vendinger. Den sprogefterforskning mellem de to fortsatte de følgende onsdage, og min far fortalte mig som barn om den nærsynede digter, der på det tidspunkt var i gang med at skrive notater op til en af verdenslitteraturhistoriens mest fascinerende bøger. Siden flyttede min familie efter Første Verdenskrig til Leipzig, og min far bestilte fra Shakespeare and Company i Paris førsteudgaven af ’Ulysses’. Sådan begyndte min far at samle på bøger, men under en flugt fra nazisterne til Paris mistede min far sine bøger – også en så væsentlig bog som en skitsebog af Paul Klee, som han kendte fra Bauhaus. Fra 1936 boede min far i Danmark.”

Peter Brandes voksede op med den historie.

”Som barn spillede Joyce og hans tabte førsteudgave en vigtig rolle i mit og min fars liv. Jeg lærte tidligt gennem ham en genial forfatter at kende, og jeg følte, at det bogtab havde gjort min far ked af det. Men han sagde altid, at livet er særdeles mere værd end at eje en genstand. Det mente han også. Det mener jeg også,” siger Peter Brandes, der som student selv begyndte at samle på bøger, når der var mulighed for det.

”Hvad min far ikke opnåede, har jeg opnået. Er min bogsamling en patologisk lyst til at udfylde et hul, som opstod i min fars liv? Måske. Under min hustru Maja Lisa Engelhardts udstilling i New York for en god måneds tid siden var hun så betænksom at købe en sjælden førsteudgave af James Joyce til mig. En ring blev sluttet.”

Sådan har både kærlighed og verdenskrige ført til Peter Brandes’ møde med verdenslitteratur, men i dag bruger han stadig en krigsmetafor til at forklare, hvad bøger betyder for ham.

”Under krigen byggedes beskyttelsesrum, når bomberne faldt i Berlin og London. Man søgte tilflugt for at redde sig. Jeg føler ikke, bomber falder om ørerne på mig, men jeg føler, at en fordummende kultur dybt præget af materialisme og mangel på udsyn og visioner falder omkring os. Og jeg er taknemmelig for at betragte vores biblioteker som beskyttelsesrum mod dumhed,” siger Peter Brandes, der også selv har skabt mange smukke bøger i tidens løb.

”Min glæde ved bøger er udvidet ved, at jeg har haft mulighed for at illustrere bøger af så forskellige digtere som Ekelöf, Celan, Joyce, Sofokles, Sappho, Aeskylus, Grotrian samt oldtidsagaerne og ikke mindst Homers ’Iliaden’ og ’Odysseen’. Den sidste bog vandt jeg i en tegnekonkurrence som 11-årig i en fordanskning af Morten Pontoppidan med fremragende tegninger af Niels Skovgaard. Den bog blev begyndelsen på min rejse med ’Odysseen’ og ’Ulysses’.”