Mobiltelefonen fylder 50 år. Telefonen er tre gange så gammel

Allerede for 100 år siden var det forholdsvis almindeligt at have en telefon i hjemmet, men det er først i den allerseneste tid, at Danmark har fået flere telefonabonnenter end indbyggere

Steve Jobs fra Apple præsenterer her iPhone 4 i 2010. På dette tidspunkt havde hans firma erobret verdensmarkedet for telefoner.
Steve Jobs fra Apple præsenterer her iPhone 4 i 2010. På dette tidspunkt havde hans firma erobret verdensmarkedet for telefoner. Foto: Robert Galbraith/Reuters/Ritzau Scanpix.

For 50 år siden gik en ingeniør ved navn Martin Cooper i den amerikanske storby Chicago og puslede med et elektronisk apparat, han forestillede sig kunne blive helt populært. Cooper havde tidligere hjulpet politiet i Chicago med et håndholdt politiradio-system, og nu arbejdede han for firmaet Motorola med at udvikle en telefon, som ikke behøvede en ledning.

Helt præcis den 3. april 1973 foretog Cooper det, der er blevet anerkendt som verdens første mobiltelefonopkald med sin nyopfundne telefon kaldet DynaTAC, til en af sine kolleger hos Motorola. Og selvom teknologien var så ny, at der skulle gå yderligere 10 år, før en mobiltelefon blev en vare for almindelige forbrugere, så var verden forandret for altid.

"Inden mobiltelefonerne kom, var en telefon et apparat, der var fælles i familien. Når den ringede, tog man den og sagde: 'Hos familien Hansen'. Og når jeg som barn var henne hos en kammerat, kunne jeg ikke lige meddele dem derhjemme, hvor jeg var, og hvornår jeg kom hjem. I dag er der flere registrerede mobiltelefoner i Danmark, end der er borgere, og i dag ved forældre altid, hvor deres børn befinder sig," siger Jane Mylenberg.

Alexander Graham Bell fra USA var muligvis ikke den første til at opfinde en telefon, men det var ham, der i 1876 løb med patentet og berømmelsen. Billedet er fra 1892 og viser Bell åbne den første langdistancetelefonlinje mellem byerne New York og Chicago.
Alexander Graham Bell fra USA var muligvis ikke den første til at opfinde en telefon, men det var ham, der i 1876 løb med patentet og berømmelsen. Billedet er fra 1892 og viser Bell åbne den første langdistancetelefonlinje mellem byerne New York og Chicago. Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix.

Hun er direktør på Enigma – museum for post, tele og kommunikation, som genåbner som et helt nyt museum i København den 25. februar. Blandt andet med udstillingen "Teleportalen", hvor børn går på opdagelse i mobiltelefonens univers, og "Idéer der forbinder os", der tager publikum hele vejen gennem kommunikationens historie fra postvæsenet blev indført i 1624 og forbi et andet vigtigt årstal, da Danmark i 1881 fik sine første 22 telefonabonnenter.

"De første telefoner kom til at stå på kontorer hos meget betydningsfulde mennesker, men snart bevægede apparaterne sig fra kontorer og ind i de private hjems herreværelser og dagligstuer, og Danmark havde allerede fået 57 forskellige private telefonselskaber, inden telefoni i 1897 blev en statslig koncession, som blev delt i 11 regionale selskaber," fortæller Jane Mylenberg.

Tyrannisk og uundværlig

Flere opfindere leverede deres bidrag til udviklingen af telefonen, men det var amerikaneren Alexander Graham Bell, som i 1876 løb med patentet. I 1894 var han med til at indføre langdistancesamtaler, og teknologien bredte sig derefter i hele verden, først langsomt, men så tog udviklingen fart.

Et tidligt vidnesbyrd om, at telefonen var slået an, er Emma Gads berømte bog om borgerlige normer, "Takt og tone" fra 1918, hvor fru Gad forsøger at opdrage til gode manerer i omgangen med den nye kommunikationsform, som hun betegnede som "et tyrannisk, men dog uundværligt hjælpemiddel". En betegnelse, som de fleste nutidige mobiltelefonejere sikkert vil nikke genkendende til.

Omkring 1920 var de 22 danske telefonabonnenter blevet til 220.000, og nu stod apparaterne ikke længere kun i herreværelserne, påpeger Jane Mylenberg.

"Modsat megen anden ny teknologi, som forblev mændenes domæne, var det hurtigt kvinder, der fik ry for at være superbrugere af telefoner. I 1950'erne viste vittighedstegninger ofte, hvordan kvinder sad og sladrede med hinanden i telefonen, og vi har endda i vores udstilling en telefon fra samme periode, hvor ægtemanden havde sat et blylod på telefonrøret for at begrænse sin kones snak," beretter museumsdirektøren.

Den klassiske fastnettelefon havde sin guldalder midt i det 20. århundrede. Her taler medarbejdere på Berlingske Tidendes redaktion  i telefon under Anden Verdenskrig i 1942.
Den klassiske fastnettelefon havde sin guldalder midt i det 20. århundrede. Her taler medarbejdere på Berlingske Tidendes redaktion i telefon under Anden Verdenskrig i 1942. Foto: Paul Raae/Ritzau Scanpix.

Bortset fra når der blev sat blylodder på, så telefoner frem til 1950'erne forholdsvis ens ud. De var fremstillet i sort bakelit og bestod af et apparat med drejeskive til at ringe op og et telefonrør, man kunne tale og høre i. Apparaterne ejede man ikke, man lejede dem af telefonselskabet.

"Med plastic-revolutionen i 1960'erne begyndte vi så pludselig at få telefoner i mange farver og design, for eksempel Mickey Mouse-telefoner. Nu kunne man eje sin egen telefon og udtrykke en del af sin personlighed igennem dem," fortæller Jane Mylenberg, som minder om, at i samme periode var bybilledet i alle byer præget af telefonbokse på gader og stræder, som blev stående til længe efter, at mobiltelefonerne var kommet til.

Revolutionen i 2007

Selvom den allerførste mobiltelefon blev udviklet allerede i 1973, var det ifølge Jane Mylenberg noget af en tilsnigelse at kalde de tidligste apparater sådan, for de var endnu langt fra praktisk lommestørrelse.

"En af de tidlige modeller i Danmark vejede 12 kilo og kostede 30.000 kroner, og op gennem 1980'erne forblev en mobiltelefon en identitetsmarkør for de få," påpeger museumsdirektøren.

I 1990'erne begyndte udviklingen at tage fart. Anført af det finske selskab Nokia skabte producenterne en bunke telefoner, der var små, let håndterbare og billige. Pludselig havde alle et kommunikationsmiddel i lommen, og alle den tidligste mobiltelefontids indbyggede signaler om, at man var en betydningsfuld person, siden man havde sådan én, forsvandt. Akkurat som da fastnettelefonen i 1920'erne og 1930'erne blev allemandseje og rykkede fra herreværelset til dagligstuen. Til gengæld lå den næste telefonrevolution lige om hjørnet, så de rige og smarte igen fik et apparat, de kunne prale med.

"Selvom ordet 'smartphone' var blevet opfundet allerede i 1995, var det udviklingen af den første iPhone fra firmaet Apple i 2007, der skulle blive en omvæltning for al moderne kommunikation. Pludselig havde man ikke bare en telefon, men faktisk en hel lille computer i lommen. Og i de seneste 15 år har vi gradvist vænnet os til, at det at føre samtaler med hinanden over afstand ikke nødvendigvis er det, vi bruger telefonen mest til," fortæller direktøren med henvisning til, at en moderne mobiltelefon jo også kan bruges til at skrive, fotografere, høre musik, se tv, betale i butikker og alt muligt andet.

"Det mest forandrende ved den seneste udvikling i telefonens lange historie er, at vi faktisk ikke ringer så meget mere. Rigtig meget kommunikation får vi på plads med en sms eller en mail på telefonen," siger Jane Mylenberg.

Hun tilføjer, at i forhold til tid har vi så til gengæld udviklet en forventning om, at den anden er opmærksom på sin telefon hele tiden og derfor kan skrive meget hurtigt tilbage. En klassisk telefonsamtale foregår i sagens natur i nuet. Her 50 år efter opfindelsen af mobiltelefonen kan man udskyde nuet en smule, men ikke alt for længe. Og alverdens blylodder kan ikke forhindre det moderne menneske i ustandseligt at skulle se på sin mobiltelefon.