Alle kender navnet William Shakespeare, ligesom de fleste vil kunne nævne, at han blandt andet skrev ”Hamlet”, ”Macbeth” og den pt. meget omdiskuterede ”Othello”. Men han skrev faktisk også digte eller sonetter, som de kaldes. De blev oprindelig udgivet i 1609.
Sonetten er et rimet digt på 14 linjer. Shakespeares sonetter begynder alle med 3 kvartetter – det vil sige sammenlagt 12 linjer. De 2 sidste linjer er kupletten, hvor Shakespeare på vittig vis sammenfatter hele digtet. Kun tre gange i denne digtsamling afviger Shakespeare fra mønstret.
De første 17 sonetter minder om bestillingsarbejder med deres stadige opfordringer til den unge mand om at stifte familie. I sonet 11 hedder det: ”Naturen skar dig som et segl, fordi/ dit liv skal føre til mindst én kopi”. Eller sonet 17: ”Men fødte du et barn, fik du i kim/ et dobbelt liv – i barnet og på rim”.
I Shakespeare-forskningen er sonetterne væsentlige, da de efter mange fortolkeres opfattelse rummer et selvportræt og et indblik i forfatterens kærligheds- og arbejdsliv. Shakespeare havde mindre roller som skuespiller, og i sonet 23 minder han sig selv og læseren om, at han var en ”middelmådig scenevant”, der nemt blev bragt ud af fatning og ikke fik sagt, hvad han skulle.
Samme problem har han fortsat i kærligheden, hvorfor han henviser til sit forfatterskab: ”Lad vers erstatte min veltalenhed”. Ja, for hvis den elskede i stedet læser, hvad han har skrevet, så vil hun ”forstå, hvad stille kærlighed har søgt”. Samlingen rummer stærkt romantiske passager, som når Shakespeare hengivent skriver i sonet 112: ”Du er mit ét og alt; jeg øver mig/ i tolkning af din dom om skam og ros; på dig og ingen anden stoler jeg/ og vælger rette kurs med dig som lods”.
Digtene er formentlig blevet til mellem 1593-1596, men det er et gæt, for kun en af sonetterne har en vag henvisning til samtiden. I sonet 107 kan man læse, at ”formørkelsen af månen er forbi”. Det kan henvise til Englands sejr over den spanske armada i 1588, men det han også referere til dronning Elizabeth I’s helbred eller andre tildragelser i tiden. Som i øvrigt ikke spiller nogen væsentlig rolle. Sonetternes temaer er almenmenneskelige med vægt på alderen, skønheden, kærligheden og venskabet.
Man har læst Shakespeares første 126 digte som rettet til en ung adelsmand, som Shakespeare var stærkt knyttet til, mens de resterende (minus 153-154) omhandler ”den sorte dame”, som er kommet mellem to venner.
Shakespeare er blevet tillagt homoseksuelle tilbøjeligheder i digtene til den unge adelsmand, men læser man sonetterne 40-42 får man dog et andet indtryk. Her er det to digtere, der rivaliserer om publikums gunst, men endnu mere om mere om den samme kvinde. Eller som det hedder med hele pinagtighedens prægnans: ”Du elsker hende, for du ved jeg gør det, / til mig har hun skabt utroskab”. Derfor anklager digterjeget kvinden, der har såret ham så dybt. Det kosteligste eje mellem mennesker er tillid, og når den brydes, brydes alt. Enhver, der har svigtet andres tillid ved besked. Enhver, der blev svigtet, glemmer det aldrig, og i den ejendommelige sonet 143 sammenligner Shakespeare sig med et barn, som er blevet forladt af sin mor.
Men hvis den erotiske kærlighed er ustabil, så kan man til gengæld forlade sig på venskabet. Shakespeare besynger venskabet med en inderlighed, der overvælder, fordi han henter billeder fra ægteskabet. I sonet 116 hedder det: ”Lad ikke ædle hjerters ægteskab/ tillade hindringer; for kærlighed/ forandres ikke af fordækte tab, / der stammer fra en edderspændt besked.”
Shakespeares sonetter har tidligere været oversat til dansk flere gange, men Holger Scheibel, der også er redaktør af ”Politikens Rimordbog”, har gendigtet sonetterne, så de ikke blot gengiver indholdet, men så de tillige bevarer Shakespeares versemål og rim konsekvent. Det er en imponerende bedrift af denne modne gentleman - Scheibel fylder 86 senere på året. Det kræver sans for rytmen og renæssancen og et eminent ordregister. Alt dette er Scheibel i besiddelse af. Hans oversættelse stikker lige præcist dybt nok til at lodde essensen af alt det, der er disse sonetters særlighed: livsglæde, fantasi og generøsitet samt et stænk af galgenhumor.
Shakespeare: Sonetter. På dansk ved Holger Scheibel. 170 sider. 198 kroner. Museum Tuscalanums Forlag