Moderens og broderens medvirken gør hele forskellen i ny DR-dokumentar om Yahya Hassan

Punkterne mellem digteren Yahya Hassans opvækst, succes og selvmord forbindes samvittighedsfuldt i DR-dokumentaren ”Yahya – Den fødte digter”

Den nye DR-dokumentar om Yahya Hassan fortæller om et kort, men usædvanligt liv med vold, kriminalitet, social kontrol, psykisk sygdom, misbrug og digterens på én gang aggressive og sensitive digtning. Her er han til Bogforum et halvt år før sin død. – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
Den nye DR-dokumentar om Yahya Hassan fortæller om et kort, men usædvanligt liv med vold, kriminalitet, social kontrol, psykisk sygdom, misbrug og digterens på én gang aggressive og sensitive digtning. Her er han til Bogforum et halvt år før sin død. – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

”Jeg håber, at jeg kan komme til at leve af at skrive.”

Digteren Yahya Hassan har endnu ikke udgivet sin første digtsamling og ser i tv-klippet, der indgår i DR-dokumentaren ”Yahya – Den fødte digter”, så ung, så håbefuld ud. Og ikke mindst i kontrast til billederne af ham fra tiden umiddelbart før selvmordet otte år senere. Tung, træt, udslukt.

Hassan blev bare 24 år, og dokumentaren fortæller, her et år efter hans død, om et kort, men usædvanligt liv med vold, kriminalitet, social kontrol, psykisk sygdom, misbrug og så den på én gang aggressive og sensitive digtning, som hans Gyldendal-redaktør Simon Pasternak kalder ”poetisk selvbiografi”. Om hvordan Hassan skrev om dét, han havde oplevet, og om dét, han så, og hvordan han viste sig at have en særlig gave, som på sin vis også blev hans forbandelse.

Debuten fra 2013, der solgte i uhørte 120.000 eksemplarer, gjorde ham til en poesiens superstjerne og – med hans egne ord – til hele Danmarks ”præmieperker”. Men han blev med sin kritik af nogle muslimers måde at være muslimer på også brugt til at understøtte andres holdninger og blev holdt frem som vidnesbyrd og sandhedsvidne af alt fra racister til socialister.

Hassans historie, med den psykiatriske behandlingsdom efter 42 lovbrud, bliver grundigt udfoldet i ”Yahya – Den fødte digter”.

Det mest interessante er nu ikke telefonoptagelserne med ham eller alle klippene fra arkivet, men at familiemedlemmer og beboere hjemme fra Aarhus-ghettoen Trillegården medvirker. Og særligt hans bror og mor, Abdullah Hassan og Hanan Adwan. Begge er slørede, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt. At de ikke vil genkendes som Hassans familie, det tyder på, at han stadig er en torn i øjet på nogle, eller at han på en eller anden måde er et stigma, et kainsmærke, for familien.

Men deres ord er – også uden ansigter – værd at lytte til, og moderens ambivalens er forbløffende. Hun fortæller, hvordan hun var ked af, at sønnen skrev om ”islam og politik”, men viser så stolt, hvordan hans debut er oversat til norsk og tysk.

Der indgår både telefonoptagelser og klip fra arkivet med Yahya Hassan i den nye DR-dokumentar ”Yahya – Den fødte digter”. – Foto: Arkiv/DR.
Der indgår både telefonoptagelser og klip fra arkivet med Yahya Hassan i den nye DR-dokumentar ”Yahya – Den fødte digter”. – Foto: Arkiv/DR.

Broderen fremstår mest af alt som en sjæleven og fortæller, hvordan han fornemmede, at digtningen – midt i kaosset og nedturen – kunne fylde Hassan med ny energi og motivation.

Hans rolle i udgivelsen af ”Yahya Hassan 2” viser sig at have været afgørende, og arbejdet med manuskriptet løftede da også for en stund Hassan. Men efter udgivelsen var det, som om han blev suget ind i den nedadgående spiral igen, ind i misbrug, kriminalitet og paranoia.

I ”Yahya – Den fødte digter” medvirker flere af Yahya Hassans familiemedlemmer og beboere fra Aarhus-ghettoen Trillegården. Moderen, Hanan Adwan, har valgt at være sløret i dokumentaren. – Foto: Dror Kasinsky/DR.
I ”Yahya – Den fødte digter” medvirker flere af Yahya Hassans familiemedlemmer og beboere fra Aarhus-ghettoen Trillegården. Moderen, Hanan Adwan, har valgt at være sløret i dokumentaren. – Foto: Dror Kasinsky/DR.

Den 29. april 2020 var det så helt slut.

På afstand var vi mange, der havde frygtet en alt for tidlig død. Mord, selvmord eller overdosis. Hvad der skete i lejligheden i Aarhus Vest er endnu ikke offentliggjort. Men til begravelsen var der sort af mennesker. Hvilket i dokumentaren får Hassans mor til at sige:

”Jeg ville ønske, de havde givet ham den støtte, mens han var i live og ikke kun efter hans død.”

Men litteraturhistorien kunne rumme Hassan fra første digt i den første samling. Og når Hassan i det tidlige klip siger, at han håber på at kunne leve af at skrive, tænker jeg, at han måske kom til at dø af det. Af at skrive. At hans poesi, der fik dele af det muslimske samfund til at vende ham ryggen og resulterede i dødstrusler og PET-beskyttelse, og i, at alle andre havde en mening om ham, blev en tryktest, som hans psyke, med dens skrøbelighed og traumer, ikke kunne modstå.

Den slags tanker sætter ”Yahya – Den fødte digter” i gang, og den er i det hele taget sobert lavet med brug af gode kilder.

Det kunne dog have været endnu mere interessant, hvis folkene bag havde gået lidt lettere hen over fortællingen om hans livsforløb, som jo blev repeteret igen og igen efter hans selvmord for bare et år siden. I stedet kunne de havde givet mere plads til familien, til vennerne og til Pasternaks billeddannende ord om deres fine, aparte venskab. Men selvom dokumentaren har prioriteret anderledes, er den seværdig og vidner om en dobbelt tragedie. Et menneskes alt for tidlige død og et forfatterskabs alt for tidlige afslutning.