Modernitet og religion

Preben Brock Jacobsen leverer en fin analyse af etik fra det moderne gennembrud frem til i dag

Preben Brock Jacobsen: Modernitet - kristendom og etik. 158 sider. 197,50 kroner. Systime.
Preben Brock Jacobsen: Modernitet - kristendom og etik. 158 sider. 197,50 kroner. Systime.

Georg Brandes spottede og hånede alt, som havde rod i kirke og kristendom. Nej, det var såvist ikke længere Vorherre, der skulle give livet skikkelse og substans. I stedet skulle mennesket være sin egen lovgiver, som Brandes bliver citeret for i Modernitet kristendom og etik.

Den pensionerede gymnasielektor Preben Brock Jacobsen skildrer med sikker hånd udviklingen i etik og kristendom fra det moderne gennembrud frem til vor tid. I det sidste kapitel konkluderer forfatteren, at mange tendenser i nutiden ligger i smuk forlængelse af for eksempel Georg Brandes tanker om det autonome myndige individ. Ja, hvad er det, de siger i Frankrig: Plus ca change, plus cest la même chose jo mere tingene forandrer sig, jo mere forbliver de ens.

Og så er alt alligevel ikke helt det samme, for seriøse tænkere nu om stunder ser i modsætning til Brandes ikke nogen konflikt mellem modernitet og religion. Det gør Jacobsen da heller ikke. Han vedkender sig arven fra oplysningstiden og fastholder samtidig religionens uomgængelighed. Eller som han bemærker i bogens sidste sætning, så gælder det om at anerkende det fornuftsoverskridende uden at skulle anerkende det fornuftsstridige.

For det kan godt være, at vi kan indføre 37-timers arbejdsuge og kurere en række genvordigheder med penicillin, men løsningen på menneskelivets gåde, som den viser sig i fødsel, kærlighed og død, er vi ikke kommet tættere på.

Bogen munder således ikke ud i de store konfrontationssøgende udmeldinger, men der er ikke desto mindre tale om en række spændende analyser. Et af bogens bedste kapitler er en sublim fortolkning af Benny Andersens digtning som udtryk for moderne guddommelighedserfaring. Benny Andersen erfarer livet på modernitetens vilkår, men han vedkender sig samtidig kristendommen som kilde til sin egen udvikling og selvforståelse.

Knap så grundige er Jacobsens sonderinger i menneskerettighedernes historie, og det lykkes ham da også at stave både Kai Sørlander og Kjeld Holms fornavne forkert på en og samme side. Jacobsen er heller ikke helt overbevisende i sit essay om menneskets værdighed. Her beretter han om en hjertesyg og udviklingshæmmet mand, som ikke vil sluge sine livsnødvendige hjertepiller. Og det er ulovligt at smugle dem ind i maden. Dilemmaet består i at respektere patienten og samtidig sikre hans overlevelse. Ifølge Jacobsen kan løsningen da være at give patienten pillerne på en snild og umærkelig måde. Men dermed har forfatteren jo ikke anvist nogen konkret løsning på den problemstilling, han selv har lanceret. Jacobsen har bare givet udtryk for ønsketænkning.

Overordnet set er bogen dog læseværdig. I sine essay viser Jacobsen, at linjen mellem godt og ondt forskyder sig fra epoke til epoke, men at den grundlæggende forskel på godt og ondt aldrig forskyder sig.

Og derfor vil kristendommen have et ord at sige til alle tider.