I 2009 udgav forfatteren Ilija Trojanow sammen med sin kollega Juli Zeh et essay med titlen ”Angriff auf die Freiheit”, angreb på friheden, som er et kritisk forsvarsskrift mod nutidens overvågningssamfund og de aktuelle forsøg på at bruge nutidens terrortrussel som legitimation til at begrænse borger- og frihedsrettigheder. Og tidligere skrev han det meget inspirerende, endnu ikke oversatte essay ”Kampfabsage”, afvisning af kampen, hvori han diskuterer kulturenes gensidige påvirkninger fra antikken til i dag.
For begge essays gælder, at Trojanow i dem fremlægger et forsvar for den enkeltes frihed mod totalitarismen og mod alt for entydige, idelogiske tolkninger af virkeligheden. Hans nyeste roman, ”Magt og modstand”, skriver sig ind i denne linje: Også her fokuserer Trojanow på den enkeltes kamp for frihed og uafhængighed, denne gang imod det kommunistiske regime i Bulgarien efter 1945.
I centrum for den imponerende roman står to personer, der har bekæmpet hinanden siden slutningen af Anden Verdenskrig. Regimets mand, Metodij, der under Anden Verdenskrig kæmpede som partisan mod nazisterne og senere gjorde karriere i sikkerhedspolitiet i det nye socialistiske regime i Bulgarien, står over for anarkisten Konstantin, der i 1950’erne markerer sin modstand mod regimet ved at ødelægge en statue af Stalin, og som sidenhen tilbringer en stor del af sin tid i fængslet eller i straffelejr.
Personerne krydses første gang i 1948, hvor Metodij angiver Konstantin for hans politiske aktiviteter i skolen, og de to følges ad helt indtil tiden omkring 2007, hvor Metodij dør som respekteret forretningsmand i det nu demokratiske Bulgarien, mens Konstantin forsøger at tage et opgør med bødlerne og systemets tidligere repræsentanter, der også nu, efter overgangen til demokratiet, lever i bedste velgående og i vid udstrækning styrer det nu demokratiske samfund.
Trojanow, der selv er født i Bulgarien og kom til Tyskland i 1970’erne som asylansøger, har i forbindelse med romanen lavet et stort antal interviews og læst talrige sagsmapper fra statssikkerhedsarkiver, som han også flittigt citerer i bogen.
Og den faktuelle baggrund bag romanen fører til, at Trojanows personer skildres nuanceret og med mange facetter. Hverken bødlen Metodij eller anarkisten Konstantin er tegnet endimensionelt eller firkantet op, men snarere med empati og indsigt: Beskrivelserne af dem åbner for vidtrækkende spørgsmål omkring magt og modstand, om muligheden for at stå fast i sine overbevisninger, om tortur og afpresning, om sagsmappernes virkelighed, men også om bødlens overbevisning om, at han opfylder sin moralske pligt ved at slå ihjel.
Trojanows roman lægger sig dermed ind i den lange traditionslinje af romaner, der skriver op imod magt og herredømme: Det er ikke overraskende, at man især i de tyske medier har placeret Trojanows roman på en linje med eksempelvis Peter Weiss’ roman ”Modstandens æstetik” (1971-81), der handler om modstanden mod nazismen, eller Elias Canettis forfatterskab, som ligeledes handler om den enkeltes modstand mod magt og totalitarismen.
I modsætning til eksempelvis Peter Weiss’ roman, der handler om arbejderbevægelsen mod nazisterne, er modstanden i Trojanows roman begrundet i den enkeltes individuelle værdi. Det er med andre ord intet tilfælde, at Konstantin i romanen er anarkist: Det handler for Trojanow tydeligvis om at holde fast i det enkelte menneskes værdi som modstandskraft. En antitotalitær dagsorden, der netop i dag, hvor borger- og menneskerettigheder atter en gang er under politisk pres, virker givende.
I Trojanows tilfælde er det samtidig romanens æstetik, der påvirker læseren stærkt: De enkeltes perspektiver stilles ved siden af hinanden, uden at vi konfronteres med an alvidende fortæller, der vurderer deres påstande eller samler dem i en overordnet fortælling.
Romanen er derfor ingen nem lekture, men som læser drages man mere og mere ind i de mangfoldige tolkninger af virkeligheden og de afgrunde, som magt og magtmisbrug fører med sig. I vores tider, hvor virkelighed og faktuel sandhed atter engang og i bedste velgående manipuleres af politiske ledere, er Trojanows roman øjenåbnende. Den er fascinerende, imponerende og fyldt af eksistentielle overvejelser.