Prøv avisen
Bog

Monument over dansk velfærds-historie

Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen (red.): Dansk velfærdshistorie: Hvor glider vi hen? Perioden 1993-2014. Bind V!, to halvbind. 1187 sider. 408 kroner. Syddansk Universitetsforlag

Sidste bind af hæderværdigt forskningsprojekt viser, at dansk velfærdspolitik ikke er for fastholdere.Desværre, mener værkets forfattere

Et kæmpemæssigt forskningsprojekt er blevet bragt til en vellykket ende med udgivelsen af dette sjette og sidste bind af Syddansk Universitetsforlags store værk om dansk velfærdshistorie.

Bindet dækker perioden fra 1993 helt op til i år, så der er bestemt ikke tale om noget støvet værk med en så lang produktionstid, at det allerede er forældet ved udgivelsen. Og det er en stor dyd, for velfærds- og socialpolitik har jo vist sig ikke at være for fastholdere.

Det er noget, vi gang på gang er blevet mindet om i de senere år, hvor en række dogmer har stået for skud fra både højre og venstre. Da forfattergruppen tydeligvis nærer sympati for den klassiske danske velfærdsmodel, der blev skabt i årtierne efter Anden Verdenskrig, er de her ved afslutningen af deres værk ramt af mismod på modellens vegne. ”Hvor glider vi hen?”, lyder undertitlen, med det klare signal om, at den offentlige velfærd i de seneste par årtier har bevæget sig ud på et skråplan.

Selv om bindene generelt har været præget af ret nøgterne beskrivelser og analyser, er Jørn Henrik Petersens og Klaus Petersens sammenfattende og perspektiverende kapitel en undtagelse. Her genkender man ”Jern-Henriks” tonefald og engagement samt de argumenter mod de yngre socialdemokraters angivelige misforståelse af forholdet mellem pligt og ret, som han fremførte tidligere på året i sin bog, ”Pligt og ret - ret og pligt. Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv”. Der hørte udtryk som ”pligt-og-ret-mantra”, ”omkvæd”, ”tragikomisk” og ”grotesk” - brugt om dem, han er uenig med - nok bedre hjemme end i et forskningsværk som det foreliggende.

Men bogens dyder er i klart overtal, og dem deler den med de tidligere bind. Her tænker jeg ikke mindst på det flotte oversigtskapitel om periodens samfundsforhold og den ikke mindre nyttige gennemgang af ”det socialpolitiske idélandskab”, hvor de vigtigste principper og nye udviklingstendenser i perioden bliver ridset op.

I dette tilfælde gælder det velfærdsreformen i 1993, som introducerede en ny ”aktiveringslinje” og et princip om ”noget-for-noget”. Efter forfatternes opfattelse brød loven på afgørende måde med den betingelsesløse adgang til en ydelse for alle med behov, som bistandsloven fra 1974 havde stået for. Dermed blev lågen åbnet for den nyliberalistiske ulv: ”Amerikanske” idéer slap gennem hegnet og har fået som resultat, at der i dag sker krænkelser af det universalistiske princip. ”Valgfrihed” og markeds-tænkning vinder frem, og den tidligere forståelse af offentlig velfærd som et solidaritetsprojekt viger til fordel for en forestilling om, at der er nogle, der er mere værdige end andre til at modtage ydelser.

Man savner dog her en mere dybtgående diskussion - ikke mindst i afslutningskapitlet - af, hvorvidt dette skal ses som en konsekvens af det ydre pres, som det danske velfærdssystem er udsat for på grund af globaliseringen og arbejdskraftens frie bevægelighed. Her lever forfatterne ikke op til den perspektivering, de stiller i udsigt. Historien er naturligvis dansk, men denne læser savner alligevel et internationalt og nordisk udblik.

Som i de tidligere bind bliver velfærd betragtet bredt, altså som mere end velfærdsystem og velfærdsstat. Men det er helt klart ”politikkerne”, ”ordningerne” og ”væsenerne”, der dominerer fremstillingen: alderdomsforsørgelse, ældrepolitik, sygesikring, sundhedsvæsen, arbejdsskadeforsikring, arbejdsløshedsforsikring, aktivering, førtidspensionering, familiepolitik, immigrations- og integrationspolitik og efterløn.

På grund af bindets 1187 glittede og dermed tunge sider har den otte medlemmer store forskergruppe fornuftigt nok valgt at udgive det i to halvbind. For som i de tidligere bind, vil de gerne have det hele med, ja, i en sådan detaljeringsgrad, at det samlede værk først og fremmest har brugsværdi for sin dokumentation, sine oversigter og sine analyser af bestemte perioder og politikker.

Den ambition bør man dog bestemt ikke kimse af. Tværtimod bør vi glæde os over, at der findes private fonde og universiteter - i dette tilfælde Carlsbergfondet og Syddansk Universitet -, som finder det vigtigt at udgive den slags monumentale værker om et emne, der er helt centralt for forståelsen af det danske samfund og dansk politik. Denne udførlige skildring af velfærdens historie i Danmark er ganske enkelt et beundringsværdigt pionerarbejde, som eftertiden vil kunne drage megen nytte af.

Da bindene tilmed er spændende illustreret med politisk satire, fotografier og tabeller, er det blot en skam, at bogtilrettelæggelsen ikke er perfekt. Der mangler ganske enkelt luft på siderne, og det massive fodnoteapparat burde være anbragt bagerst i bogen. Et registerbind over alle seks udgivelser er heldigvis stillet i udsigt.

kultur@k.dk