Forestil dig Europa i 2026. Strømmen af migranter fra afrikanske lande er taget til. Mennesker i nød søger desperat hjælp og bedre levemuligheder i Europa. Samtidig vokser højrefanatiske og islamistiske terrorbevægelser sig stærkere. De sidste har haft held til at etablere Den islamiske republik Bosnien, alt imens Serbien har indlemmet den serbisk talende del af Bosnien i et nyt Storserbien. Oven i alt dette har Tyrkiet invaderet Rhodos, Kos, Lesbos og Chios under påskud af at ville hjælpe de mange migranter på øerne, som lever under kummerlige forhold. Europa balancerer på kanten af katastrofen.
Det er den fiktive grundsituation i Jens-Martin Eriksens roman ”Helter Skelter” om danskeren Torsten Vahlgren, der arbejder for International Organization for Migration under FN, som skal overvåge migrationen til Europa.
På vegne af FN rejser Torsten Vahlgren rundt i verden og kortlægger migranternes rejseruter og de skjulte netværk, som organiserer den omfattende trafik. For eksempel besøger han en fisker fra Kerkennah i Tunesien, der smugler migranter fra Afrika over havet mod det forjættede Europa. Vahlgren hjælper også modtagerlande med organisering af nødhjælp til lokalområderne. Det gør han for eksempel i Italien, hvor papirløse flygtninge fra Libyen samler sig i byområder og i midlertidige flygtningelejre.
Torsten Vahlgrens engagement i at bistå FN er dog kun formelt. Reelt tilhører han en hemmelig revolutionær nationalistisk gruppe, som gennem terror mod nøje udvalgte mål forsøger at destabilisere de europæiske demokratier med henblik på en kommende politisk omvæltning. De ønsker, som det udtrykkes et sted, at skabe et ”morderisk karneval”. Indimellem kommer Vahlgren dog i tvivl om sine egne motiver. For allerinderst inde han har svært ved at give slip på barmhjertigheden over for migranterne.
I romanens første del bruger Eriksen meget energi på at ridse situationen op for læseren. Mange forskellige aktører forklarer deres synspunkter og positioner til Torsten Vahlgren, det er på en måde interessant nok, men man savner et tydeligere flow i selve handlingsforløbet. Det kommer der så i anden del, hvor romanen ud fra et æstetisk perspektiv løfter sig flot i et storladent og uhyggeligt spændingsplot, som er skrevet frem med en troldsplint i øjet. For hvilken hemmelig terror-organisation arbejder Torsten Vahlgren i virkeligheden for? Det når han og læseren med ham undervejs i forløbet at komme grundigt i tvivl om.
Med ”Helter skelter” ønsker Jens-Martin Eriksen at undersøge sine egne forestillinger om konsekvenserne af de migrantstrømme, som har udfordret Europa i de seneste år. Man kan selvsagt diskutere romanens fiktive fremskrivninger. I mine øjne er de voldsomt negative scenarier med borgerkrigslignende tilstande i ”et Danmark, der brændes ned til grunden i undergangssyner og desperation” langt fra realistiske.
Her er det imidlertid vigtigt at huske den tyske hermeneutiker Hans-Georg Gadamers ord om, at man skal bestræbe sig på at undersøge sine fordomme, inden man går til en tekst, så fordommene ikke uforvarende styrer ens forståelse af den. Og vælger man at forholde sig åbent til de dystre fremtidsperspektiver i fortællingen, bliver det klart, hvor væsentligt det er, at de forskellige parter, som involverer sig i debatten om flygtninge og indvandrere reelt forsøger at forstå hinandens perspektiver.
Hvis debattørerne glemmer at diskutere sagen og i stedet skyder verbalt på hinanden i en uproduktiv konflikteskalering, ja, så er det måske første trin på vej ind i en fremtid, der kunne minde om situationen i Eriksens roman, hvor de politiske fløje står så urimeligt stejlt over for hinanden, at ekstremister på begge sider systematisk og kalkuleret tager sagen i egne hænder. Jeg tror det ikke og håber det ikke. For det er ikke morsomt at læse om et konfliktscenarie med højrefløjsekstremister, der udsætter fredelige herboende muslimske familier for grusomme brandattentater, og indvandrebander, der angriber og dræber danskere, som griller svinekød til deres bryllupsfest i et muslimsk domineret boligområde. Og så er det endda kun den spæde begyndelse på det ragnarokscenarie, som romanen i en diabolsk fantasirus udfolder for læseren.