Mordmysterier i den pæne forstad

Svenske Sofie Sarenbrants nye kimi sætter fokus på forholdet mellem forældre og teenagere i et pænt forstadskvarter

Danske læsere er lige så glade for svenske krimier som for danske, og gode svenske krimier gør sig altid godt i Danmark.

Traditionen med svenske krimier er lang, vi behøver blot at nævne navne som Sjöwall og Wahlöö med deres Martin Beck-bøger, der nåede herostratisk berømmelse via tv-serien, Wallander-krimierne af Henning Mankell, der også har gjort sig formidabelt som tv-serie og – helt tilbage – Christer Wijk-bøgerne af Maria Lang, der, år efter de udkom, ”genopstod” som tv-serie.

Men siden da er der kommet mange nye og unge navne til. En af dem er Sofie Sarenbrant, der har politiefterforskeren Emma Sköld i hovedrollen som den gennemgående figur. Nu er den ottende i serien med titlen ”Mytomanen” udkommet på dansk.

Handlingen udspiller sig i Stockholm forstaden Bromma – et pænt overklassekvarter, hvor børnene går i mærketøj, og hvor biler af mærket Tesla holder parkeret uden for villaerne. Så meget desto mere chokerende er det for bydelen, da den 12-årige Felix findes myrdet på en sti, der ellers mest bruges af motionister. Drengen har været udsat for ekstrem vold, og i første omgang mistænker politiet en gruppe af drenge fra et andet Stockholm-område, der er kendt for tidligere klammerier med drengegruppen fra Bromma.

Emma Sköld og hendes kolleger i efterforskningsafdelingen går i gang med arbejdet, men må snart sande, at tavshedskulturen også er en del af det pæne liv i Bromma.

Ingen har hørt noget, ingen har set noget, og også de drenge, Felix hang ud med, er bemærkelsesværdige tavse.

Derfor kaster politiet sig i første omgang over gymnastiklæreren som mistænkt. Men også andre voksne mænd kommer i søgelyset, selvom det efterhånden går op for Emma Sköld, at denne sags opklaring måske i højere grad skal findes blandt de unge frem for blandt de voksne.

Selvom enhver forælder vil gøre næsten alt for at beskytte sit barn, selvom dette barn i dag er teenager og burde kende forskellen på godt og ondt, så er der en grænse.

Men for en voksen med udprægede mytomane træk, hvor løgnene bruges som redskaber til at skabe et idylliseret billede af en virkelighed, der kun eksisterer i den syge persons hovedet, er det i dette tilfælde kun muligt at dække over sandheden med nye løgne frem for at se den i øjnene og gribe ind.

Da først de unge og nogle af de voksne begynder at åbne lidt op over for politiet, er det næsten for sent. Endnu en teenager fra den samme gruppe af drenge i Bromma findes myrdet, og Emma Sköld får sin værste mistanke bekræftet.

En god krimi skal ikke kun være befolket med nogle interessante personligheder, den skal selvfølgelig også være spændende. ”Mytomanen” er spændende. Når man næsten ikke kan slippe bogen, før man har læst til det sidste punktum, så har forfatteren bestået. Og det har Sofie Sarenbrant, der i øvrigt da også blev kåret som årets krimiforfatter i nabolandet i 2019.

Hovedpersonen i Sarenbrants krimier er enlig mor til to små piger. Hun kæmper som alle kvinder i den situationen konstant med sin dårlige samvittighed, men hun er samtidig en af de få kvinder i krimilitteraturen, der lever sine ambitioner ud, og heldigvis er der en far til børnene, der på bedste svensk ligestillingsmanér stiller op og er der for dem, hver eneste gang Emma Sköld sætter arbejdet forrest.

Der sker virkelig noget med karakteren Emma Sköld gennem de nu otte krimier, og forfatteren Sofie Sarenbrant er godt i gang med at skabe en så stærk og interessant personlighed, at det vel kun er et spørgsmål om tid, før vi ser Emma Sköld forvandlet til hovedperson i en tv-serie.