Unøjagtigheder og fordomme florerer i den amerikanske underholdningsverdens skildring af mormontroen.
På tv-skærmene fokuserer serien Big Love om en polygam familie samt reality-programmet Sister Wives, hvis hovedpersoner er annoncesælgeren Kody Brown og hans fire koner, eksempelvis på den flerkoneri-praksis, som mormonkirken (Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige) afskrev for mere end 100 år siden.
På Broadway i New York tager den prisvindende successmusical The Book of Mormon sig stor kunstnerisk frihed i sin uhyrlige, men kærligt drilske satire over mormonske missionærer. Blandt de komiske indslag er en scene, hvor en gruppe ugandiske konvertitter til ære for besøgende mormonledere opsætter et festspil bestående af en særdeles sjofel genfortælling af religionens historie, der i denne meget ukorrekte version omfatter visse figurer fra Star Wars-filmene og et synge-dansenummer om diarré.
Og så sent som forrige weekend blev frontløberen i det republikanske partis kapløb om præsidentkandidatposten, mormonen Mitt Romney, angrebet af en af landets førende evangelikale megakirkepræster Robert Jeffress, der betegnede mormontroen som ikke-kristen og en kult.
181 år efter, at Joseph Smith nedskrev sine åbenbaringer i Mormons Bog og grundlagde mormonkirken i delstaten New York, kæmper USAs mormoner stadig med bred skepsis over for deres trosretning. Men de mange aktuelle eksempler på mere eller mindre forvrængede skildringer af deres tro afspejler også et voksende fænomen: Mormonerne er for alvor ved at træde ind på USAs kulturelle og politiske scene.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling, siger den amerikanske historiker James Carroll, der er forfatter til flere ansete bøger om religion, heriblandt den nyudkomne Jerusalem, Jerusalem.
I tidligere tiders Amerika blev mormoner banket og forfulgt. Nu er de præsidentkandidater og del af fællesskabet. Når popkulturen gør grin med mormonerne på samme vis, som den gør grin med katolske nonner, så er det faktisk et tegn på en slags kulturel accept og familiaritet, konstaterer James Carroll, der har en fortid som katolsk præst og ikke selv er mormon.
Mistroen over for mormoner er blandt andet rodfæstet i trosretningens mere eksotiske aspekter såsom den nu ophævede flerkoneri-prakis, brugen af særligt helligt undertøj og grundlæggeren Joseph Smiths erklæring om, at Edens Have lå i delstaten Missouri. James Carroll betoner imidlertid, at mormontroen trods sine i manges øjnes uamerikanske særheder både geografisk og åndeligt er gennemsyret af de ideer og værdier, som binder amerikanerne sammen: håb, optimisme, fremtidstro, virkelyst, positiv energi og en forventning om succes.
Mormontroen er i virkeligheden en ærkeamerikansk trosretning, hvis religiøse mytologi er rodfæstet i selve de principper, som nationen bygger på. Det gælder blandt andet ideen om, at fremtiden står åben, at du kan forme din egen skæbne, og at gudstro og jagten på materiel rigdom er forenelige. Den rummer den amerikanske samfundsånd og afspejler alle de centrale amerikanske dyder, og dens excentriske aspekter er ikke mere excentriske end det, som vi kan læse i Bibelen, siger James Carroll, der netop har skrevet en klummeserie i avisen Boston Globe om mormonernes plads i det amerikanske samfund.
Joseph Smith grundlagde mormontroen på et tidspunkt, hvor den unge nation var i færd med at opfinde sig selv, og et centralt tema i de åbenbaringer, som han angiveligt modtog, er Amerikas rolle i den guddommelige frelsesplan. I dag er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige USAs fjerdestørste religion og verdens hurtigst voksende trosretning med et medlemstal på godt 13 millioner mennesker. Og det er netop dens ærkeamerikanskhed, som gør mormontroen til en bragende succeshistorie både i og uden for USA, siger James Carroll.
Den største forklaring på mormonkirkens succes er, at den tilpasser sig. Modsat de fleste andre religioner rummer den en mekanisme, der tillader kirkelederne at modtage nye åbenbaringer og øjeblikkeligt ændre stående teologiske doktriner. Derfor kan mormonkirken indrette sig efter den gældende samfundsånd, forklarer han og fremhæver afskaffelsen af polygami i 1904 og den senere omstødelse af doktriner, der udtrykkeligt diskriminerede imod sorte mennesker.
Denne fleksibilitet tillader også individuelle mormoner at have en elastisk tilgang til doktrinerne, mens kerneværdierne ligger fast. Og netop de positive værdier er blandt mormontroens allerstørste styrker, understreger James Carroll.
Borgerdyd er i højsædet. Et godt familieliv, hårdt arbejde, flid og retskaffenhed er del af selve religionens dna. Mormonerne er fantastisk gode til familieliv, og der er forsvindende lav kriminalitet og stofmisbrug blandt deres unge, siger han og understreger, at kravet om to års missionsvirksomhed også fremmer en disciplineret tilgang til livet.
Dertil kommer, at mormoner dyrker en slags klanlignende fællesskab, som opfordrer til iværksætteri og effektivitet. Kirken er ifølge James Carroll en utrolig velsmurt organisation, der har fundet en måde at forene Gud og mammon ved at gøre økonomisk magt til en måde at fremme sin vision på. I dag er mormonkirken en af USAs største jordbesiddere og har milliarder af dollar i aktiver.
Det gør mormontroen særligt attraktiv i en tid, hvor USA gennemgår den værste økonomiske og sociale krise siden 1930erne, konstaterer James Carroll.
I dager mormonerne overalt i kultur- og samfundslivet. Forfatteren Stephenie Meyer, der står bag de uhyre succesrige Twilight-bøger og -spillefilm, er eksempelvis mormon, hvilket afspejles i hendes fiktive teenagevampyrers kombination af seksuel udstråling og dydig adfærd. Management-guruen og mormonen Stephen Covey har solgt millioner af bøger, der omsætter kerneelementer af det mormonske livssyn til en metode til at blive en højeffektiv person. Og hele to republikanske præsidentkandidater, Mitt Romney og Jon Huntsman, er født ind i mormontroen.
Når USAs mormoner i dag i stigende grad accepteres som del af det amerikanske kulturfællesskab, så skyldes det også en generelt større tolerance og åbenhed i samfundet. Dertil kommer, at mormonkirken inden for de seneste år har brugt millioner af dollar på en mediebaseret kampagne, der skal normalisere mormoner i andre amerikaneres øjne.
Mormonkirken har en kyndig forståelse for PR. Modsat mange evangelikale kirker så forstår de mormonske ledere og offentlige figurer at nedtone de særeste aspekter af troen og, ikke mindst, at le med, når andre ler af dem, konstaterer James Carroll.
Et aktuelt eksempel på dette er kirkens godmodige reaktion på den teologisk fejlbehæftede musical The Book of Mormon, der er skrevet af de uforfærdede mestersatirikere bag kulttegneserien South Park. Produktionen forsøger at underholde publikum for en aften, men Mormons Bog som et helligt skrift vil forandre menneskers liv for altid, lyder det i en officiel kommentar, mens præsidentkandidat Mitt Romney i et interview på tv-kanalen NBC blot konstaterer, at du ved, at din trosretning endelig er nået til toppen, når folk laver sjov med den på Broadway.
Eksperterne synes enige. Kritikeren Harold Bloom betegner mormontroen som den eneste ægte amerikanske religion, mens religionsprofessor Rodney Stark hævder, at den er på vej til at blive den første nye verdensreligion siden islam. Ifølge James Carroll er mormontroen en sokkel, som selve den amerikanske ide længe har stået på.
Nogle af os er først nu ved at opdage dette. Men der er ingen tvivl om, at mormonerne for alvor er ankommet, siger han.